tirsdag den 27. januar 2015

Putative Caspian Gull at Kongens Kær, Denmark.

This putative 5+ cy bird was present at Kongens Kær near Vejle on the 17th of January. Due to distance no good pictures were obtained. The below video was all we got. Comments about id are most welcome 

Putative Caspian Gull at Kongens Kær, Denmark. from Rasmus Nielsen on Vimeo. Video by
Yann Kolbeinsson

RDN

søndag den 25. januar 2015

Visit from the north

Icelandic birder Yann Kolbeinsson has been visiting Kalø during the last week mainly to work on an environmental impact assessment but off course we have found some time for birding. We tried to see Spotted Nutcracker and Two-barred Crossbill in Store Hjøllund Plantage but unfortunately failed miserably with both species.  

24/1 Great Grey Shrike, Store Hjøllund Plantage. One of three birds seen. 
Sunday started with a short aerial survey covering Mariager Fjord, Lovns Bredning and the Agerø area. Loads of birds seen, especially in Mariager Fjord. On the way back from the airport we found a White-tailed Eagle sitting on the ice at Egå Engsø. The eagle could even be seen from Stephans bedroom in Lisbjerg. 
After a short pitstop in my appartment we took full advantage of the magnificent weather with a trip to the harbor. The cold spell during the last days had filled the area with gulls with more than 5000 Herring Gulls. I haven't seen such numbers in the last couple of years. Surely there is a really good gull down there somewhere.

25/1 Caspian Gull, Aarhus East Harbor. Bird standing right in the middle.
25/1 Caspian Gull a crop of the above picture. Long thin legs, all white head, darkish eye and straight bill
25/1 Caspian Gull, Aarhus East Harbor. Black band on P5 and nice long grey tongues.
25/1 Caspian Gull, Aarhus East Harbor.
25/1 Caspian Gull, Aarhus East Harbor.
25/1 Caspian Gull, Aarhus East Harbor.
25/1 Aberrant Herring Gull Aarhus Central Harbor. Very distinct head but lots of white in the hand.
25/1 Twite, Aarhus East Harbor
25/1 Rock Pipit Aarhus Central Harbor
RDN and YK.

lørdag den 17. januar 2015

Rødtoppet Fuglekonge i DOF-Østjylland 1900-2014

Denne lille juvel er en regelmæssig gæst i DOF-Østjylland med 84 fund af 94 fugle (Kilde: DOFbasen). Det første sikre ynglefund fra Danmark er fra Kongelunden i 1961, og arten yngler nok årligt med få par i vores område.

De langtidsstationære fugle ved Årslev Engsø blev fundet af HLL d. 14/11-2014.
De er stadig i området på sydsiden af engsøen ved det lille røde hus med nummer 10. 
Rødtoppet fuglekonge er mindre tilknyttet nåleskov end fuglekonge.
Den ses derfor også i blandingsskov med indslag af løv.
Arten lever af animalsk føde, så den får det nok snart meget koldt ved engsøen.   

Fundene er fordelt med 38 fugle på Djursland (inklusiv Randers området), 21 fugle i Aarhus området, 19 fugle i Silkeborg området, 10 fugle på Anholt og 6 fugle på Samsø. Nedenfor ses fordelingen efter årstid, og hvis du vil finde rødtoppet fuglekonge i Østjylland, så skal du ud i april, maj og juni og lede efter syngende fugle i de østjyske skove. Der er meget få fund om efteråret i vores pastorat, men der er også forbandet meget krat på trækstederne.  

Fordelingen efter årstid. Kun meget få 1K fugle ses om efteråret i DOF-Østjylland  
Fund af rørtoppet fuglekonge i DOF-Østjylland i perioden 1900 til 2014.
Arten har været årlig siden 1996, og det første fund fra 1900 er en skudt fugl. 
Arten er konstant i bevægelse og fouragerer ved at stå stille i luften.  
Tekst og foto:
Stephan Skaarup Båsen Lund

torsdag den 8. januar 2015

Oplevelser i billeder 2014

Foråret 2014 var en travl periode for mit vedkommende, så mange af mine billeder fra den periode kom aldrig på bloggen. Det kommer de så nu, hvor de er ledsaget af en lille tekst.

