Philippines 6-28/3 2015 part I

Birders often say that you should go the Philippines before it’s too late. The around 7000 islands host more than 250 endemics with more to come as the different subspecies get split. I had the pleasure to visit the country during 23 days in March this year on a tour with Birdguiding Phlippines. Bram Demeulemeester was throughout the trip a very good guide going all in to find as many rare and difficult birds for us.
There is some decent birding to be done in the capital, Manila. Ashy Thrush (Endemic) is the main species in La Mesa Eco Park which is a very popular park within the outskirts of Manila. The thrush can be found in a small section of forest within the park. The thrush used to be a very difficult bird to see (more info about the discovery can be found here).

7/3 Ashy Thrush, La Mesa Eco Park in the outskirts of Manila.

7/3 Ashy Thrush, La Mesa Eco Park in the outskirts of Manila.

Other good birds that we saw within the park included White-eared Brown Dove (E), Black-chinned Fruit-Dove (NE), Red-bellied Pitta ssp. erythrogaser, Grey-backed Tailorbird (E), Mangrove Blue-flycatcher (a possible future spilt to Philippine Blue-flycatcher) and Lowland White-eye (NE). Other good birds that one stands a reasonable chance of seeing within the park includes Indigo-banded Kingfisher (E), Spotted Wood Kingfisher (E) and Hooded Pitta.

21/3 Lowland White-eye, La Mesa Eco Park in the outskirts of Manila.
A philippine near-endemic which is most easily seen in the park where it is fairly common.

21/3 Red-bellied Pitta, La Mesa Eco Park in the outskirts of Manila.
The subspecies ssp. erythrogaster is the common subspecies found in the Philippines with the two other subspecies only found on a few islands. Ssp. erythrogaster and ssp. propinqua ( eg. birds on Palawan) are now called Blue-breasted Pitta. 

7/3 Black-chinned Fruit Dove, La Mesa Eco Park in the outskirts of Manila.
Doves are hunted for eating and for the cage-bird industry all over the Philippines which results in most species being very difficult to actually see well, unfortunately!

21/3 Brown-hooded Thrush, La Mesa Eco Park in the outskirts of Manila. A scarce winter visitor.

Philippine Eagle-Owl (E) is another bird found easily close to Manila. What used to be a hard endemic to connect with has since the discovery of a breeding pair at Angono Caves been easy to see within the breeding season. Mid march is the end of the breeding season but luckily for us a juvenile bird was still present in the area. 

8/3 Philippine Eagle-Owl, Angono Caves. Not an owl to mess around with.

8/3 Philippine Eagle-Owl, Angono Caves. Look at the phalanges and bill of the bird!

RDN

Saltholm i starten af maj

I starten af maj deltog jeg i overvågningen af bramgæs på Saltholm (NOVANA). Kolonien har gennem årene været stærkt stigende, så jeg så meget frem til mit første besøg på øen i Øresund. Nordøen var meget tør, så der var langt mellem ynglefuglene, men til gengæld var de små haver og lunde med løvtræer fyldt med småfugle pga. fald om natten. Det var således ret frustrerende, at man skulle holde linjen i transektet, når træerne var fyldt med småfugle. Selvom det gik stærkt, så fik vi alligevel noteret lidt til bogen: Broget Flue9, løvs150, skovs2, rødstjert7, bynkefugl5, rørsanger og lidt gærde, torn og havesangere. En enkelt ringdrossel blev også set samt ca. 70 gule vipstjerter.      

Nordøen var meget tør, og der var langt mellem fuglene.

Sydøen var fyldt med vand, og var således også det foretrukne ynglested for bramgæsene.
Her med Øresundsbroen i baggrunden.

Ringdrossel på den nordlige del.

Bramgæs og edderfugle lå side og side på sydøen, og det var en sand fornøjelse at se så meget liv (mange tusind par af begge arter). Udover de mange gæs og edderfugle blev der kortlagt syv par stor kobber, og optalt ca. 172 ynglende klyder og 60 store præstekraver. Hertil skal det nævnes, at vi kun kortlage 1/3 af øen.
Øen er rævefri, hvilket helt sikkert har stor betydning for ynglefuglene. Således kunne vores opsynsmanden berette, at sidst der var ræv på øen, måtte de besøge øen ti gange, før de fik ramt på den.  

Bramgås på rede.

Edderfugl på rede.
Fuglene stoler for det meste så meget på deres camouflage, at de sjældent flyver op, før man nærmest træder på dem. 

De ligger altså tæt!

Fuglene var kommet sent i gang i år, så vi så meget få edderfugle med ællinger.

Ynglende bramgås.

Flere par havde endnu ikke æg, men de var meget TH og stedfaste i par.

Endnu en camoedder.

Typisk bramgåserede.

I løbet af dagen havde vi besøg af fire yngre havørne, sølvhejre samt en 2k vandrefalk. Den største oplevelse var dog de 17 rovterner som uden tvivl havde tænkt sig at yngle på den sydlige del af øen. Når man tidligere har lavet en del overvågning af kolonirugende kystfugle, så er TH rovterner altså en fantastisk oplevelse. Det er ikke sikkert, at jeg nogensinde oplever det igen. Så den putter vi i banken.

Det er hårdt at være ynglefugl på strandenge!

En af fire yngre havørne som rastede på øen. Et stort spisekammer.

Det er fandme en lækker fugl.

Rovterne på yngleplads.

Et dansk ynglepar. 

Tekst og foto:
Stephan Skaarup Båsen Lund