De vestjyske havne.

To dage med udsigt til vindstille vejr med frost d. 19-20 januar lokkede mig en tur til de vestjyske havne. Målet var hvidvinget måge i de lyse timer og ugler i de mørke. Alle SU arter var desuden velkomne. Først skulle et par børn dog afleveres, og en brilleand i Søndervig skulle besøges. Anden var nem og et behageligt selskab, og efter et kort ophold kørte jeg til Hvide Sande Havn.

Brilleand ad han.
Det er ikke nemt at fotodokumentere havdykænder med en 300 mm!  

250 sølvmåger holdt til i havnen, og de næste tre timer gik med at tjekke dem i hoved og røv. Jeg kunne intet presse ud af dem, så jeg nød i stedet de mange store skalleslugere i havnen (38). Mågerne samles periodisk på sydsiden af havnen, hvor et større gravearbejde er i gang - herfra kan de tjekkes på kort afstand. Samme sted sås en større flok sandløbere (72).

Stor Skallesluger i Hvide Sande havn. 

Først på eftermiddagen kørte til Thorsminde Havn, men havnen var fuldstændig tømt for fugle bortset fra lidt store skalleslugere (41) og hvinænder (80). Solen var dog efterhånden gået nok i vest til, at Bøvling Fjord kunne tjekkes, så jeg forlod hurtigt havnen. Fjorden var frossen, så der var begrænset med fugle på lokaliteten, men en større flok snespurve (290) var en fin overraskelse samt lidt andre almindelig småfugle. Rovfugle var der derimod ikke mange af, og en fjeldvåge var det eneste opløftende højdepunkt. Dette er ellers lokaliteten, hvor jeg så min første jagtfalk i 2005, men ikke engang en vandrefalk var hjemme denne dag. Jeg så solnedgangen ved Høfte Q sammen med 150 bomlærker - ikke en helt dum lokalitet til havobs engang til efteråret.  

Senspurve flok på 290 ved Bøvling Fjord.
Næsten ren flok blandet med lidt bjergirisk.

Efter solen var gået ned kørte jeg til Rom Grusgrav, hvor jeg havde planer om at ædle stor hornugle. Der var fuldstændig stille i grusgraven, så jeg kørte ind i Klosterheden for at lede efter aktivitet - der var trods alt -10 grader. Jeg fandt hurtigt en stor hornugle ved Minkfarmen i den nordlige ende, men aktiviteten var meget lav. Jeg satsede derfor på perleugle i de næste par timer længere inde i plantagen. Der var absolut ingen aktivitet fra ugler, men stemningen i skoven var i særklasse. Vejret var helt vindstille med hård frost - det var pisse fedt! Tilbage ved minkfarmen havde uglen flyttet sig (muligvis en ny), og den var nu meget mere aktiv. Jeg besluttede derfor at give grusgraven endnu en chance. Denne gang begav jeg mig ned i grusgraven i kraftig måneskin, og hurtigt hører jeg et advarselskald, hvorefter en stor hornugle passerer mig på kort afstand. Jeg fik et kæmpe chok, og oplevelsen sad i kroppen et stykke tid efter jeg forlod lokaliteten - den var fandme stor og grum ;-)  

Natlyt i Klosterheden. 

Tidlig næste morgen stod jeg i Thyborøn, hvor en sortgrå ryle bød mig velkommen ved færgelejet. 400 sølvmåger stod i havnen, hvilket er flere end normalt, så jeg var optimistisk. De var svære at tjekke, men ca. 85 % kunne tjekkes for hvide måger - dog uden resultat. Harboøre Tange var næsten fugletomt pga. frosten, så jeg kørte til Bovbjerg for at finde en sjælden dykand. Det er faktisk ikke første gang, at jeg prøve dette, og eftersom der aldrig er en eneste dykand på havet udfor Bovbjerg, så må jeg konkludere, at jeg ikke lærer af egne fejltagelser. En del bomlærker, engpiber, sanglærker samt lidt drosler rastede på markerne. Bedste fugle var tre misteldrosler. 

Misteldrossel ved Bovbjerg.

På hjemturen stoppede jeg ved Møllesøen i Klosterheden, hvor vandstær altid er en sikker vintergæst.

Vandstær i Klosterheden.
Er sikker hvert år på denne lokalitet.

Tekst og foto:
Stephan Skaarup Båsen Lund

Gode gamle Aarhus Havn

Selvom sceneriet ikke er det kønneste, så er mågerne ved Aarhus Havn altid et glædeligt gensyn - og der er mange, rigtig mange! Desværre er størstedelen af havnen lukket for offentligheden, men bassinerne ved centralhavnen og arealerne på Østhavnen kan fint tjekkes. Kaspisk Måge er fåtallig i Kommunen, men kan findes hvert år på havnen, hvis man gider lede efter nålen. Prøv det - det er skide hyggeligt ;-)    

Adult kaspisk måge med det lange smalle næb, lange gullige ben, mørkt øje og det fladpandet samt langstrakte jizz. 

Kaspisk måge med stor hvid spids på p10, isoleret hvidt vindue på p9 og et mørkt bånd på p5 samt grålige tunger langs inderfanerne.  

Leucistisk Sølvmåge.
Jeg går ud fra, at fuglen er en 2k, selvom næbbet ser noget specielt ud.

Leucistisk Sølvmåge.
Den bliver sjov i adult dragt.

Stephan Skaarup Båsen Lund

Lamington National Park, Queensland, Australia.

Tropical Australia is a dream birding destination. Lots of endemic and special birds which can be fairly easy seen - add to this some nice mammals and you've got yourself a very nice cocktail. In November of 2015 I did a road trip with my girlfriend from Brisbane to Cairns with a few detours on the way. We rented a small, cheap caravan in Brisbane which was to be our home for the next weeks. In the first part of the trip we mainly slept in the car but as we got further north and the temperature/humidity increased it simply got to warm. 

Koala found from the car enroute to Lamington. Always wanted to see one.

First stop was Lamington National Park about 1,5 hours southwest of Brisbane. The park is famous amongst birders for being the easiest place to see magic birds like Alberts Lyrebird, Paradise Riflebird, Regent- and Satin Bowerbird and lots of other goodies. Almost at the top of the mountain there is a luxirous lodge called O'Reilly. We took the much cheaper option and stayed at the campsite 200 meters down the road. A bit basic but the site had showers and dry toilets which are basically what you need. There is no stores on the mountain so we brought food. O'Reilly has a restaurant and a Cafe so there are other options for lunch/dinner.

The bower of a Satin Bowerbird is very impressive.

My main targets in Lamington were Paradise Riflebird, Alberts Lyrebird and Noisy Pitta. In the end we had very nice views of all. The lyrebird was only seen once behind the campsite toilets but gave nice and extended views lasting more than 15 minutes.

Paradise Riflebird. A dream came true - my first Bird of Paradise. We heard five males but we only saw one male and a one female. Riflebirds forage like nuthatches they are just much bigger. 

Female Paradise Riflebird.  

Alberts Lyrebird. Lyrebirds are big passerines (only dwarfed by a few ravens) and the larger Superb Lyrebird was made famous by Mr. Attenborough.  

Noisy Pitta. Heard daily but only seen once.

Regent Bowerbird is by many considered to be one of the most beautiful birds of the world. The species can be easily seen in Lamington around the feeding area and the O'reilly lodge. Finding one in the forest is much more difficult. 

Regent Bowerbird wating to be fed.

Regent Bowerbird

Regent Bowerbird

Regent Bowerbird

Regent Bowerbird, female plumage.

There are a number of trails, a nice boardwalk and treetop walk. During our stay most target birds were seen at two trails a bit down the mountain called Python Rock Track (only place we saw Bassian Thrush - Russet-tailed was seen daily) and Morans Falls Track. The parking- and cafe area at O'Reilly is a good place to start as Regent- and Satin Bowerbirds are common here with Crimson Rosella, Australian King Parrot, Eastern Spinebill, Red-browed Finch, Superb Fairywren all common here.  

Australian Logrunner is quite common at Lamington. Part of small family containing only its Papuan counterpart and the Chowchilla of Northeastern Queensland. They use their feet to sweep away leaves to find food.

Australian Kingparrot on an O'Reilly sign.

Australian Kingparrot. At the cafe they sell seeds for the parrot hence making them very
approachable.

Black-faced Monarch. Quite common

Crimson Rosella. Common near the feeding area.

Eastern Spinebill. A pair could be found near the cafe on all days.

Green Catbird. Very noisy in the early hours of the day.

Rose Robin. Actually quite common if you know its song. 

Satin Bowerbird. We found two bowers near the campsite. 

Sulphur-crested Cockatoo. Common and impressive bird. 

Southern Boobook. We only heard Sooty Owl. No sign of Marbled Frogmouth for which you would probably need to hire a guide.  

Superb Fairywren. Fairywrens can often be found on their song. 

Torresian Crow. Only crow species seen on the trip

White-headed Pigeon. Seen in low numbers all days.

Wonga Pigeon. Scarce but seen daily.

Russet-tailed Thrush. The common of the two Zootheras with Bassian only seen two times. The two species are very tricky to id. 

Besides the Koala we also saw a few other mammals while in Lamington. Red-necked Pademelon was common on the campsite with Red-legged Pademelon only seen inside the rainforest. Further down the mountain Red-necked Wallyby and Whiptail Wallyby could be seen. At night time we found Common Brush-tailed, Common Ring-tailed and Short-eared Brushtailed Possum. The best however were three Dingos that ran close by me one early morning in the forest.

Red-legged Pademelon. Only seen in the forest and mainly in the early hours. Notice grey hindneck compared to below.

Red-necked Pademelon. Very common on the campsite.

Red-necked Wallyby. The species which can be found in the wild several places in Europe, including one animal on Ærø.

Whiptail Wallyby. A quite big Wallyby with a nice pattern.

Common Ringtail Possum. Very common at night.

RDN

Efteråret på Mandø 2015

Mandø er det tætteste Danmark kommer på Corvo mht. amerikanske småfugle, så igen i år satsede vi udelukkende på Vadehavets lille sorte får. Første overnatning på øen var fra d. 22. til d. 23. september. Perfekt planlagt, da vi så kunne tjekke øen inden fodsoldaterne fra Club300 rykkede ind.  Pga. højvande landede vi først på øen ved 12 tiden, og selvom forventningerne som altid var i top, var der småt med fugle. En Rødtoppet Fuglekonge i "sorte gyde" løftede humøret lidt, hvilket også var tilfældet, da vi fandt en kaldende Hvidbrynet Løvsanger i Bydiget. Resten var en skuffelse, selvom Skestork 3 var en rar tilføjelse til Mandølisten. En indtrækkende Mursejler og en meget stor og mørk Vandrefalk fik kortvarig pulsen op.  

Rødtoppet Fuglekonge i "sorte gryde".

Karakterfugle på Mandø i september.
Grå Flue og Rødstjert.

Vejrudsigten holdt ikke til dagen efter, så det var svært hele dagen. Lapværling, Lærkefalk og Fiskeørn var et par af lyspunkterne samt fire skovpibere.

Skovpiber spillet frem med Tajgapiber sang.
Herefter subsang den som tajga!

D. 2 oktober befandt vi os igen på øen denne gang i selskab med RSN og MoN. Vores sædvanlige Æ Towt var skiftet ud med en gammel gård, hvor vi også fik besøg af Tim og Sigrid. Alt var klar til et romantisk weekendophold på tågeøen i Vadehavet. Først på morgenen fandt Lars Witting en Høgesanger ved Kirken (nok genganger fra PGW), som kunne ses hele dagen. Jeg så ikke fuglen, så derfor vises der ikke et foto af fuglen. Formiddagen gav flest fugle i sydkrattet, hvor RSN og MoN kunne berettet om tre hvidbrynede samt flere Rødtoppede Fuglekonger. Vi var bestemt ikke tilfredse med udviklingen, da vores bedste fugle var en forkølet Rødtoppet Fuglekonge samt en sen Skovpiber. Fugle var der dog nok af, og Gransanger var allestedsværende med over 130 fugle på øen. Vi arbejdede hårdt resten af dagen, men det blev aldrig til det helt store. En Sølvhejre rastede på nordøen, hvor også en Indisk Gås sås blandt grågæssene. Mosehornugle og tre Hedelærker sås omkring Bydiget og Halevej, og dagens største udfordring var en skulky Tornsanger i en grøft på halevej. Dagen efter var der betydelig færre fugle, og da vi skulle tidligt hjem, så så vi faktisk ikke noget særligt.

Indisk Gås på nordøen.

Mandag d. 12. oktober tog min bil ikke afkørelsen til Silkeborg, hvorefter jeg to timer senere befandt mig på Mandø. Vejret var perfekt til småfuglelusk, og jeg startede i sydkrattet. I løbet af få timer var bjergvipstjert 15, Hedelærke samt masser af drossler og finker kommet i bogen. Krattene var fyldt med Fuglekonger, og Gransanger var også stadigvæk talrig på øen. En enkelt rødtoppet blev kortvarig set i digegraven, men ellers blev formiddagen ikke omsat til noget stort. Vinden blæste op om eftermiddagen, hvor Mosehornugle 5, Ringdrossel 3 og Isfugl blev bedste fugle.  

Ringdrossel fra "Lundsangerhaven"

Mosehornugle på forlandet ud for Møllen.
Bedste sted på øen til arten.

Stenpikker 5 er mange d. 12 oktober, men de var alle i de forkerte farver.

Blå Kærhøg er en karakterfugl på Mandø, hvor mange fugle i løbet af efteråret ligger vejen forbi.  

Selvom Sølvhejre er meget almindelig i denne region, så ses den forholdsvis fåtalligt på Mandø.
Denne fugl var dog rimelig stationær hele efteråret på Mandø.

20. oktober stod vi igen på øen. Et skidt efterår på øen skulle helst sluttes hæderligt af. Tunge skyer lå omkring øen, da vi endelig ankom 9:30. Vi startede i sydkrattet, hvor en tristis kaldet i digegraven, og en fin lys gransanger kunne dokumenters. Øen var levende af fuglekonger 120 og gransanger 35 var stadigvæk repræsenteret i pæne antal. En lapværling trak over og en Skovsneppe rastede i kanalen. Der var sort sol i solsort 250 på øen, hvor alle krat havde besøg. Tæt på lukketid hører vi en Fuglekongesanger i bydiget og fuglen ses fint i et tog af fuglekonger. Fuglen er stationær og høres og ses flere gange, men er forbandet svær at fotodokumentere. Vi har dog god tid, indtil vi modtager et opkald der ærligt talt ryster os en lille smule. SEK har på cykel fundet en Sorthovedet Sanger på forlandet ud for den "sorte gryde". Jeg foreslår, at vi dokumentere Fuglekongesangeren og dropper den sorthovedet. RDN får mig på bedre tanker, da han køligt siger " tjaa, men det er jo en god Mandø-art". Det havde han selvfølgelig ret i, så kort efter stod vi og kiggede på en fed 2K+ han Sorthovedet Sanger i fint solskin. Guddommelige SEK var helt rolig, men som han ikke undlod at fortælle os flere gange, så fandt han jo også den sidst fundne Sorthovedet Sanger i landet på Chrø.
Dagen efter er sangeren stadigvæk på plads, men eftersom vinden friskede op, så var det svært at kratluske. En sen Atlingand sås på forlandet og en Ringdrossel rastede i bydiget, men derudover var det primært de samme fugle som dagen før.          

Hørt kalde med kyllingekald 10 gange og set fint.
Typisk blegt individ med grønlige faner på vingen, utydeligt vingebånd, langt bryn og brun kind.

Flere trompet dompapper havde slået sig ned på øen.

Havørn er godt nok blevet et almindelig syn i Vadehavet.

Sorthovedet Sanger på forlandet vest for kirken. Fundet fra cykel af SEK.
Desværre et krat vi har forsømt dette efterår.
Foto: RDN

Stephan Skaarup Båsen Lund