Fyrgården på Anholt er privatejet, men jeg var så priviligeret at bo på gården et par dage i maj sidste år.
KO og EDY holdt fødselsdag på gården, og mit første besøg på øen var en ret stor oplevelse, som jeg aldrig glemmer.
Sjældne fugle, en sælkoloni og masser af insekter og planter.
Samtidig var selskabet yderst behageligt.
Jeg håber, at vi ses på Anholt igen!   
Natur er der ikke meget af på Mors, men den store kyststrækning er flere steder ret fantastisk.
Stedet her er tæt ved Feggersund, og skrænterne har en flot overdrevsvegetation.
Jeg tror, at jeg var på udkig efter klyder som kan findes med få par spredt rundt på øen.
En enlig gråsæl på Anholt. Det er fandme et fedt dyr.
Vi så en del gråsæler blandt de mange spættede sæler på stranden ved fyrgården. Totten er sælreservatet.  
Harboslette er et rigtigt fint naturområde.
Denne morgen lå tågen lavt, og stemningen var intens med trompeterende traner i baggrunden.
En del yngre traner huserede på stedet, og lokaliteten vil nok fremover være en sikre ynglelokalitet for arten.    
En af mange hvepsevåger på Anholt.
Det var småt med trækfuglene, men vi havde næsten hver dag besøg af flere trækkende hvepsevåger i lav højde.
En fugl man ikke kan få nok af!  
Under strandtudseovervågning i Hanstholm Reservatet fandt jeg denne yngre kongeørn.
Arten var tidligere regelmæssig på lokaliteten, men ses nu kun meget sporadisk med få fund den seneste årrække.
Hvem har et bud på aldre?
Rasmus og jeg fandt denne lundsanger i Anholt By i forbindelse med KOs og EDYs fødselsdag.
Vi boede på campingpladsen sammen med RSN de første dage af besøget på øen,
 og vi fandt i den forbindelse to lundsangere og en biæder.
Byen overraskede ved at være fantastisk hyggelig, og stemningen på øen var utrolig tilfredsstillende.
Et fedt sted som kan anbefales. 
Lundsanger ringmærket på Totten af KO.
RDN havde hørt fuglen kalde inden den gik i nettet.
Det er så giftigt at luske ved Totten.
Det skal nok blive godt en dag...  
Jeg har besøgt Rønnerne på Læsø en del gange efterhånden i forbindelse med overvågning af ynglefugle.
Naturen på Læsø er næsten uendelig, og man får hurtigt tunge ben, når de store afstande skal dækkes på kort tid.
Turen til Hornfiskrøn denne april morgen var fantastisk,
og den bød blandt andet på tusindvis af spidssnuet frøer samt to par traner.
Derudover sås svanesvane, fiskeørn, blå kærhøg, mosehornugle og lidt forskellige planter og insekter.  
Plantagen på Læsø er meget stemningsfuldt om foråret,
og de mange spillende natravne og skovsnepper skaber en helt speciel stemning som hurtigt kan blive vanedannede.
Det er altid en fornøjelse.  
Markfirbenovervågning kan være en stor udfordring, da vejrforholdene er meget afgørende for succesraten.
Kyststrækningen fra Hanstholm til Skagen rummer mange lokaliteter for markfirben,
og på de rigtige dage er de nemme at finde.
På billedet ses en gammel han og hun på et romantisk weekendophold.
Hannerne langs kysten har en anden grundfarve end bestandene i det midtjyske,
og de fremstår meget mere lysegrønne i farverne.
Se forskellen her.
Et typisk yngle- og fourageringsområde for trane nær Råbjerg Mose.
Bestanden af traner har været i en eksplosiv udvikling den seneste årrække,
og bestanden i Nordjylland er nu tæt på 100 par.
Det er derfor et større arbejde at kortlægge arten i det nordjyske, men jeg klager ikke ;)  
Igen et typisk yngle- og fourageringsområde for trane.
Stedet her er tæt ved de store hedearealer i Nationalpark Thy, hvor Danmark største tranebestand kan opleves. 
Foråret bød på tusindvis af ringdrossler i Danamrk.
Jeg så selvfølgelig også flere fugle under min overvågning -
her ved Uggerby Strand på udkig efter markfirben -
det er en lækker fugl, og den kan tit redde en halvsløj dag for mit vedkommende.  
Sangsvane er blevet mere almindelig som ynglefugl i Danmark,
og det er ikke unormalt at møde enlige svaner i småsøer i gennem foråret.
Arten er stadig klassificeret som hemmelige ynglefugl hos DOF og Naturstyrelsen,
hvilket ikke giver ret meget mening mere.    
Et tranepar i det tidlige forår på engene ved Råbjerg Mose.
Lokaliteten var stedet tranen genindvandende som ynglefugl,
og i dag huser moserne i området en af Dammarks tætteste bestande af trane.
Det er fuld knald på i de tidlige morgentimer først på foråret.



Alling Ådal er et helt nyt vådområde i DOF-Østjylland, men jeg var ærlig talt lidt skuffet,
da jeg så potentialet i forbindelse med rådgivning ved placeringen af fugletårne i området.
Der manglede i den grad vand, men det kan selvfølgelig være vandstanden bliver hævet på et tidspunkt.

mandag den 24. november 2014

Mandø 16-17/10 2014

For tredje gang på en måned var bilen pakket til en tur til Mandø. Vi havde faktisk ikke tid pga. arbejde og familie, men vejrudsigten kunne ikke ignoreres. Vi skulle afsted, og planen var hardcore birding fra solopgang til solnedgang, før vi skulle tilbage til virkeligheden igen. I vores iver med at komme afsted, havde vi ikke skænket tidevandet en tanke - det var jo vindstille (en tommelfingerregel jeg skal have slettet fra min hukommelse). Ved solopgang var tidevandet 80 cm og faldene - vi kunne altså overhovedet ikke komme over! De næste 2½ timer i Vester Vedsted Digekrat var ren tortur, og ringdrossel, fyrremejse4 og pungmejse2 var en ringe trøst. Der sad jo mindst et par amerikanere på Mandø!  
RDN lusker i digegraven.
Foto:SSL
Ringdrossel i Vester Vedsted Digekrat.
Foto:SSL
Først lidt over 10 ankom vi til Mandø en hel del saltvand rigere. 4000 bramgæs bød os velkommen, og til vores store overraskelse var vi helt alene på øen. Uge 42 - felttræf i Blåvand men ingen folk på Mandø - det er sgu lidt mærkeligt og en kæmpe fejlprioritering efter min mening.
Vi var dog ret tilfredse og startede i det sydlige digekrat og bevægede os nordpå. Der var kun få trækkende fugle i luften, og i løbet af dagen var de bedste fugle skægmejse18, lapværling, pibesvane10 og trane10. Sidstnævnte er kun 7. fund fra Mandø (kilde: DOFbasen). I byen rastede to bryn ved hhv. campingpladsen og "den sorte gryde". Seks ringdrossler rastede ved kirken og en mosehornugle blev trådt op på forlandet. Derudover blev det til husrødstjert3 og en havørn.
Alt i alt en godkendt dag, men vi var alligevel langt fra tilfredse. Vejrudsigten til dagen efter var blevet betydelig forbedret i løbet af dagen, så efter en hurtig beslutning blev der bestilt lammefrikassé, øl og overnatning.  
Det sydlige digekrat. Her starter de fleste dage på Mandø.
Foto: SSL 
Bryn på campingpladsen. Nok det bedste sted på øen til bryn.
Foto:SSL
Husrødstjert ved møllen.
Foto: SSL
Ringdrossel ved kirken.
Foto: SSL
Ræv på jagt ved syd diget.
Foto: SSL
Der var mange skægmejser i omløb i denne periode.
Foto: SSL
Ny mandøart til SSL og RDN.
Foto:SSL
Vi vågende til en perfekt morgen med nye fugle i krattene. Gransangere50, fuglekongere80 og munke35 var i alle krattene, og vi fik også et kort glimt af en sen gærdesange i sydkrattet. Fire forskellige bryn blev lokaliseret og det samme blev ringdrossel2, husrødstjert, mosehornugle og skovskade. Sidstnævnte er sjælden på øen 2. fund (kilde: DOFbasen, men jeg mener nu, der er flere fund fra øen), og desværre blev denne fugl kun hørt af RDN. Trækket var ikke fantastisk, men skægmejse16, bjergvip7, bjerglærke4 og pibesvane19 kom i bogen.
Sidst på dagen træk vi stikket til Mandø for i år, men vi vender stærk tilbage til foråret.
Bryn i sydkrattet.
Foto: SSL
Bryn i lundsangerkrattet.
Foto: SSL
Tekst og foto: Stephan Skaarup Lund

onsdag den 15. oktober 2014

Lusk på Helgenæs

Efter et par weekender på Mandø skulle der luskes i det Østjyske. Forventningerne var i top, der måtte være bryn på Helgenæs. Sletterhages placering lugter langt væk af hit og der er pænt med gode krat i området. Meeen, som så mange gange før blev det til pænt med fugle, men ingen rare ting. Det er sgu bare pissesvært at finde hits i Østjylland.
12/10 Spurvehøg trækkende Sletterhage. Selvom jeg mest luskede, så blev det da til lidt trækkende fugle.
12/10 Spurvehøg, Sletterhage. Looking good in the morning light.
12/10 Misteldrossel, Sletterhage.
12/10 Ringduer, Sletterhage. Over 5000 trækkende i løbet af morgenen.
12/10 Sortbynk, Helgenæs. Et ynglepar på halvøen af denne fåtallige ynglefugl i det Østjyske.
12/10 Træløber, Sletterhage.
RDN