lørdag den 17. maj 2014

Gjerrild 16/5

Med varmefremstøddet fra syd og en fri formiddag besluttede SSL og jeg os for at prøve at gentage successen fra weekenden før ved Gjerrild. Birding i maj er hårdt og kl 0400 kørte vi ud af Aarhus. Et kort stop ved Dystrup-Ramten Søerne bød heller ikke denne gang på hverken Savisanger eller Pletvagtel. Fremme ved Gjerrild kunne en stolt KO fremvise en fotodokumenteret Islom, som vi desværre havde misset med tyve minutter. Desværre for os havde han efterladt guldhunden Hodja i Feldballe, så vores quest efter hits skulle bygges på hårdt arbejde istedet for ekstremt held. Der trak en del Gule Vipstjerte, men desværre udeblev Hortulanen endnu en gang. Bedste obs blev en kortvarigt syngende Lille Fluesnapper, som sang fra sommerhushaverne lige vest for obspladsen. Sommerhushaverne ender ud i enkelte små krat ved obspladsen og trækkende sylviaer, phyller og smådrosler blev set i løbet af morgenen. En dag sidder der en Trænattergal eller en Irania her - det er yderst giftigt! Andre gode sager i løbet af morgenen var en flok på 3 Sortstrubede Lommer i sommerdragt, 6 Hvepsevåger og 3 Dværgfalke. Varmen og østenvinden i næste uge bringer stensikkert en god fugl til nordkysten af Djursland - spørgsmålet er bare, om der er nogen på plads til at finde den?!

16/5 Hvepsevåge trækkende Gjerrild Nordstrand Øst.
RDN 

Ingen kommentarer: