De to århusbirdere SSL og RSN fik i dag en på opleveren i form af nærkontakt med en Langnæbbet Sneppeklire i det østhimmerlandske i Lille Vildmose. Fuglen var superfed og kunne til tider beskues på blot 25 meters afstand. På et tidspunkt skræmtes fuglen op af en adult Kongeørn! Stemmen hørtes flere gange, hvilket yderligere konfirmerede bestemmelsen til Langnæbbet. Nyt kryds for SSL, mens undertegnede så modlysfuglen ved Lakolk i 2005. SSL havde hverken kikkert, skop eller kamera med, men undertegnede lånte velvilligt og uselvisk ud af sit grej.
Inden for de sidste uger har der været fund i Frankrig, Holland og Tyskland, så et dansk fund var ventet. Arten optrådte mere talrigt end normalt sidste efterår, så måske venter der flere danske fund i løbet af indeværende måned?

Langnæbbet Sneppeklire, Hegnsvej, Lille Vildmose, 4/5-2010.
Tekst og fotos, RSN, 4/5-2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar