lørdag den 14. februar 2015

Fantastisk eftermiddag på havnen...

Endnu en grå og diset vinterdag, som ikke rigtig indbød til det helt store. Jeg har været en del på Havnen den seneste tid, men dog kun med en enkelt Kaspisk Måge som resultat. Antallet af måger taget i betragtning, så må der gemme sig noget godt dernede, så efter en kop morgenkaffe var det afsted. Bassinet ved Aarhus nye hovedbibliotek byder som regel ikke på det helt store udover Hættemåger og omkring 100 Sølvmåger. I dag afslørede et hurtigt scan dog en flot 2k Kaspisk Måge. Desværre lå mågen konstant på den side, hvortil der ikke er adgang, så det blev kun til dokumentationsbilleder.

14/2 Kaspisk Måge 2k Århus Centralhavn
14/2 Kaspisk Måge 2k Århus Centralhavn
14/2 Kaspisk Måge 2k Århus Centralhavn
14/2 Kaspisk Måge 2k Århus Centralhavn
14/2 Kaspisk Måge 2k Århus Centralhavn. Heftigt crop.
Bassinet ved DLG huser ofte mange sølvmåger, men her sent på vinteren er de svære at have med at gøre, da de som oftest ligger på vandet. I dag var ingen undtagelse med minimum 800 fugle i og omkring bassinet. En måge på modsatte kaj lignede en Middelhavs, men kunne ikke se hele fuglen (bl.a. ikke benene), så jeg blev aldrig helt sikker. Flugt-fotos afslører dog en fin Middelhavs. Sandsynligvis samme fugl genfandt jeg 1.5 time senere, da den spiste korn ved DLG. Herfra blev den flushet af en bil og fløj væk. Den kunne dog genfindes, hvor jeg tidligere havde haft den mulige fugl. Det blev til lidt dokumentationsfotos inden den igen blev skræmt væk. Bassinet bød desuden på en Sildemåge ssp. intermedius, som har været på lokaliteten i et par uge, samt en noget lysere Sildemåge, måske ssp. graellsi.  

14/2 Middelhavssølvmåge, Adult Århus Havn
14/2 Middelhavssølvmåge, Adult Århus Havn
14/2 Middelhavssølvmåge, Adult Århus Havn
14/2 Middelhavssølvmåge, Adult Århus Havn
14/2 Middelhavssølvmåge, Adult Århus Havn
14/2 Middelhavssølvmåge, Adult Århus Havn
14/2 Sildemåge ssp? Århus Centralhavn. Graellsi eller intermedius - modsat den mørkere ssp. intermedius på lokaliteten
havde denne fugl også stadig rester fra vinterdragten.
14/2 Sildemåge ssp? Århus Centralhavn
Østhavnen er yderst velbesøgt i øjeblikket, dette grundet et par stationære Vandrefalke, der ofte kan ses jage den store flok tamduer derude. I dag var der således hele 4 biler, som alle fik en stor oplevelse, da falken kom susende forbi. Ellers ikke det helt store herude, men en Hvid Vipstjert var dog min tidligste nogensinde. Fuglen kan i princippet have overvintret på lokaliteten, men den overlever nok ikke længe, da den har et brækket ben.     

14/2 Gulbenet Sølvmåge, Århus Østhavn.
14/2 Gulbenet Sølvmåge, Århus Østhavn.
14/2 Hvid Vipstjert, Århus Østhavn.
RDN

Ingen kommentarer: