Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) ssp. phoenicuroides

Lidt billeder af den mulige Østlige Husrødstjert 1k Male fra Bønnerup Havn d. 5. november 2016

Stephan Skaarup Båsen Lund

Mandø til Blåvand sidst i maj.

En sen forårstur til Mandø blev planlagt torsdag aften d. 26. maj efter en lang periode med østenvind. Planen var at natlytte langs Kongeåen inden den planlagte ankomst til Mandø omkring midnat. Vi kørte af ved Lunderskov og fortsatte mod Gamst Enge, da vi passerede et byskilt med navnet Dollerup. RDN kunne huske utallige hits fra Dollerup Sø fra sin barndom, så vi vendte bilen og kørte mod barndommens paradis. Her kunne vi ikke lige finde et godt sted at parkere, så vi kom for langt og ville igen vende bilen. Vi svingede ind på en grusvej, og besluttede lige at give Engsnarre en chance på den våde eng syd for grusvejen. Ude af bilen fik vi en uventet pæn velkomst af en Flodsanger der sang lystigt fra lidt piletræer på engen. Den næste time gik herefter med at dokumentere fuglen som sad sammen med to Græshoppesangere, hvorefter vi igen, opløftet, fortsatte mod Gamst Enge. Nattergal 3, Græshoppesanger 4, bynkefugl og kærsangere var eneste udbytte ved engene, men området har stor potentiale. Det blev ikke til mange flere stop, før vi ankom til Mandø, hvor vi fik tre timers søvn i et lille shelter.            

Kl. 4 gik jeg i det sydlige digekrat, og RDN blev i byen. Jeg lokaliserede hurtigt den stationære Sydlige Nattergal i digekrattet, hvor også en Blåhals og Karmindompap kunne bogføres. RDN fandt en Rødrygget Tornskade og en Bomlærke i byen, og resten af dagen kunne Skestork 6, Hedehøg, Broget Flue, Grå Flue 4, Stenpikker 4, Kærsanger 6, Gulbug 21 og Havesanger 11 noteres. Vi besluttede omkring middag at køre mod Blåvand, så vi kunne tjekke så mange lokaliteter som muligt inden solnedgang.
Det blev drive by birding på vej til Sneum Engsø, da krystalkuglen havde forudsagt, at det var vores tur til at finde en farvelade fugl på en pæl. Det gik dog ikke i opfyldelse, så vi måtte nøjes med lidt Sølvhejre og Blåhalse.
Sneum bød ikke på det store udover Dværgmåge 5, Brushane 5 og en 3K Sorthovedet Måge. I varmeflimmeret voldte en vader lidt problemer på stor afstand, så vi brugte et par timer på at få den bestemt, så den ikke ville hjemsøge os senere.
Nyeng og Skallingen blev de sidste lokaliteter vi besøgte, inden vi sluttede af med Natravn i Ho Plantage. Ingen af steder gav det forventede hit, og kun almindeligheder blev noteret.

Ynglende Blåhals i digekrattet på Mandø. 

Stor Kobbersneppe virker til at have en stabil bestand på Mandø.

Altså en fornøjelse med disse fantastiske fugle.
De skaber altid en fantastisk stemning.

Hedehøg på nordøen.

Nilgås er blevet meget mere almindelig de seneste år.
Gider jægerne ikke skyde dem mere?
Det kan da næsten ikke passe ;)

Rødrygget Tornskade ved Kirken. 

Tidlig næste morgen tog vi et sats og tjekkede krattene på den sydlige del af Skallingen. Alt eller intet taktikken gav dog kun en grå flue i de yderste krat, så vi drømte os tilbage til Mandø. RDN fandt dog to Dyndløbere, hvilket straks løftede humøret os undertegnet.
Vi fortsatte ind til Blåvand, hvor vi tog en runde i mosen, inden vi kørte mod Skjern. Hele ti Sortstrubede Bynkefugle blev hurtigt lokaliseret, og kortvarig hører vi to serier fra en overflyvende Biæder. Vi kunne ikke lokalisere fuglen, men vi meldte den hurtigt til Knudsen, som 25 minutter senere fandt den inde over stationen - således fik alle en god oplevelse. Vi sagde farvel til Knudsen og Karmindompapperne og kørte via Filsø og Værnengene til Hestholm, Øster.        

Grå flue på de yderste krat på Skallingen. 

Den meget sjældne Dyndløber. 

Karakterfugl i Blåvand.

Filsø og Værnengene var en skuffelse, og Sandternerne var heller ikke hjemme, så vi kørte hurtigt til Hestholm, Øster. Det var derimod en åbenbaring, og de giftige vadeflader blev tjekket ekstra grundigt. Det blev desværre ikke belønnet med en Stribet Ryle, men Dværgmåge 32, Sølvhejre 2, Brushane 7, Lille Præst 2, Havørn, Skestork 14, Rørdrum 2 var dog en helt ok måde at afslutte turen.

Turens største hit!

Tekst og foto: SSL

De vestjyske havne.

To dage med udsigt til vindstille vejr med frost d. 19-20 januar lokkede mig en tur til de vestjyske havne. Målet var hvidvinget måge i de lyse timer og ugler i de mørke. Alle SU arter var desuden velkomne. Først skulle et par børn dog afleveres, og en brilleand i Søndervig skulle besøges. Anden var nem og et behageligt selskab, og efter et kort ophold kørte jeg til Hvide Sande Havn.

Brilleand ad han.
Det er ikke nemt at fotodokumentere havdykænder med en 300 mm!  

250 sølvmåger holdt til i havnen, og de næste tre timer gik med at tjekke dem i hoved og røv. Jeg kunne intet presse ud af dem, så jeg nød i stedet de mange store skalleslugere i havnen (38). Mågerne samles periodisk på sydsiden af havnen, hvor et større gravearbejde er i gang - herfra kan de tjekkes på kort afstand. Samme sted sås en større flok sandløbere (72).

Stor Skallesluger i Hvide Sande havn. 

Først på eftermiddagen kørte til Thorsminde Havn, men havnen var fuldstændig tømt for fugle bortset fra lidt store skalleslugere (41) og hvinænder (80). Solen var dog efterhånden gået nok i vest til, at Bøvling Fjord kunne tjekkes, så jeg forlod hurtigt havnen. Fjorden var frossen, så der var begrænset med fugle på lokaliteten, men en større flok snespurve (290) var en fin overraskelse samt lidt andre almindelig småfugle. Rovfugle var der derimod ikke mange af, og en fjeldvåge var det eneste opløftende højdepunkt. Dette er ellers lokaliteten, hvor jeg så min første jagtfalk i 2005, men ikke engang en vandrefalk var hjemme denne dag. Jeg så solnedgangen ved Høfte Q sammen med 150 bomlærker - ikke en helt dum lokalitet til havobs engang til efteråret.  

Senspurve flok på 290 ved Bøvling Fjord.
Næsten ren flok blandet med lidt bjergirisk.

Efter solen var gået ned kørte jeg til Rom Grusgrav, hvor jeg havde planer om at ædle stor hornugle. Der var fuldstændig stille i grusgraven, så jeg kørte ind i Klosterheden for at lede efter aktivitet - der var trods alt -10 grader. Jeg fandt hurtigt en stor hornugle ved Minkfarmen i den nordlige ende, men aktiviteten var meget lav. Jeg satsede derfor på perleugle i de næste par timer længere inde i plantagen. Der var absolut ingen aktivitet fra ugler, men stemningen i skoven var i særklasse. Vejret var helt vindstille med hård frost - det var pisse fedt! Tilbage ved minkfarmen havde uglen flyttet sig (muligvis en ny), og den var nu meget mere aktiv. Jeg besluttede derfor at give grusgraven endnu en chance. Denne gang begav jeg mig ned i grusgraven i kraftig måneskin, og hurtigt hører jeg et advarselskald, hvorefter en stor hornugle passerer mig på kort afstand. Jeg fik et kæmpe chok, og oplevelsen sad i kroppen et stykke tid efter jeg forlod lokaliteten - den var fandme stor og grum ;-)  

Natlyt i Klosterheden. 

Tidlig næste morgen stod jeg i Thyborøn, hvor en sortgrå ryle bød mig velkommen ved færgelejet. 400 sølvmåger stod i havnen, hvilket er flere end normalt, så jeg var optimistisk. De var svære at tjekke, men ca. 85 % kunne tjekkes for hvide måger - dog uden resultat. Harboøre Tange var næsten fugletomt pga. frosten, så jeg kørte til Bovbjerg for at finde en sjælden dykand. Det er faktisk ikke første gang, at jeg prøve dette, og eftersom der aldrig er en eneste dykand på havet udfor Bovbjerg, så må jeg konkludere, at jeg ikke lærer af egne fejltagelser. En del bomlærker, engpiber, sanglærker samt lidt drosler rastede på markerne. Bedste fugle var tre misteldrosler. 

Misteldrossel ved Bovbjerg.

På hjemturen stoppede jeg ved Møllesøen i Klosterheden, hvor vandstær altid er en sikker vintergæst.

Vandstær i Klosterheden.
Er sikker hvert år på denne lokalitet.

Tekst og foto:
Stephan Skaarup Båsen Lund

Efteråret på Mandø 2015

Mandø er det tætteste Danmark kommer på Corvo mht. amerikanske småfugle, så igen i år satsede vi udelukkende på Vadehavets lille sorte får. Første overnatning på øen var fra d. 22. til d. 23. september. Perfekt planlagt, da vi så kunne tjekke øen inden fodsoldaterne fra Club300 rykkede ind.  Pga. højvande landede vi først på øen ved 12 tiden, og selvom forventningerne som altid var i top, var der småt med fugle. En Rødtoppet Fuglekonge i "sorte gyde" løftede humøret lidt, hvilket også var tilfældet, da vi fandt en kaldende Hvidbrynet Løvsanger i Bydiget. Resten var en skuffelse, selvom Skestork 3 var en rar tilføjelse til Mandølisten. En indtrækkende Mursejler og en meget stor og mørk Vandrefalk fik kortvarig pulsen op.  

Rødtoppet Fuglekonge i "sorte gryde".

Karakterfugle på Mandø i september.
Grå Flue og Rødstjert.

Vejrudsigten holdt ikke til dagen efter, så det var svært hele dagen. Lapværling, Lærkefalk og Fiskeørn var et par af lyspunkterne samt fire skovpibere.

Skovpiber spillet frem med Tajgapiber sang.
Herefter subsang den som tajga!

D. 2 oktober befandt vi os igen på øen denne gang i selskab med RSN og MoN. Vores sædvanlige Æ Towt var skiftet ud med en gammel gård, hvor vi også fik besøg af Tim og Sigrid. Alt var klar til et romantisk weekendophold på tågeøen i Vadehavet. Først på morgenen fandt Lars Witting en Høgesanger ved Kirken (nok genganger fra PGW), som kunne ses hele dagen. Jeg så ikke fuglen, så derfor vises der ikke et foto af fuglen. Formiddagen gav flest fugle i sydkrattet, hvor RSN og MoN kunne berettet om tre hvidbrynede samt flere Rødtoppede Fuglekonger. Vi var bestemt ikke tilfredse med udviklingen, da vores bedste fugle var en forkølet Rødtoppet Fuglekonge samt en sen Skovpiber. Fugle var der dog nok af, og Gransanger var allestedsværende med over 130 fugle på øen. Vi arbejdede hårdt resten af dagen, men det blev aldrig til det helt store. En Sølvhejre rastede på nordøen, hvor også en Indisk Gås sås blandt grågæssene. Mosehornugle og tre Hedelærker sås omkring Bydiget og Halevej, og dagens største udfordring var en skulky Tornsanger i en grøft på halevej. Dagen efter var der betydelig færre fugle, og da vi skulle tidligt hjem, så så vi faktisk ikke noget særligt.

Indisk Gås på nordøen.

Mandag d. 12. oktober tog min bil ikke afkørelsen til Silkeborg, hvorefter jeg to timer senere befandt mig på Mandø. Vejret var perfekt til småfuglelusk, og jeg startede i sydkrattet. I løbet af få timer var bjergvipstjert 15, Hedelærke samt masser af drossler og finker kommet i bogen. Krattene var fyldt med Fuglekonger, og Gransanger var også stadigvæk talrig på øen. En enkelt rødtoppet blev kortvarig set i digegraven, men ellers blev formiddagen ikke omsat til noget stort. Vinden blæste op om eftermiddagen, hvor Mosehornugle 5, Ringdrossel 3 og Isfugl blev bedste fugle.  

Ringdrossel fra "Lundsangerhaven"

Mosehornugle på forlandet ud for Møllen.
Bedste sted på øen til arten.

Stenpikker 5 er mange d. 12 oktober, men de var alle i de forkerte farver.

Blå Kærhøg er en karakterfugl på Mandø, hvor mange fugle i løbet af efteråret ligger vejen forbi.  

Selvom Sølvhejre er meget almindelig i denne region, så ses den forholdsvis fåtalligt på Mandø.
Denne fugl var dog rimelig stationær hele efteråret på Mandø.

20. oktober stod vi igen på øen. Et skidt efterår på øen skulle helst sluttes hæderligt af. Tunge skyer lå omkring øen, da vi endelig ankom 9:30. Vi startede i sydkrattet, hvor en tristis kaldet i digegraven, og en fin lys gransanger kunne dokumenters. Øen var levende af fuglekonger 120 og gransanger 35 var stadigvæk repræsenteret i pæne antal. En lapværling trak over og en Skovsneppe rastede i kanalen. Der var sort sol i solsort 250 på øen, hvor alle krat havde besøg. Tæt på lukketid hører vi en Fuglekongesanger i bydiget og fuglen ses fint i et tog af fuglekonger. Fuglen er stationær og høres og ses flere gange, men er forbandet svær at fotodokumentere. Vi har dog god tid, indtil vi modtager et opkald der ærligt talt ryster os en lille smule. SEK har på cykel fundet en Sorthovedet Sanger på forlandet ud for den "sorte gryde". Jeg foreslår, at vi dokumentere Fuglekongesangeren og dropper den sorthovedet. RDN får mig på bedre tanker, da han køligt siger " tjaa, men det er jo en god Mandø-art". Det havde han selvfølgelig ret i, så kort efter stod vi og kiggede på en fed 2K+ han Sorthovedet Sanger i fint solskin. Guddommelige SEK var helt rolig, men som han ikke undlod at fortælle os flere gange, så fandt han jo også den sidst fundne Sorthovedet Sanger i landet på Chrø.
Dagen efter er sangeren stadigvæk på plads, men eftersom vinden friskede op, så var det svært at kratluske. En sen Atlingand sås på forlandet og en Ringdrossel rastede i bydiget, men derudover var det primært de samme fugle som dagen før.          

Hørt kalde med kyllingekald 10 gange og set fint.
Typisk blegt individ med grønlige faner på vingen, utydeligt vingebånd, langt bryn og brun kind.

Flere trompet dompapper havde slået sig ned på øen.

Havørn er godt nok blevet et almindelig syn i Vadehavet.

Sorthovedet Sanger på forlandet vest for kirken. Fundet fra cykel af SEK.
Desværre et krat vi har forsømt dette efterår.
Foto: RDN

Stephan Skaarup Båsen Lund

Saltholm i starten af maj

I starten af maj deltog jeg i overvågningen af bramgæs på Saltholm (NOVANA). Kolonien har gennem årene været stærkt stigende, så jeg så meget frem til mit første besøg på øen i Øresund. Nordøen var meget tør, så der var langt mellem ynglefuglene, men til gengæld var de små haver og lunde med løvtræer fyldt med småfugle pga. fald om natten. Det var således ret frustrerende, at man skulle holde linjen i transektet, når træerne var fyldt med småfugle. Selvom det gik stærkt, så fik vi alligevel noteret lidt til bogen: Broget Flue9, løvs150, skovs2, rødstjert7, bynkefugl5, rørsanger og lidt gærde, torn og havesangere. En enkelt ringdrossel blev også set samt ca. 70 gule vipstjerter.      

Nordøen var meget tør, og der var langt mellem fuglene.

Sydøen var fyldt med vand, og var således også det foretrukne ynglested for bramgæsene.
Her med Øresundsbroen i baggrunden.

Ringdrossel på den nordlige del.

Bramgæs og edderfugle lå side og side på sydøen, og det var en sand fornøjelse at se så meget liv (mange tusind par af begge arter). Udover de mange gæs og edderfugle blev der kortlagt syv par stor kobber, og optalt ca. 172 ynglende klyder og 60 store præstekraver. Hertil skal det nævnes, at vi kun kortlage 1/3 af øen.
Øen er rævefri, hvilket helt sikkert har stor betydning for ynglefuglene. Således kunne vores opsynsmanden berette, at sidst der var ræv på øen, måtte de besøge øen ti gange, før de fik ramt på den.  

Bramgås på rede.

Edderfugl på rede.
Fuglene stoler for det meste så meget på deres camouflage, at de sjældent flyver op, før man nærmest træder på dem. 

De ligger altså tæt!

Fuglene var kommet sent i gang i år, så vi så meget få edderfugle med ællinger.

Ynglende bramgås.

Flere par havde endnu ikke æg, men de var meget TH og stedfaste i par.

Endnu en camoedder.

Typisk bramgåserede.

I løbet af dagen havde vi besøg af fire yngre havørne, sølvhejre samt en 2k vandrefalk. Den største oplevelse var dog de 17 rovterner som uden tvivl havde tænkt sig at yngle på den sydlige del af øen. Når man tidligere har lavet en del overvågning af kolonirugende kystfugle, så er TH rovterner altså en fantastisk oplevelse. Det er ikke sikkert, at jeg nogensinde oplever det igen. Så den putter vi i banken.

Det er hårdt at være ynglefugl på strandenge!

En af fire yngre havørne som rastede på øen. Et stort spisekammer.

Det er fandme en lækker fugl.

Rovterne på yngleplads.

Et dansk ynglepar. 

Tekst og foto:
Stephan Skaarup Båsen Lund