De to århusbirdere SSL og RSN fik i dag en på opleveren i form af  nærkontakt med en Langnæbbet Sneppeklire i det østhimmerlandske i Lille  Vildmose. Fuglen var superfed og kunne til tider beskues på blot 25  meters afstand. På et tidspunkt skræmtes fuglen op af en adult Kongeørn! Stemmen hørtes flere gange, hvilket yderligere konfirmerede bestemmelsen til Langnæbbet. Nyt kryds for SSL, mens undertegnede så modlysfuglen ved  Lakolk i 2005. SSL havde hverken kikkert, skop eller kamera med, men undertegnede lånte velvilligt og uselvisk ud af sit grej.
Inden for de sidste uger har der været fund i Frankrig, Holland og Tyskland, så et dansk fund var ventet. Arten optrådte mere talrigt end normalt sidste efterår, så måske venter der flere danske fund i løbet af indeværende måned?
Langnæbbet Sneppeklire, Hegnsvej, Lille Vildmose, 4/5-2010.
 Det nyetablerede vådområde i den nordlige del af Lille Vildmose, hvor sneppekliren holdt til.
Det nyetablerede vådområde i den nordlige del af Lille Vildmose, hvor sneppekliren holdt til. 
Tekst og fotos, RSN, 4/5-2010.