lørdag den 17. august 2013

Feltarbejde om foråret (del 2)

Den 30. maj brugte jeg 12 timer på at kortlægge levesteder for en lang række arter på Agger Tange, og samtidig kunne jeg meget belejligt optælle de ynglende terner. Det blev til 10-11 par Dværgterne og 66 par Havterne.
En sen Ringdrossel blev opskræmt langs grusvejen på vestsiden, hvor også en Sortstrubet Bynkefugl hun holdt til. Ellers var det mest sindsoprivende en 2K Havterne, som jeg ikke har set mange af.
Skumringstimerne blev brugt på overvågning af Mosehornugle på flere lokaliteter langs kysten men desværre uden held. Til gengæld fik jeg ædlet en Turteldue som træk mod nord med ti tyrkerduer i Hansted Reservatet.
En rimelig sen Ringdrossel på tangen. 
2K Havterne.
Jeg troede faktisk, at denne alder var mere sjælden end hvad en hurtig søgning i DOFbasen afslørede.
Jeg kan dog ikke mindes, at jeg tidligere har set denne alder i Danmark.
2K Havterne.
Overside
Jeg kørte direkte fra Hansted Reservatet til Damsted Klit, hvor to Natravne fulgte mig i seng. Efter et par timer bag i bilen, gik jeg mod Sandmilen for at kortlægge Markpiber. Arten blev eftersøgt intensivt hele dagen på flere lokaliteter, men resultatet var negativt hele vejen rundt. Eftersom Anholt heller ikke har kunnet mønstre ynglefugle i år, så må arten vel anses som uddød i Danmark, med mulighed for sporadiske yngleforsøg fremover.
Gummidyret (Rune Sø) havde flere gange denne morgen opfordret mig til at ædle Lille Fluesnapper på Gyvelstien, og til sidst slog jeg et smut forbi stedet. Jeg var netop ankommet, da Rune ringede med beskeden om en ringmærket Pileværling på Nordstjernevej. I mens jeg talte med ham, hørte jeg en Lille Fluesnapper ud af vinduet. Rimelig kølig (læs dum, da Pileværling står højt på mine ønskeliste) går jeg ind i skoven for at dokumentere snapperen, men efter femten minutter måtte jeg opgive, og twichede Pileværlingen. Jeg så den som sidste mand, kort før de slap den!
Kort efter var jeg tilbage på Gyvelstien for at dokumentere snapperen, hvilket lykkes relativt nemt, da fuglen var meget aktivt syngende.
Resten af dagen blev brugt på kortlægning, hvorefter jeg sluttede dagen i Råbjerg Mose, hvor jeg faldt i søvn til lyden af Natravne og Engsnarre.
Pileværling 2K han ringmærket af Michael Ancher
Lille Fluesnapper.
Meget aktivt syngende.
Fandt en rævegrav på Råbjerg Hede.
Fire hvalpe lå og solede sig, men de forsvandt hurtigt ned i graven, da jeg kom tættere på.
De er nu meget søde, når de ikke lige æder vadefugle.
Ynglende Rødrygget Tornskade fra Råbjerg Stene. Samme sted sås desuden et ynglepar af Sortstrubet Bynkefugl.
Jeg besøgte Læsø d. 5-7. juni, hvor øen blev kortlagt på kryds og tværs. Det gav en del ynglefugle og ømme stænger. Eneste spændende obs var en 2K Blå Kærhøg på Kringelrøn. 
Ynglende Stenvender.
 Læsø er eneste ynglelokaltiet for denne karakteristiske art, og med 19 par i 2013 er arten i kraftig tilbagegang.
Mon ikke den forsvinder i takt med global opvarmning.
Et typisk syn på de danske strande.
Denne tyske turist insisterede på at gå rundt i rederne, og lod sig ikke skræmme væk af ternerne.
Hendes mand var endda naturfotograf!
Spætte Sæl fra Stokken.
Rigtig mange sæler drukner i fiskernes garn langs de danske kyster, men det snakker de selvfølgelig ikke så højt om. Det samme gør sig gældende for Marsvin.
Jeg ved dog ikke om denne er druknet i et garn.
Kødfarvet Gøgeurt.
Læsø har en rigtig fin flora, og orkideer er et meget almindeligt syn. Især Plettet, Kødfarvet og Maj.
En skov af Trævlekrone på strandengen på Læsø.
Kejserkåbe på mynte i haven.
Kejserkåbe har spredt sig meget de senere år, og ses nu jævnligt i min have i Lisbjerg.
Det er godt nok ikke en forårsart, men den er pæn!

Ingen kommentarer: