Kroatien 2015 (august)

Jeg besøgte Kroatien i starten af august, da min storebror har en båd i den lille turistby Jezera på øen Murter. Øen er placeret mellem Zadar og Split, og der er god adgang til Adriaterhavet. Jeg havde også selskab af min far og lillebror, og målet var Big Game Fishing efter sværfisk, tun og guldmakreller (en fødselsdagsgave til min far). Jeg var dog mere interesseret i havfuglene, og hvor mange vi kunne chumme tæt på båden. Vi tilbragte i alt fire hele dage på havet (ca. 20 sømil vest for Jezera på 200 meters dybde), men der var småt med havfugle. Vi fodrede ellers konstant med knuste og hele sardiner samt andre småfisk og blæksprutter. I alt blev det til 12 Ægæerskråper som var overraskende variabel i undersidetegningen - fra helt lyse eksemplar til meget mørke eksemplar, meget lig Balearskråpe. Ægæerskråpe var desuden den eneste havfugl, som vi kunne lokke til båden med chum, men de blev typisk kun et par minutter ved båden. Derudover sås 15 Scopolis Skråper i nærheden af båden, men de udviste ingen interesse for chum, og de sås derfor kun kortvarig. De 20 sømil frem og tilbage til fiskepladserne var meget fugletomme, men lidt Fjordterner og Topskarver sås sporadisk samt en hel del Middelhavssølvmåger.                

Ægæerskråpe i modlys tæt ved båden 20 sømil ude i Adriaterhavet. 

Ægæerskråpe fouragerende på hele sardiner.

Scopolis Skråpe.
Meget sjældent at de kom tæt på båden,
 men hvidt felt med hvide faner kunne for de meste erkendes i hånden hos fuglene. 

En mindre flok Øresvin på 15-20 individer sås den første dag mellem øerne på vej ind mod Jezera.
Vi kunne nyde dem tæt ved båden i 10 minutter, inden vi forlod dem pga. det tiltagende mørke.

Solnedgang på vej ind fra Adriaterhavet

Middelhavssølvmåge på sardin jagt. 

Middelhavssølvmåge på sardin jagt.

Solopgang fra båden i Jezera.

Inden turen til Kroatien havde jeg syv targetarter på min liste: Stenhøne, Gærdeværling, Klippeværling, Sørgemejse, Mestersanger, Klippespætmejse og Dværgskarv.

De første seks skulle findes i NP Paklenica og sidstnævnte skulle være let i Lake Vrana (stor ferskvandssø tæt ved kysten). 

Jeg havde kun en halv dag til rådighed, så alt skulle helst flaske sig, men turen startede langt fra optimalt. Jeg havde printet et kort over Lake Vrana hjemmefra, og satte således min GPS til det nærmeste fugletårn. Jeg blev herefter ført ind på en grusvej i et bjergfyldt område øst for søen. Vejen blev hele tiden dårligere og dårligere indtil et punkt, hvor det ikke længere var muligt at vende om pga. en svær nedkørelse, vi netop havde forceret. Jeg have lejet den billigste møg Kia uden den store frigang, så de næste fem kilometer løb jeg foran bilen og fjernede klippestykke og bad til at bundkarret ikke blev smadret, eller at vi satte bilen på rammen. Det var min brors og fars ilddåb mht. fugletur, og efter 2½ timer på grusvejen var de ved at være møre (selvom det var mig der løb foran bilen i 35 graders varme!). Vejen blev heldigvis minimal bedre, da vi ankom til søen. Her gik det så op for mig, at vi befandt os på en mountainbike sti, og at der var adgang forbudt for biler. Vi kunne ikke vende om, så vi kørte yderligere et par kilometer på stien inden vi fandt asfalt. Aldrig har jeg været så glad for at se asfalt, og det blev enstemmigt besluttet at undgå grus på resten af turen. Der var en del fugle på turen rundt, men mit stress niveau var så højt, at jeg faktisk ikke rigtigt fik registreret andet end almindeligheder og en Middelhavsstenpikker. Herefter kørte vi op i nordenden af søen, hvor man uden problemer kan komme ned til søen. Dværgskarv20 blev hurtigt fundet, og flere af fuglene kunne ses i sivene tæt ved fugletårnet. Søen rummer desuden store forekomster af andefugle og rørskovfugle, men vi havde som sagt ikke meget tid, så vi fortsatte hurtigt til NP Paklenica. 

Vi kørte herefter ind i et kæmpe tordenvejr og måtte aquaplane hele vejen til Nationalparken. I det mindste fik vi vasket bilen gratis, som desuden gik fin gennem synet hos udlejningsfirmaet på trods af mange påkørsler af klippestykker i undervognen (altså det eneste sted de ikke tjekkede). Den lugtede heller ikke for godt, da vi var nødsaget til at fragte frosne sardiner til chum i den - de var løbet tør for friske på havnen.       

Paklenica er et af de bedste steder til Stenhøne, så jeg eftersøgte arten intensivt to timer i eftermiddagsheden. Jeg hverken hørte eller så arten, og andre targetarter som Mestersanger og Sørgemejse kunne heller ikke opdrives. Til gengæld fik jeg hørt og set 4-5 Klippespætmejser samt mere almindelige arter som: Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Munk, Solsort, Rødstjert, Gærdesmutte, Solsort, Grå Fluesnapper, Bjergvipstjert, Musvåge og mange Rødrygget Tornskader. Aktivitetsniveauet var generelt meget lav hos fuglene, og stedet skal selvfølgelig besøges tidlig morgen eller sen aften. Jeg havde bare ikke den mulighed.                       

Den kendte telefonboks ved "hotspotet" for Stenhøne og Sørgemejse.
Jeg så dog absolut ingenting på denne lokalitet pga. varmen (35 grader).
Stedet er nævnt i mange turrapporter fra området.

Stenhøne land.
Stedet er faktisk lige nord for nationalparken på en lille bjergvej mod Veliko Runjo.
Stedet er velbeskrevet i diverse turrapporter.

Området var flere steder så stejlt at Kia'en måtte i 1. gear.

Dværgskarv ved Lake Vrana.
Arten yngler ved søen, og kan derfor ses let ses på lokaliteten.

De næste dage brugte jeg timerne inden morgenmaden på at udforske området nær Jezera på øen Murter. Gærdeværling var almindelig i området, og til min store overraskelse lokaliserede jeg hurtigt minimum fire syngende Stenhøner. Det var straks svære at få dem at se, men efter lidt klatring og nærkontakt med en slange lykkes det til sidst. Området var desuden tæt pakket med piroler, og på et lille område sad der således minimum 20 fugle - hvoraf flere var syngende. Turteldue var karakterfugl i området, og det lykkes mig også at se en sortstrubet bynkefugl. Ellers var der kun almindeligheder.     

Stenhøne ved Jezera.
Tror jeg havde kontakt til 7-8 fugle på dette lille område på øen Murter.

Gærdeværling var almindelig i området, men det er uendelig svært at komme tæt på fuglene. 

Guldpiroler i alle trætoppene!
Næsten den mest almindelig fugl i landskabet.

Endnu en pirol til folket.

Tekst og foto:
Stephan Skaarup Båsen Lund