fredag den 25. februar 2011

Hornemanni Brønnøysund?

Jeg fandt denne fugl d. 15/2 i den nordlige del af Brønnøysund. Dagen efter blev den genfundet af KO og undertegnede. Fuglen blev denne dag set meget bedre, da KO på magisk vis fik os inviteret ind til et gammelt pensionist ægtepar. Her var der dejligt varmt, kaffe og hele to slags lagkage. Udenfor var det -7 grader og 12 m/s fra øst. Udenfor stuevinduet var et foderbræt med store mængder af foder placeret. Her sås konstant 100-150 fugle på 2-6 meters afstand. Vi så i alt tre hvidsiskener komme og gå, hvoraf den en ene skilte sig ud ved at have en mere hvid grundfarve, et tilsyneladende mindre næb og et fint flødebrunt wash på hals, hoved og øverste del af ryggen.
15/2 Brønnøysund. Meget hvidt helhedsindtryk, med rigtig kineseransigt med flødebrunt wash.
15/2 Brønnøysund. Meget lys fugl med stort hoved og tyrenakke.
15/2 Brønnøysund. Grundfarven på ryggen var hvid med sorte striber og et lyst-brunligt wash på øverste del af ryggen.


RDN

Ingen kommentarer: