torsdag den 5. juni 2014

Gjerrild Nordstrand, Øst 22/5

Torsdag den 22. maj var der hul igennem. Vejrudsigten insisterede på, at jeg tog en fridag, og jeg var klar ved Gjerrild Nordstrand, Øst ved solopgang. Desværre var jeg den eneste som havde fået denne fremragende ide, så jeg stod helt alene imens de første Hvepsevåger træk ud i lavt højde. En Skovsanger sang ivrigt tæt ved obspladsen, og lidt Gule Vipstjerter og Skovpibere var i luften. Jeg havde selvfølgelig primært fokus på småfugletrækket og ignorerede fuldstændig havet. Vinden friskede dog hurtigt op til hård vind, så det blev aldrig til det store småfugletræk, men til gengæld træk rovfuglene ud i lav højde. I løbet af formiddagen blev det til 47 udtrækkende Hvepsevåger, Fiskeørn5, Spurvehøg12, Rørhøg2, Tårnfalk2, Lærkefalk og Rød Glente. Desuden var flere fugle trækforsøgende bla. Rød Glente4, Sort Glente og Musvåge15. Et sjældent stort bramgåsetræk kunne også iagttages i løbet af formiddagen og i alt 775 fugle træk mod Anholt.
En Lille Skrigeørn var set dagen før tæt på obspladsen, men den kunne ikke genfindes, som det typisk er tilfældet for ørne på Djursland. Så lidt over 12 vendte jeg næsen hjemad igen udmærket tilfreds med en fin dag ved Gjerrild. Ved hjemkomst fandt jeg dog hurtigt ud af, at jeg var blevet fuldstændig udspillet af Markpiber og Hvidskægget Terne ved Fornæs og Lille Skrigeørn ved Årslev Engsø. Sådan kan det gå :-) Jeg så i det mindste nogle fede rovfugle.
Den første hvepsevåge træk allerede kl. 0524.
Foto: SSL 
Rød Glente tæt forbi obsposten.
Foto: SSL
775 Bramgæs træk ved Gjerrild Nordstrand, Øst denne morgen. Et sjældent syn i Østjylland.
Foto: SSL 
Fem Fiskeørne træk denne morgen. Et stort tal så sent på sæsonen.
Foto: SSL
Udtrækkende Hvepsevåger.
Foto:SSL
Hvepsevåger træk ud i en bred front ved Gjerrild Nordstrand.
Foto:SSL
Kun en Lærkefalk blev noteret, men op til ti fugle blev set senere på dagen.
Foto: SSL 
Stephan Skaarup Lund

Ingen kommentarer: