Lamington National Park, Queensland, Australia.

Tropical Australia is a dream birding destination. Lots of endemic and special birds which can be fairly easy seen - add to this some nice mammals and you've got yourself a very nice cocktail. In November of 2015 I did a road trip with my girlfriend from Brisbane to Cairns with a few detours on the way. We rented a small, cheap caravan in Brisbane which was to be our home for the next weeks. In the first part of the trip we mainly slept in the car but as we got further north and the temperature/humidity increased it simply got to warm. 

Koala found from the car enroute to Lamington. Always wanted to see one.

First stop was Lamington National Park about 1,5 hours southwest of Brisbane. The park is famous amongst birders for being the easiest place to see magic birds like Alberts Lyrebird, Paradise Riflebird, Regent- and Satin Bowerbird and lots of other goodies. Almost at the top of the mountain there is a luxirous lodge called O'Reilly. We took the much cheaper option and stayed at the campsite 200 meters down the road. A bit basic but the site had showers and dry toilets which are basically what you need. There is no stores on the mountain so we brought food. O'Reilly has a restaurant and a Cafe so there are other options for lunch/dinner.

The bower of a Satin Bowerbird is very impressive.

My main targets in Lamington were Paradise Riflebird, Alberts Lyrebird and Noisy Pitta. In the end we had very nice views of all. The lyrebird was only seen once behind the campsite toilets but gave nice and extended views lasting more than 15 minutes.

Paradise Riflebird. A dream came true - my first Bird of Paradise. We heard five males but we only saw one male and a one female. Riflebirds forage like nuthatches they are just much bigger. 

Female Paradise Riflebird.  

Alberts Lyrebird. Lyrebirds are big passerines (only dwarfed by a few ravens) and the larger Superb Lyrebird was made famous by Mr. Attenborough.  

Noisy Pitta. Heard daily but only seen once.

Regent Bowerbird is by many considered to be one of the most beautiful birds of the world. The species can be easily seen in Lamington around the feeding area and the O'reilly lodge. Finding one in the forest is much more difficult. 

Regent Bowerbird wating to be fed.

Regent Bowerbird

Regent Bowerbird

Regent Bowerbird

Regent Bowerbird, female plumage.

There are a number of trails, a nice boardwalk and treetop walk. During our stay most target birds were seen at two trails a bit down the mountain called Python Rock Track (only place we saw Bassian Thrush - Russet-tailed was seen daily) and Morans Falls Track. The parking- and cafe area at O'Reilly is a good place to start as Regent- and Satin Bowerbirds are common here with Crimson Rosella, Australian King Parrot, Eastern Spinebill, Red-browed Finch, Superb Fairywren all common here.  

Australian Logrunner is quite common at Lamington. Part of small family containing only its Papuan counterpart and the Chowchilla of Northeastern Queensland. They use their feet to sweep away leaves to find food.

Australian Kingparrot on an O'Reilly sign.

Australian Kingparrot. At the cafe they sell seeds for the parrot hence making them very
approachable.

Black-faced Monarch. Quite common

Crimson Rosella. Common near the feeding area.

Eastern Spinebill. A pair could be found near the cafe on all days.

Green Catbird. Very noisy in the early hours of the day.

Rose Robin. Actually quite common if you know its song. 

Satin Bowerbird. We found two bowers near the campsite. 

Sulphur-crested Cockatoo. Common and impressive bird. 

Southern Boobook. We only heard Sooty Owl. No sign of Marbled Frogmouth for which you would probably need to hire a guide.  

Superb Fairywren. Fairywrens can often be found on their song. 

Torresian Crow. Only crow species seen on the trip

White-headed Pigeon. Seen in low numbers all days.

Wonga Pigeon. Scarce but seen daily.

Russet-tailed Thrush. The common of the two Zootheras with Bassian only seen two times. The two species are very tricky to id. 

Besides the Koala we also saw a few other mammals while in Lamington. Red-necked Pademelon was common on the campsite with Red-legged Pademelon only seen inside the rainforest. Further down the mountain Red-necked Wallyby and Whiptail Wallyby could be seen. At night time we found Common Brush-tailed, Common Ring-tailed and Short-eared Brushtailed Possum. The best however were three Dingos that ran close by me one early morning in the forest.

Red-legged Pademelon. Only seen in the forest and mainly in the early hours. Notice grey hindneck compared to below.

Red-necked Pademelon. Very common on the campsite.

Red-necked Wallyby. The species which can be found in the wild several places in Europe, including one animal on Ærø.

Whiptail Wallyby. A quite big Wallyby with a nice pattern.

Common Ringtail Possum. Very common at night.

RDN

Efteråret på Mandø 2015

Mandø er det tætteste Danmark kommer på Corvo mht. amerikanske småfugle, så igen i år satsede vi udelukkende på Vadehavets lille sorte får. Første overnatning på øen var fra d. 22. til d. 23. september. Perfekt planlagt, da vi så kunne tjekke øen inden fodsoldaterne fra Club300 rykkede ind.  Pga. højvande landede vi først på øen ved 12 tiden, og selvom forventningerne som altid var i top, var der småt med fugle. En Rødtoppet Fuglekonge i "sorte gyde" løftede humøret lidt, hvilket også var tilfældet, da vi fandt en kaldende Hvidbrynet Løvsanger i Bydiget. Resten var en skuffelse, selvom Skestork 3 var en rar tilføjelse til Mandølisten. En indtrækkende Mursejler og en meget stor og mørk Vandrefalk fik kortvarig pulsen op.  

Rødtoppet Fuglekonge i "sorte gryde".

Karakterfugle på Mandø i september.
Grå Flue og Rødstjert.

Vejrudsigten holdt ikke til dagen efter, så det var svært hele dagen. Lapværling, Lærkefalk og Fiskeørn var et par af lyspunkterne samt fire skovpibere.

Skovpiber spillet frem med Tajgapiber sang.
Herefter subsang den som tajga!

D. 2 oktober befandt vi os igen på øen denne gang i selskab med RSN og MoN. Vores sædvanlige Æ Towt var skiftet ud med en gammel gård, hvor vi også fik besøg af Tim og Sigrid. Alt var klar til et romantisk weekendophold på tågeøen i Vadehavet. Først på morgenen fandt Lars Witting en Høgesanger ved Kirken (nok genganger fra PGW), som kunne ses hele dagen. Jeg så ikke fuglen, så derfor vises der ikke et foto af fuglen. Formiddagen gav flest fugle i sydkrattet, hvor RSN og MoN kunne berettet om tre hvidbrynede samt flere Rødtoppede Fuglekonger. Vi var bestemt ikke tilfredse med udviklingen, da vores bedste fugle var en forkølet Rødtoppet Fuglekonge samt en sen Skovpiber. Fugle var der dog nok af, og Gransanger var allestedsværende med over 130 fugle på øen. Vi arbejdede hårdt resten af dagen, men det blev aldrig til det helt store. En Sølvhejre rastede på nordøen, hvor også en Indisk Gås sås blandt grågæssene. Mosehornugle og tre Hedelærker sås omkring Bydiget og Halevej, og dagens største udfordring var en skulky Tornsanger i en grøft på halevej. Dagen efter var der betydelig færre fugle, og da vi skulle tidligt hjem, så så vi faktisk ikke noget særligt.

Indisk Gås på nordøen.

Mandag d. 12. oktober tog min bil ikke afkørelsen til Silkeborg, hvorefter jeg to timer senere befandt mig på Mandø. Vejret var perfekt til småfuglelusk, og jeg startede i sydkrattet. I løbet af få timer var bjergvipstjert 15, Hedelærke samt masser af drossler og finker kommet i bogen. Krattene var fyldt med Fuglekonger, og Gransanger var også stadigvæk talrig på øen. En enkelt rødtoppet blev kortvarig set i digegraven, men ellers blev formiddagen ikke omsat til noget stort. Vinden blæste op om eftermiddagen, hvor Mosehornugle 5, Ringdrossel 3 og Isfugl blev bedste fugle.  

Ringdrossel fra "Lundsangerhaven"

Mosehornugle på forlandet ud for Møllen.
Bedste sted på øen til arten.

Stenpikker 5 er mange d. 12 oktober, men de var alle i de forkerte farver.

Blå Kærhøg er en karakterfugl på Mandø, hvor mange fugle i løbet af efteråret ligger vejen forbi.  

Selvom Sølvhejre er meget almindelig i denne region, så ses den forholdsvis fåtalligt på Mandø.
Denne fugl var dog rimelig stationær hele efteråret på Mandø.

20. oktober stod vi igen på øen. Et skidt efterår på øen skulle helst sluttes hæderligt af. Tunge skyer lå omkring øen, da vi endelig ankom 9:30. Vi startede i sydkrattet, hvor en tristis kaldet i digegraven, og en fin lys gransanger kunne dokumenters. Øen var levende af fuglekonger 120 og gransanger 35 var stadigvæk repræsenteret i pæne antal. En lapværling trak over og en Skovsneppe rastede i kanalen. Der var sort sol i solsort 250 på øen, hvor alle krat havde besøg. Tæt på lukketid hører vi en Fuglekongesanger i bydiget og fuglen ses fint i et tog af fuglekonger. Fuglen er stationær og høres og ses flere gange, men er forbandet svær at fotodokumentere. Vi har dog god tid, indtil vi modtager et opkald der ærligt talt ryster os en lille smule. SEK har på cykel fundet en Sorthovedet Sanger på forlandet ud for den "sorte gryde". Jeg foreslår, at vi dokumentere Fuglekongesangeren og dropper den sorthovedet. RDN får mig på bedre tanker, da han køligt siger " tjaa, men det er jo en god Mandø-art". Det havde han selvfølgelig ret i, så kort efter stod vi og kiggede på en fed 2K+ han Sorthovedet Sanger i fint solskin. Guddommelige SEK var helt rolig, men som han ikke undlod at fortælle os flere gange, så fandt han jo også den sidst fundne Sorthovedet Sanger i landet på Chrø.
Dagen efter er sangeren stadigvæk på plads, men eftersom vinden friskede op, så var det svært at kratluske. En sen Atlingand sås på forlandet og en Ringdrossel rastede i bydiget, men derudover var det primært de samme fugle som dagen før.          

Hørt kalde med kyllingekald 10 gange og set fint.
Typisk blegt individ med grønlige faner på vingen, utydeligt vingebånd, langt bryn og brun kind.

Flere trompet dompapper havde slået sig ned på øen.

Havørn er godt nok blevet et almindelig syn i Vadehavet.

Sorthovedet Sanger på forlandet vest for kirken. Fundet fra cykel af SEK.
Desværre et krat vi har forsømt dette efterår.
Foto: RDN

Stephan Skaarup Båsen Lund

Great Northern Diver 2015

In Denmark, Great Northern Divers are scarce migrants most often seen during the winter months or in late spring. In Iceland the species is a fairly common breeding bird in the northeastern part of the country. The species can be found on large lakes or along the coast where it is often possible to get really good views. An evening trip to Myvatn with phalaropes, thousands of ducks and the calls of Great Northern Divers is truely an amazing experience - try it!  

14/6 Great Northern Diver Raufarhöfn NE Iceland. This is how we typically see the species in DK.

14/6 Great Northern Diver Raufarhöfn NE Iceland. Large feet, beer belly, dark neck/face and an obvious neck ring.

14/6 Great Northern Diver Raufarhöfn NE Iceland. A favorite of mine

14/6 Great Northern Diver Raufarhöfn NE Iceland. Huge feet!

RDN

Aarhus Østhavn 19/9

Hjemme efter lidt over en måned i Grønland var der en smule trækobs-abstinenser i kroppen. Valget faldt på Østhavnen, da vinden var frisk fra vest og gårsdagens blæsevejr havde resulteret i en del fugle i Skagen. Desuden kunne man jo altid tjekke måger, hvis trækket udeblev. Det blev dog en ganske fin dag og jeg fik ikke tjekket mange måger. En adult Vandrefalk var første gode fugl. Kl 1055 opdager jeg til min overraskelse en sydtrækkende havfugl langt ude. En langvinget skråpe i typiske store buer med enkelte vingeslag, Sodfarvet Skråpe. Stort set samtidigt m skråpen kalder en Rødstrubet Piber pludseligt meget tæt på. To pibere kommer trækkende langs kanten af havnen og jeg får et kald mere og skyder et par billeder af fuglen. Heldigt, men dejligt! Ny Østjyllandsart for mig! En ganske god dag på havnen!

19/9 Rødstrubet Piber, Aarhus Østhavn. Vingebånd, flankestriber, rygstriber. Fuglen trak syd.

19/9 Sodfarvet Skråpe, Aarhus østhavn. Måske det dårligste billede taget af arten i DK?

19/9 Heftigt crop af ovenstående allerede meget croppede udgave. 

19/9 Vandrefalk, Aarhus Østhavn. Skråpen og Vandrefalken blev begge forsøgt dokumenteret på flere km's afstand.
Det kan lade sig gøre og ofte med et resultat, der er nogenlunde brugbart.  

RDN