Havfugle i Århus Bugt frem til 2014

Aarhus Bugt og havfugle kan i perioder med gunstige vejrbetingelser være en ganske udmærket cocktail. Især om efteråret har bugten tidligere tiltrukket mange gode fugle, selvom dækningen i store perioder har været minimal. Vejrbetingelserne er selvfølgelig alfa omega på østkysten af Jylland, men både kraftig nordvesten vind og et vindskifte fra vest til øst efter kraftig vind kan give fugle i bugten. Jeg har brugt tal fra DOFbasen frem til 2014 og sammenlignet tallene fra lokaliteter i Aarhus Kommune med Kysing Næs. Jeg har med løs hånd frasorteret gengangere, hvilket især for alkefuglene kan være problematisk. De fleste observationer fra Aarhus Nordhavn og Gallohaven er fra 2000 og frem, hvorimod observationerne fra Kysing Næs primært er fra før 2006.

De tre mest benyttede lokaliteter til havfugle i Aarhus Bugt. 

En kort gennemgang af de mest sjældne arter:

Balearskråpe i august 2004 (Aarhus Bugt).

Kuhls Skråpe i august 2001 (Kysing Næs).

Lille Stormsvale i september 1990 (Kysing Næs).

Stor Stormsvale 12 (Sep 5, Okt 5, Nov 1 og Dec 1) (Aarhus Bugt 6 og Kysing Næs 6).

Stormsvale sp. 2 (Sep 1 og Okt 1) (Aarhus Bugt 1 og Kysing Næs 1).

Hvidnæbbet Lom 2 (Okt 2) (Kysing Næs).

Islom 7 (Feb 1, Mar 2, Nov 2 og Dec 2) (Kysing Næs).

Islom/Hvidnæbbet Lom i november (Kysing Næs).

Thorshane 3 (Sep 1 og Okt 2) (Aarhus Bugt 1 og Kysing Næs 2).

Sabinemåge 10 (Aug 2, Sep 2, Okt 4 og Nov 2) (Aarhus Bugt 2 og Kysing Næs 8).

Det er bemærkelsesværdigt at ingen storlommer er blevet set i de inderste dele af bugten. Således er der set hele ti individer ved Kysing Næs. Hvorvidt det skyldes tilfældigheder eller om storlommerne er bedre end smålommerne til at undgå bugten, er svært at udtale sig om. Det lader dog til, at flere af storlommer har en nordøstlig trækretning ved Kysing Næs.

Stor Stormsvale ved Aarhus Nordhavn med de dyre huse i Risskov i baggrunden.
Chancen for at se Stor Stormsvale er lige god ved Kysing Næs og i selve bugten.
Seks individer er set hvert sted.
Foto: SSL

Smålommer ses primært i perioden september til februar. Fuglene raster stort set aldrig i bugten og ses typisk højttrækkende på stor afstand. De kommer derfor meget sjældent tæt på kysten. Fordellingen mellem rød og sort er ca. 10 til 1. 

Sodfarvet Skråpe er blevet til lidt af en specialitet i de inderste dele af bugten, og hele 38 individer er set gennem tiderne. Det er faktisk samme antal individer som Mallemuk, hvilket også gør sig gældende ved Kysing Næs med 14 individer af hver art. Chancen for en observation af Sodfarvet Skråpe er således meget større i bugten end Kysing Næs, hvilket kan skyldes, at fuglene fanges i bugten og pendler frem og tilbage for at finde ud. 

Hvis man gerne vil se en Almindelig Skråpe, så er juni det rigtige tidspunkt.

  

Skråpe sp. 9 fugle (Aug 5, Sep 1 og Okt 3) (Aarhus Bugt 7 og Kysing Næs 2).

Sodfarvet Skråpe fra Aarhus Nordhavn.
Når fuglene bliver fanget i bugten, så kan de tit opleves helt tæt på kysten.
Foto: SSL  

Mallemuk fra Aarhus Nordhavn.
Mallemuk er mere sjælden i bugten end man skulle tro, men flere observatørtimer i vintermånederne kunne nok rette op på det.
Foto: SSL

Kjoverne kommer sjældent tæt på kysten i bugten, men flere gange er både Mellemkjove og Lille Kjove set trække ind over byen. Det lader til chancen for kjover er større ved Kysing Næs end i selve bugten.

Kjove sp. 27 fugle (Aug 1, Sep 11, Okt 14 og Nov 1) (Aarhus Bugt 23 og Kysing Næs 4).
Det lader desuden også til, at de er bedre til at bestemme kjover ved Kysing Næs end længere nord på. :-)

Mellemkjove fra Gallohaven.
Denne fugl træk ind over skoven og forsvandt mod vest.
Foto: SSL

Tejst topper i efteråret ved Kysing Næs, men den samme udvikling ses ikke i de indre dele af bugten, hvor tejst er rimelig sjælden. Næsten ti gange så mange tejster ses i efteråret ved Kysing Næs.

Lunde skal ses i efteråret, hvorimod Søkonge kan ses fra oktober til marts.     

Rastende Lunde ved Studstrup Værket.
Foto: SSL 

Søkonge raster tit langs kysten og i de små havne i Aarhus Bugt.
Denne er fra Aarhus Fiskerihavn.
Foto: SSL

Sule er blevet mere almindelig i de indre farvande igennem de sidste ti år, hvilket overstående graf også afspejler, da de fleste observationer i Aarhus Bugt er fra de seneste ti år. Arten topper i september og oktober, men den lille top i april er også hver at bemærke.

Ride ses efterår og vinter og kan periodisk optræde i store antal.

Alk er betydelig mere almindelig i de indre farvande end Lomvie. Arterne topper i oktober og november, hvor det er muligt at se større forekomster tæt ved kysterne.

Stephan Skaarup Lund

Bjergand og Bjerglærke i Østjylland

Østhavnen har denne vinter huset flokke af snespurve, et par bjerglærker samt en fin flok bjergænder. Jeg besøgte lokaliteten d. 3. februar, og havde en fin oplevelse med alle tre arter. Jeg kom dog til at tænke på, hvor sjældent jeg ser Bjerglærke og Bjergand i Østjylland, så jeg undersøgte, hvordan udviklingen for de to arter har været de sidste mange år.
Jeg har derfor lavet en meget uvidenskabelig undersøgelse med tal fra DOFbasen, hvor jeg med løs hånd har frasorteret gengangere. Der er selvfølgelig mange problemstillinger med data fra DOFbasen, men jeg er kun på udkig efter tydelige tendenser.

Bjergand yngler ikke i Danmark, men overvintre i Østjylland på flere lokaliteter. Især kysten ved Gudenåens udløb, Aarhus Bugt, Alrø og den nordlige og østlige kyststrækning langs Djursland bruges til overvintringsplads. De store tal fra 80'erne og 90'erne skyldes for det meste nogle flytællinger der er indtastet i DOFbasen, men det er tydeligt, at bestanden har været faldende fra 80'erne og 90'erne til 0'erne. Efter 2000 ser bestanden ud til at have stabiliseret sig omkring 3000-4000 individer. 

Bjergand er betydelig større end Troldand.
Her en 2K han og 2K hun der kan sammenlignes med han og hun Troldand.
Foto: SSL

Fouragerende bjergænder.
Fra venstre: 2K han, 2K hun, AD han, 2K han, AD hun, AD han, 2K hun, 2K hun og AD hun.
Ret mig gerne hvis alderen er forkert på nogle af fuglene.
Foto: SSL    

Fouragerende bjergænder.
Foto: SSL

Siden 90'erne er Bjerglærke gået meget tilbage i Østjylland. Arten ses nu kun meget fåtalligt i området, og på de tidligere kernelokaliteter i 90'erne ved Sødringholm, Demstrup Vase og Råby Kær er arten stort set forsvundet. I dag ses arten sporadisk kun med få individer rastende tilfældigt ved kystnære lokaliteter. Hvorvidt arten var meget fåtallig før 1993, er jeg ikke klar over, da de lave antal også kan skyldes manglende data.

Bjerglærke fra Østhavnen.
Foto: SSL

Bjerglærke fra Østhavnen.
Foto: SSL

Bjerglærker fra Østhavnen. Disse to fugle har valgt at overvintre på lokaliteten.
Foto: SSL

Stephan Skaarup Lund

Vi har modtaget en gennemarbejdet opgørelse over Bjerglærke ved Randers Fjords udløb. Det er interessant læsning, så vi har valgt at ligge det på bloggen.

En stor tak til Lars Tom-P 

Hej Stephan.

Fin opstilling, selv om videnskabeligheden da kan diskuteres. Men vi er nogen der elsker tabeller og diagrammer. Jeg har lavet noget research på obs af Bjerglærke ved Randers Fjords udløb. Stedet er, som du også skriver, det eneste sted i Øst-Jylland, hvor arten har optrådt som regelmæssig vintergæst over en længere årrække. Jeg har derfor sammensat nedenstående:

Bjerglærke ved Randers Fjords udløb 1993-2014 – i alt 146 obs.

1992/93:  6 obs. Max 29 Sødringholm Str. 24.1, 31.1 og 7.2 (BRA, JPA, LTP)

1993/94:  6 obs. Max 53 Sødringholm Str. 6.2 (JPA)

1994/95: 11 obs. Max 40 Sødringholm Str. 17.12 og 29.1 (BRA, JPA, LTP)

1995/96: 14 obs. Max. 50 Sødringholm Str. 29.1. (LTP)

1996/97: 10 obs. Max 30 Sødringholm Str. 2.1 (LTP)

1997/98:  8 obs. Max 40 Sødringholm Str. 1.1 (OEH)

1998/99: 17 obs. Max 45 Sødringholm Str. 24.1 (CSS, OEH)

1999/00: 11 obs. Max 35 Sødringholm Str. 3.3 (LTP)

2000/01: 14 obs. Max 40 Sødringholm Str. 3.3 (LTP)

2001/02:  7 obs. Max 22 Råby Kær 2.1 (LTP)

2002/03:  7 obs. Max 7 Råby Kær 15.12 og Sødringholm Str. 13.2 (CSS, LTP)

2003/04:  7 obs. Max 15 Mellempoldene 29.11 (SHØ)

2004/05: 11 obs. Max 34 Demstrup Vase 27.12 (OEH)

2005/06:  2 obs. Max 19 Sødringholm Str. 25.12 (CSS)

2006/07:  3 obs. Max 45 Demstrup Vase 25.2. (LTP)

2007/08:  5 obs. Max 40 Overgårds dige 27.1. (HLL)

2008/09:  3 obs. Max 7 Eskeplet 24.10 (LTP) Rastede på vaden og derefter trk V

2009/10:  1 obs. Max 1 Eskeplet 13.12 (HLL)

2010/11:  0 obs.

2011/12:  1 obs. Max 9 Brunenge 20.1. (LTP)

2012/13:  1 obs. Max 3 Sødringholm Str. (LTP) Trk NV

2013/14:  1 obs. Max 1 Sødringholm Str. (LTP) Tiltrækkende, rastede kortvarigt på vaden, derefter trk S 

Før 1993 er der ikke en eneste obs af Bjerglærke fra området. Randers Fjords udløb var indtil da ornitologisk set meget lidt udforsket. De få besøgende fuglekiggere (bl.a. mig) kom oftest i vadefuglenes træktid - og havde fokus på kysten og vadefladerne. Der var ikke mange, der besøgte området om vinteren - slet ikke for at tage den lange tur ud over de store strandenge, hvor Bjerglærkerne oftest har været at finde. Siden da er der gjort mange nye opdagelser langs kysten f.eks. de regelmæssige forekomster af Kærløber og de stor forekomster af Sandløber sidst i maj.

Derfor er der nok en god sandsynlighed for, at der også har været Bjerglærke i området før 1993.

D. 16.1.1993 fandt jeg så 20 Bjerglærker fouragerende på strandengen ud for Sødringholm Skov. Siden da har jeg gjort 64 obs af arten i området. Den lille flok lærker blev på engen, voksede til 29 og blev efterhånden set af flere andre.

Da Bjerglærkerne vendte tilbage til strandengen den følgende vinter, nu endda helt op til 53 blev de lidt af et tilløbsstykke for østjyske ornitologer. I DOF-basen ligger i alt obs fra 146 dage indtastet af 15 observatører.

Bjerglærkerne sås ved Sødringholm Strand hver vinter i tilsvarende antal frem til vinteren 2000/01. Men noget skete. Til og med 1995 blev lærkerne kun set på denne lokalitet, oftest på den samme del af strandengen. De foretrak den smalle del af strandengen, som i mange år til midt i 90'erne - uden større held - blev forsøgt opdyrket år efter år. Ved ejerskifte omkring midt-90'erne blev strandengen genetableret.

Siden da blev de overvintrende Bjerglærker sværere at finde, og de begyndte nu også at dukke op på nabolokaliteter som Råby Kær og Demstrup Vase, hvor de oftest fouragerede på dyrkede arealer. De største flokke sås dog stadig ved Sødringholm. Antallet lå fortsat på 30-50 pr. vinter.

Som det fremgår af min tabel, gik antallet af obs drastisk ned efter 2001. Måske var nyhedens interesse ved at være væk. Men flokkene blev også mindre, og de sås i stadig stigende omfang på andre lokaliteter omkring Sødring.

Siden vinteren 2004/05, hvor op til 34 blev set, er forekomsten nærmest af tilfældig karakter. Enkelte år er der dog truffet større flokke. I vinteren 2006/07 blev der ikke set en eneste ved Sødringholm. Men d. 25.2.2007 fandt jeg lige op af landevejen en stor flok på 45 ved Demstrup. Vi havde netop haft en kraftig snestorm, og lærkerne havde her fundet et snefrit sted. Observationen kan måske tyde på, at der, trods få observationer, stadig kan findes rastende flokke på de kæmpestore lavtliggende landbrugsarealer i Råby Kær, Demstrup Vase, Sødringkær og Overgård.

I så fald er de svære at opdrive. Fra de sidste fire år foreligger blot 3 obs af Bjerglærke, og kun en enkelt af disse var af rastende fugle.

Bedste hilsner Lars Tom-P