Kaspisk Måge? 4K+, Århus Østhavn, november 09. Flere ting peger henad Kaspisk, såsom mørkere grundfarve på ryggen, relativ mørk iris, stribning i nakken og slankt jizz især liggende på vandet. Andre karakterer taler mere for Sølvmåge, såsom jizzet stående, fin stribning ved øjet. Benenes længde og tykkelse kan vel sidde på både Kaspisk og Sølvmåge, og det samme vil jeg mene gør sig gældende for næbbet. Sandsynligvis samme fugl holdt til på Østhavnen nov.-dec. 2007, hvor jeg bestemte den til Kaspisk Måge, men dog stadig havde visse tvivlsøjeblikke. På billederne fra dengang kan det ses, at fuglen kun har sort på yderfanen af p5, hvilket er lige lovligt lidt for Kaspisk. Dog har den i hvert fald på venstre vinge også en lille sort markering på yderfanen af p4, hvilket til gengæld er meget usædvanligt for Sølvmåge. Er denne fugl en hybrid Sølvmåge X Kaspisk Måge - kom med et bud!
Fotos af nogle af de 12 Bjergpibere, der sås i dag, 19/11-09 i Kasted Mose. P.S. den næstnederste fugl er faktisk måske en Engpiber, idet både jeg selv og Ko har tænkt tanken. Hvad tror I? Efter nærmere granskning af andre fotos viser det sig at omtalte billedet rent faktisk er en Engpiber (red. 14/12-09).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar