fredag den 27. juni 2008

Ny Buskrørs på Djursland

Twitchede torsdag nat+morgen Buskrørsangeren ved Kalø Hovedgård. Den lod sig fint både høre, se og fotografere. Ellers bød natten i ådalene på det centrale Djursland på fire Engsnarrer, to Skovhornunger, en genbrugsFlods, to Sivs samt en del af Kærs, Rørs og Græshoppesangere.

Buskrørsanger, Kalø Hovedgård, 26/6-08. Foto: RSN.


video
Videooptagelse af Buskrørsen med coolpix gennem skop.


Kalø Hovedgård. Den røde pil indikerer Buskrørsens foretrukne sangpost.

RSN, 27/6-08.

torsdag den 19. juni 2008

Kong Kent af Djurs

Natten mellem onsdag og torsdag den 19/6 fandt KO en Buskrørsanger på Djursland. Han alarmerede Århusbirderne, der kl. 04.00 var på pletten sammen med KO for at verificere og fotodokumentere fundet.

Uskarpe og trætte "Århus United team-medlemmer" tidligt om morgenen. KO, RDN og SSL fra venstre mod højre.

Fuglen lod sig høre fint og kunne tilmed ses og fotograferes. En virkelig fed obs, som medførte høj entuisasme - SSL kaldte det ligefrem for sin personligt bedste fugleoplevelse i 2008. Buskrørsanger var en længe ventet ny art for RSN, ny art for SSL og ny "amtsart" for alle tre Århusbirdere.
Desværre sidder fuglen på privat grund, hvorfor lokaliteten af hensyn til den private ejendomsret og på ejerens foranledning ikke offentliggøres.
Dermed KO´s tredje SU-ædelfund på Djursland i 2008 - imponerende. Fundet sender Århus United op på en tredjeplads i Landskampen - en uventet høj placering, som Århusbirderne må erkende næsten ene og alene skyldes KO´s pointhøst på Djursland.
KO har lavet mange lydoptagelser af fuglen - disse kan høres her. Nedenunder ses flere billeder af fuglen og nederst en kort videosekvens med sangen.

Buskrørsanger (Acrocephalus dumetorum), Djursland, 19/6-08. Kendetegn såsom hvid øjenbrynsstribe foran og over øjet i kontrast til mørk tøjle, kort hånd, kontrastløse tertialer, langt næb med mørk spids på undernæbbet, kold grundfarve på både under- og oversiden, og mørke ben ses på billederne. Desuden var iris en tand lysere, end hvad normalt ses på Kærsanger. Fotos: RSN.

Århusbirderne ved RSN, 19/6-08.

video

lørdag den 14. juni 2008

Skestork Årslev Engsø

Skestorke i de østjyske engsøer er bestemt en sjældenhed. Der er således kun fund af 11 fugle i Kommunen og 31 fugle i hele DOF-Østjylland. Typisk drejer det sig om kortvarige rastende fugle, som efter et par timer er væk igen. Derfor var det også overraskende, at en 2K Skestork havde rastet i Årslev i tre dage! Både jeg og RDN manglede Skestork i DOF-Østjylland, så vi drog derfor straks af sted for at fotodokumentere fundet. Efterfølgende meldte vi fuglen ud på dofcall, da en stationær Skestork er et sjældent og spektakulært syn i Århus…


torsdag den 12. juni 2008

Grønland

12/6-08

Netop hjemvendt fra Grønland, skal I ikke snydes for et billede fra den fine natur deroppe. Vi lavede flytællinger af fugle og pattedyr langs kysten af Østgrønland fra Scoresbysund til Station Nord. Uden at afsløre for meget kan det siges, at undertegnede fik opfyldt de hedeste drømme om arktiske måger (se billede) og pattedyr. Flere billeder vil blive postet det næste stykke tid, så husk at tjekke bloggen!!


3/6 Ismåge v Station Nord. Slædehundenes område var lige ryddet for sne, hvilket havde afsløret flere lækkerier (hundemad) til mågerne. Op til 36 fugle sås på dette meget øde sted.

RDN

onsdag den 11. juni 2008

Gallotid!

RDN er nu hjemvendt fra det kolde nord og forventes at producere i Gallohaven snarligt. Under en let omgang fodbold og saftevandsdrikning hos ham mandag (9/6) hørte vi en sydtrækkende Lille Præstekrave, og om natten lavede han i kraft af søvnproblemer (for meget søvn i Grønland?) en trækkende Vagtel indefra værelset - begge nye arter for Gallohaven. Dermed er der set 173 arter i Gallohaven.

I dag melder svenskerne om den første Kuhls på vestkysten ved Honö. Vestenvinden burde kunne give Almindelig Skråpe, Almindelig Kjove og hvem ved måske den første Kuhls i Gallohaven nogensinde de næste par dage, men det er nok spørgsmålet om nogen obser dernede? Hvis ikke det er en af de tre specialeramte Århusbirdere, bliver det nok ikke til noget!

For at minde folk om Kuhls Skråpes jizz bringes en videosekvens fra Catalonien, juli 2004.

video

RSN, 11/6-08.

tirsdag den 10. juni 2008

Svar på gættefugle maj 08

Hermed svarene på gættefuglene fra maj - lidt forsinket. Der var fem billeder med fem arter på, hvor hver art giver ét point. Billederne var vist rigeligt svære, idet halvdelen af deltagerne i det efterhånden noget amputerede felt blot gættede én rigtigt. I alt gættede fire personer, hvoraf én havde fire rigtige, én havde tre rigtige og to havde ét rigtigt svar.

Efter femte runde er stillingen blandt de, som har gættet alle fem runder, dermed som følger:
20 point: Andreas Bruun Kristensen.
17 point: (Sanne Busk+Stig Kjærgaaard Rasmussen).
16 point: Kent Olsen og Jan Speiermann.

JSp og KO formåede således ikke at indhente ABK, der nu ligger overordentligt lunt i svinget inden sidste runde.

Billede 1: Halvdelen af de fire deltagere gættede, at fuglen på billedet er Huldue, mens de to resterende gættede på Ringdue. Bedste kendetegn for Huldue er den markante mørke bagkant på armsvingfjerene, hvor Ringdue har en mere udvisket tegning. Nedenfor ses endnu et billede ad samme fugl. Begge billeder er taget af Tue Skov ved Moesgård Storskov, 1/6-07.



Billede 2: Igen havde halvdelen af gætterskaren gættet fuglens identitet: Middelhavssølvmåge. Den aktuelle fugl er af racen atlantis, som yngler på øerne i Atlanterhavet. Resten havde gættet Sølvmåge, hvilket også er et udemærket bud, især med henblik på fuglens placering i hvad der ligner et skandinavisk fuglefjeld med lyng og enebuske. Den meget mørkegrå ryg peger på Middelhavssølvmåge. Vingespidsen med ret bredt sort bånd på p10, således vindue og apicalplet ikke smelter sammen (se på højre vingespids) kan ses på begge arter, men er trods alt mest typisk hos Middelhavssølvmåge. Apicalpletternes størrelse ligger inden for begge arters variation. P10 stikker desuden ud bag p9 (ses på venstre vinge), hvilket også er mest typisk for Middelhavssølvmåge. Nedenfor ses endnu et billede dog formentlig af en anden fugl grundet mere slid i hånden. Begge billeder er taget af Tue Skov 3/5-06 på Azorerne.



Billede 3: Vadefuglen på billedet er en af de større bekkasiner (dvs. ikke Enkeltbekkasin), hvilket alle kunne se. Fuglen har ensfarvede undervinger, hvilket i reglen udelukker Dobbeltbekkasin (DB). Dens amerikanske pendant med mørke undervinger Amerikansk Bekkasin (AB) aka Wilson´s Snipe kan ligeledes udelukkes på baggrund af næbbets længde, som ikke er så grotesk langt som på de to tvillingearter (DB og AB). Tilbage står vi med Sibirisk (Pintail) og Altaibekkasin (Swinhoe´s) samt Tredækker, der alle har ensfarvede undervinger og kortere næb end DB. Altaibekkasin kan hurtigt udelukkes på hale- kontra benlængden, idet gættefuglen modsat Altaibekkasin viser udstikkende fødder. Tilbage står vi med Sibirisk Bekkasin og Tredækker. Gættefuglen har kraftigt plettede flanker og bryst, der fremstår som isolerede pletter fremfor konkrete flankebånd. Denne karakter, samt fuglens tyngde og tykke mave passer bedst på Tredækker, hvilket også er det rigtige svar. Sibirisk Bekkasin har større hvidt område på bugen og mere båndede flanker og ikke så plettet brystparti. Tre ud af fire gættede Tredækker, mens det alternative gæt var Dobbeltbekkasin. Gættebilledet samt de tre nedenstående er alle taget af Tue Skov ved Egå Engsø, 14/5-07.



Billede 4: Småfuglen på billede fire voldte en del problemer, idet blot en enkelt gættede fuglens identitet. Fuglen er hvidmavet, har ret lange sortagtige vinger, let kløftet sort hale med hvid basis på siderne samt sorte ben, der er placeret langt tilbage på kroppen. Desuden kan man som illustreret på nedenstående billede se, at der på vingen er et markant hvidt felt. Alt dette passer på Broget Fluesnapper, hvilket også er rigtigt. Hvidhalset kan udelukkes på haletegningen, idet denne oftest har helt sort hale uden hvide halesider. Hvidhalset og Balkan Fluesnapper har desuden begge et ret stort hvid felt ved basis af håndsvingfjerene, hvilket man formentlig ville kunne se som en dråbe ned fra det hvide felt på vingen, hvis det havde været tilstede. Alternative gæt var to gæt på Lille Fluesnapper og et enkelt på Gærdesanger. Billedet er taget af Tue Skov ved Moesgård Strand, 1/6-07.


Billede 5: Blot én gættede at den lettende fugl på det sidste gættebillede er en Sanglærke. De resterende gæt var Skærpiber, Engpiber og Toplærke. Fuglen er taget i en usædvanlig vinkel, men den meget brede arm, lange vinge med kortere yderste håndsvingfjer, hvilket får vingen til alligevel at virke ret rund, passer godt på en lærke. Næbbet er desuden for kraftigt og højt ved basis til at passe på en piber. Dækfjerene på undervingen virker en smule sandfarvede, hvilket kan lede tankerne hen ad Toplærke, men denne har endnu mere varmtfarvede undervinger og flanker. Desuden har Toplærke kortere bagklo og mindre udtalte flankestriber end gættefuglen. Kombinationen af næbbets størrelse, vingernes form, flankestriber, lyserøde ben og meget lang bagklo lader ikke rigtig andre end Sanglærke og Lille Sanglærke tilbage. På de to nedenstående billeder ses håndsvingfjersprojektionen, hvilket udelukker Lille Sanglærke. Billederne er taget af Tue Skov på Århus Østhavn, 24/3-07.