Mellemflagspætte er efter næsten 50 års fravær på vej tilbage som dansk ynglefugl. Efter fund i Gråsten, Staksrode, Gram og et hemmeligt ynglepar, blev der i februar 2015 fundet en fugl i Draved Skov. Noget af det tætteste vi kommer på en flot naturskov i Danmark. Efter at have vurderet situationen og fundet et hul i kalenderen begav SSL og jeg os til det Sønderjyske. Vel ankommet til skoven parkerer vi ved indgangen til en skovvej og pakker os godt ind, så vi er klar til, hvad vi troede, der skulle blive en lang eftersøgning. Gårsdagens historier gik på en omkringflyvende spætte og flere timers venten for nogle uheldige observatører. Vi var dog de eneste denne søndag morgen og spætten performede bedre end ønsket. Efter sølle tre minutters gang finder vi således fuglen lige nord for stien. Det bliver til 5-10 minutters rigtig god obs inden den letter og flyver et betragteligt stykke mod nord. Vi bliver enige om, at vi næppe får set den bedre og at vi hellere må prøve at finde en selv.
|
15/2 Mellemflagspætte Draved Skov. |
|
15/2 Mellemflagspætte Draved Skov. |
|
15/2 Mellemflagspætte Draved Skov. |
Gallehus Skov er beliggende et
par kilometer nordvest for Tønder. Umiddelbart et godt bud på en anden
lokalitet, hvor Mellemflagspætte vil kunne findes indenfor en overskuelig
årrække. Især ser skovens sydvestlige hjørne god ud. Vinden var dog taget
bekræftelig til, da vi ankom og vi måtte da også nøjes med en Grønspætte og to
Skovsnepper. Dog stadig ganske ok.
Hjemturen blev brugt på at tjekke måger, gæs og ænder på strækningen fra grænsen til Kammerslusen. Tøndermarsken var ikke videre ophidsende med en Fjeldvåge, lidt Blisgæs og fem nordtrækkende Traner som bedste observationer. Mågetjek på Lakolk Strand bød kun på en adult Britisk Sildemåge, men antallet af måger var dog også noget skuffende.
|
15/2 Nordtrækkende Traner over Margrethe Kog. |
|
15/2 Britisk Sildemåge (Graellsi) Lakolk Strand. |
|
15/2 Britisk Sildemåge (Graellsi) Lakolk Strand. |
Marsken fra Rømødæmningen til Kammerslusen bød på gode mængder gæs, den sædvanlige Silkehejre (denne dag ved Gl. Hviding Engsø), en 2k Gråmåge som fulgte os nord på fra Gl. Hviding Engsø og minimum 3-4 kilometer og en tidlig 2k Skestork ved Kammerslusen. Alt i alt en ganske fin dag taget årstiden i betragtning.
|
15/2 Afvigende Svartbag, Rejsby Enge. Afvingende lys rygfarve. |
|
15/2 Afvigende Svartbag, Rejsby Enge.Helt hvid P 10 + P9 og generelt mere hvidt på de øvrige håndsvingfjer. |
|
15/2 Afvigende Svartbag, Rejsby Enge. |
|
15/2 Afvigende Svartbag, Rejsby Enge. Størrelse. |
|
15/2 Afvigende Svartbag, Rejsby Enge. |
|
15/2 Gråmåge, Gammel Hviding Engsø. |
|
15/2 Gråmåge, Gammel Hviding Engsø |
|
15/2 Overvintrende Silkehejre, Gammel Hviding Engsø. |
|
15/2 Blisgås DG8 ved Kammersluen. Mere info følger |
RDN
1 kommentar:
Data for blisgåsen kan ses her http://www.geese.org/Ganzen/rpovz_map_google.jsp?euring_code=1590&ringCode=DG8&ringType=NN&bird_id=384974
Send en kommentar