søndag den 7. februar 2010

Nordisk Lappedykker, Thorsminde Havn, 6/2-2010

En Nordisk Lappedykker har gennem længere tid opholdt sig i Thorsminde Havn. Efter fredagens melding om Hvalros ved Fjand søgte størstedelen af de århusianske birdere mod vest i håb om at se den sjældne gæst. Hvalrossen var dog væk, hvorfor vi fortrak til den nærliggende Thorsminde Havn i håb om en hvid måge. Der var mange måger i og omkring havnen, desværre ingen hvide. Lappedykkeren var dog let tilgængelig og fouragerede forholdsvist tæt på Sct. George i den nordlige del af havnen. Der blev desuden set LilleSkal2 og Sortgrå 7 i havnen denne dag.

Fuglen var ret fotogen, men desværre var vejret gråt i gråt.

Stor hvid kind m mørk legoklods on top, hvidt felt inderst på forkanten af vingen. Desuden ses den grå ryg i kontrast til mørkere hals/hoved. Dette er set på mange trækkende fugle i gennem tiden.

Et sjældent billede af undervingen på en norddykker. Sammenlign kindens størrelse med det andet foto af den flyvende fugl.

RDN

2 kommentarer:

Erhardt Ecklon, Snatur.dk sagde ...

Hej Rune

Fremragende billeder af flyvende nordisk lappedykker. Begge dele burde komme med i ny revideret version af Fugle i felten

Vh EEE

RSN sagde ...

Hej Erhardt

Jeg takker på Rasmus (RDN) vegne, da det er ham, der er ophavsmand til de pædagogiske billeder af den Nordiske Lappedykker.

Mvh Rune (RSN)