For tredje gang på en måned var bilen pakket til en tur til Mandø. Vi havde faktisk ikke tid pga. arbejde og familie, men vejrudsigten kunne ikke ignoreres. Vi skulle afsted, og planen var hardcore birding fra solopgang til solnedgang, før vi skulle tilbage til virkeligheden igen. I vores iver med at komme afsted, havde vi ikke skænket tidevandet en tanke - det var jo vindstille (en tommelfingerregel jeg skal have slettet fra min hukommelse). Ved solopgang var tidevandet 80 cm og faldene - vi kunne altså overhovedet ikke komme over! De næste 2½ timer i Vester Vedsted Digekrat var ren tortur, og ringdrossel, fyrremejse4 og pungmejse2 var en ringe trøst. Der sad jo mindst et par amerikanere på Mandø!
|
RDN lusker i digegraven. Foto:SSL |
|
Ringdrossel i Vester Vedsted Digekrat. Foto:SSL |
Først lidt over 10 ankom vi til Mandø en hel del saltvand rigere. 4000 bramgæs bød os velkommen, og til vores store overraskelse var vi helt alene på øen. Uge 42 - felttræf i Blåvand men ingen folk på Mandø - det er sgu lidt mærkeligt og en kæmpe fejlprioritering efter min mening.
Vi var dog ret tilfredse og startede i det sydlige digekrat og bevægede os nordpå. Der var kun få trækkende fugle i luften, og i løbet af dagen var de bedste fugle skægmejse18, lapværling, pibesvane10 og trane10. Sidstnævnte er kun 7. fund fra Mandø (kilde: DOFbasen). I byen rastede to bryn ved hhv. campingpladsen og "den sorte gryde". Seks ringdrossler rastede ved kirken og en mosehornugle blev trådt op på forlandet. Derudover blev det til husrødstjert3 og en havørn.
Alt i alt en godkendt dag, men vi var alligevel langt fra tilfredse. Vejrudsigten til dagen efter var blevet betydelig forbedret i løbet af dagen, så efter en hurtig beslutning blev der bestilt lammefrikassé, øl og overnatning.
|
Det sydlige digekrat. Her starter de fleste dage på Mandø. Foto: SSL |
|
Bryn på campingpladsen. Nok det bedste sted på øen til bryn. Foto:SSL |
|
Husrødstjert ved møllen. Foto: SSL |
|
Ringdrossel ved kirken. Foto: SSL |
|
Ræv på jagt ved syd diget. Foto: SSL |
|
Der var mange skægmejser i omløb i denne periode. Foto: SSL |
|
Ny mandøart til SSL og RDN. Foto:SSL |
Vi vågende til en perfekt morgen med nye fugle i krattene. Gransangere50, fuglekongere80 og munke35 var i alle krattene, og vi fik også et kort glimt af en sen gærdesange i sydkrattet. Fire forskellige bryn blev lokaliseret og det samme blev ringdrossel2, husrødstjert, mosehornugle og skovskade. Sidstnævnte er sjælden på øen 2. fund (kilde: DOFbasen, men jeg mener nu, der er flere fund fra øen), og desværre blev denne fugl kun hørt af RDN. Trækket var ikke fantastisk, men skægmejse16, bjergvip7, bjerglærke4 og pibesvane19 kom i bogen.
Sidst på dagen træk vi stikket til Mandø for i år, men vi vender stærk tilbage til foråret.
|
Bryn i sydkrattet. Foto: SSL |
|
Bryn i lundsangerkrattet. Foto: SSL |
Tekst og foto: Stephan Skaarup Lund