onsdag den 19. december 2007

SSL´s kommentarer til "Århus Kommune årsartskonkurrencen 2007"

Det er ikke let...

Der er spænding til det sidste!

16/12

RSN og jeg tog på havnen i fredags. Ved første rundtur fandt vi intet af interesse. På anden rundtur var der så lige pludselig to Kaspiske. Helt vildt som de måger flytter sig konstant.

Stillingen er nu igen lige! Hvem der løber af med sejren tør jeg ikke gætte på.

Det ser nemlig rigtigt tungt ud. Har forsøgt mig med en Kernebider på et par lokaliteter, men uden held. Mangler stadig Bomlærke, Lille Korsnæb, Dværgfalk, vandrefalk samt flere gæs. Det er dog bestemt ikke let her sidst i december.

SSL med 195 arter



Snart i mål
22/11
Igen beklager jeg den træge opdatering. Min computer er desværre stadig nedsmeltet.

Jeg har selvfølgelig været ude og se den Hvidøjede And en 4-5 gange. Herudover rastede der en Kortnæbbet Gås i Kasted Mose en højhellig søndag. RSN var desværre på Djævleøen, så han så kun røgen af den.

Til slut måtte jeg kæmpe lidt med en Havlit i Egå Engsø, da de to andre tosser nægtede, at hjælpe mig med at finde den. De lavede i stedet en 2K Middelhavssølvmåge i den modsatte ende af engsøen.

Har desuden lavet en klokkeklar Kaspisk Måge på Østhavnen. Valgte dog at udtage denne fra konkurrencen, da jeg ingen billeder havde af fuglen. ( Her skal man forestille sig følgende scenarium: En mandsperson klædt i kongelige klæder smider brødkrummer ud til en ynkelig tiggende mandsling ).
SSL med 194 arter.


Bare ikke godt nok....

27/10
Jeg kan ikke tælle!
Har netop lavet en fintælling af mine arter. Jeg har KUN 189 arter i Kommunen!
RSN er derfor alene på førstepladsen med 190 arter.

Det lavede jeg dog om på i dag. Et smut til Østhavnen gav tre snespurve. Brugte tre kvarter på at lede efter dem. Trampede hele havneområdet rundt, efter at jeg på stor afstand muligvis hørte en kalde. Havde også mulige bramgæs trækkende over mig, men kunne ikke finde dem i tågen.

Herefter var jeg ved Brabrand for at lede efter Korsnæb, men uden den store succes. Satsede herefter på Blå Kærhøg ved Årslev. Den var bestemt ikke let og jeg var heldig med at finde den. Den blev mobbet af kragefugle en km nord for engsøen. En fin 2K han!

SSL med 191




Ja ja

23/10
Jeg undskylder overfor mine fans, at jeg ikke har fået opdateret min liste i lang tid. Det skyldes at min computer er brudt sammen…! Jeg er selvfølgelig ikke bagud. Fik set den Sorthovedet Måge på førstedagen. Fed fugl. Desuden er det blevet til en Lomvie ved Østhavnen.

Så konkurrencen er helt åben endnu. Både jeg og RSN har 190 arter og tror RDN har omkring 184?

Selvom jeg har travlt, regner jeg med at snøre sækken fra fredag og to uger frem.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vinder!
SSL



Nr. 1 24/9

Ja vi har en ny mand i førertrøjen.
Ja det er helt fortjent.
Ja det er den rigtige mand.
Ja han går nok hele vejen.

Jeg tog Århus Bugt under kærlig behandling og fik lavet følgende nye arter: Sodfarvet Skråpe, Lille Kjove, Storkjove, Alm. Kjove og Sule.

Efterfølgende var der århusbirdertræf i Egåen, hvor vi alle fik Islandsk Stor Kobbersneppe på listen.

SSL med 188 arter.



Hiv og sving

RDN inviterede mig til en eftermiddagsobs i Gallohaven. Efter kort tid meldte jeg Fløjsand og turens højdepunkt var nået. Næste højdepunkt var en red Harboe hos RDN.

Et par Islandske Stor Kobbersnepper havde været gæster i Årslev, men jeg havde aldrig taget mig samme til kommer af sted. Det ændrede jeg på 11/9, men der var det for sent. Fik dog endelig krydset Dværgryle.

Nu skulle man tro at jeg havde udlignet RSN føring, men nej nej. Han havde selvfølgelig i fordrukken tilstand lavet en af bugtens Stormmåger om til en Alm. Kjove.

SSL kun et skridt bagude med 182 arter


24/8

I sidste uge forbarmende jeg mig endnu engang over RSN, og tog ham med på en tur til Egåen. Det skulle hurtig vise sig at være en rigtig dårlig ide! Først lavede han en Islandskryle og lidt senere fandt jeg tre Sortterner til ham. Jeg overvejede et øjeblik, om jeg skulle lade være med at melde Sortternerne, men jeg er alt for god af mig. HELDIGVIS kunne jeg glæde mig over en overflyvende Småspove, en art jeg allerede havde afskrevet. Det bedste var dog, at det var RSN der fandt den. Regnestykket for dagen; 1-2 = -1 = noget pis.

I dag var jeg så ved Moesgaard for at tjekket op på en Vendehals i krattet derude. Jeg noterede i bogen, at det nok var noget fordrukken sludder. Årslev Gav en 1K Rødrygget Tornskade, som åbenbart har været på lokaliteten de sidste fire dage (Har jeg netop fundet ud af). Ellers var søen tom pga. motorsavsarbejde.

SSL med 180 arter


Ingen modstand...

15/8

I den forløbende uge har jeg ved flere lejligheder besøgt Egåen, Årslev og Gallohaven. Eneste nye og længe ventede art til listen blev Fiskeørn. Har desuden fundet Sortterne, Ride og Temmincksryle.

SSL med 178 arter.


Kamp til stregen..

5/8

Som den eneste aktive århusbirder har jeg hentet et par arter i Egåen den sidste uges tid. Sidste tur gav Krumnæbbet ryle og fem Små Kobber. Herudover var der Hvidklire 15, Mudderklire 25, Sortklire 2, Brushane 4, Alm. Ryle 10, Islandsk Ryle 1, Lille Præst 2, Tinksmed 1 og lidt Gule Vipstjerter.

SSL med 177 arter.


Hjemme igen

1/8
Jeg var bange for at min tur til Nord-Norge ville kosten mig sejren i konkurrencen, men det var fuldstændig ubegrundet. Min nærmeste konkurrent RSN har absolut ikke præsteret det mindste. Hvorimod RDN er kommet godt med og har 172 arter i Kommunen. Vi ligger altså indenfor seks arter så intet er afgjort.

Jeg selv fik Hjejle på listen efter vores tur til Ørhage. RDN lavede 12-13 stykker i uniparken.

SSL på 175 arter.


Endelig Varanger!

23/7-07

Efter utallige forsøg på at få internetadgang er det endelig lykkedes.

Befinder mig i Vadsø. Vi besluttede at droppe Nordkapp, da det jo alligevel kun er for turister. Udsigten er nok fuldstændig ødelagt af et væld af "bobiler" deroppe.

Andøya nord for Lofoten gav lidt Blåhalse, 60 Alm Kjover på samme sted og ynglende Rød og Sort lom. 80000 par lunder og 6 Havørne. Var på hvalsafari, hvor det blev til 4 Kaskelothvaler og 200+ Mallemukker. Ingen mørke imellem!

Videre til Tromsø, Alta og Lakselv. Stop på vejen gav Silkehale, Hvidsisken og ynglende Dværgfalke.

Videre til Neiden, hvor vi blev i to dage. Skulle bruge lidt tid på Nordsanger og havde 3-4 stykker super godt. Ca. 100 Hvidhvaler opholdt sig tæt på kysten ved Grænse Jacobselv ved den Russiske grænse. Også 200+ Tejster her samt to Polarlomviere. Nesseby og Vadsø gav 40+ Odins, to Alm Skråper og har netop set 4 Stellersænder og 6 Rødstrubet Piber på Vadsøya.

Tager videre nord på i dag og bliver ved Vardø indtil lørdag, hvor turen går ned gennem Finland..

Hurtig opdatering og har helt sikker glemt en masse.

SSL


Kort opdatering

10/7-07
Det bliver kort, da jeg ikke har meget tid.

Efter et par regnfyldte dage i Sydnorge tog vi nord på.
Så et par Blåhalse ved polarcirklen. Lille kjove fra færgen til Lofoten. Har indtil videre på Lofoten set 200+ Topskrav, Havørn, Dværgfalk, Alm Kjove 3 og et væld af Lunder, Alke og Tejster. Kun en Lomvie er det blevet til.
Det er lige hvad jeg kan huske, vender stærkt tilbage.
SSL på vej mod nord!


Norge

Tager som sagt til Norge på tirsdag d. 3/7. Har lavet en rejseplan, så alle mine fans kan følge min færden. Jeg forventer en opdatering af eventuelle hits nærheden.

Vil lave en opdatering undervejs, hvis jeg har mulighed for det.

SSL

Tir 3/7Århus – Frederikshavn 184 Km

Frederikshavn – Færge – Oslo – Eggedal 132 Km

Tir 3/7 - Fre 6/7 Eggedal

Fre 6/7 Eggedal – Gol – Fagernes – Otta – Dombås – Oppdal –Trondheim 509 Km

Fre 6/7 - Søn 8/7 Trondheim

Søn 8/7 Trondheim – Mo I Rana 477 Km

Man 9/7 Mo I Rana – Polarcenteret – Saltstraumen – Bodø 250 Km

Tir 10/7 Bodø – Færge – Moskenes

Tir 10/7 - Fre 13/7 Moskenes (Ophold på øen Lofoten)

Fre 13/7 Moskenes – Færge – Andenes 309 Km

Fre 13/7 - Man 15/7Andenes (Ophold på øen Andøya)

Man 16/7 Andenes – Narvik 290 Km

Tir 17/7 Narvik – Tromsø 250 Km

Ons 18/7 Tromsø

Tor 19/7 Tromsø – Alta 404 Km

Fre 20/7 Alta – Nordkapp 237 Km

Fre 20/7 - Søn 22/7 Nordkapp

Søn 22/7 Nordkapp – Valdakmyra (Lakselv)190 Km

Man 23/7Valdakmyra – Nesseby – Vadsø 280 Km

Tir 24/7 – Fre 26/7 Vadsø – Vardø – Hamningberg (T/R) 250 Km

Fre 27/7 Vadsø – Kirkenes 175 Km

Lør 28/7 Kirkenes – Kemi 640 Km

Kemi – Gävle 880 Km

Gävle – Göteborg 520 Km

Göteborg – Færge – Frederikshavn

Frederikshavn – Århus 184 Km

I alt i bil: 6131 Km


Fest...

1/7-07
RDN havde indbudt til kæmpe fest. Det var virkelig klasse! Der var vel omkring 200 gæster på et tidspunkt. Haven var helt overdækket og fire bands underholdte. Foran var der både grill og hottub. Fik udlignet RSNs føring på vej hjem fra festen. Klokken var vel omkring 6 og jeg var pæn stiv. Det var dog ikke en hindring, og jeg lavede en Splitterne ved havnen. Tror jeg nok…

SSL som takker for en fed fest. Nu med 174 arter i Kommunen.


Hit me one more time

17/6
Må hellere lige opdatere, så alle mine fans ikke tror jeg er bagude i konkurrencen.

Havde lige en time tilovers i fredags, så planlage en kort tur til Egåen. Lavede med det samme et par Fjordterner og en Rørhøg. Vestenden var fyldt med Klyder og et par Sortklirer var også på plads. Fire Islandske Ryler var også at finde på lokaliteten.

Desværre må jeg erkende at jeg føler mig presset. Om fjorten dage tager jeg en måned til Norge, Finland og Sverige. Derfor havde jeg forventet en massiv føring på dette tidspunkt. Jeg havde dog ikke forudset at min ene konkurrent intet liv har. Jeg forbander da også, at jeg godhjertet har guidet ham rundt i Kommunen, men man ligger som man har redt.

SSL med 173 arter.


Lyde i natten

9/6
Halvdelen af de arter RSN har i Kommunen er udelukkende min skyld. Sjovt nok bliver det aldrig nævnt. Utak utak utak utak.

Endnu engang hentede jeg RSN og vi var godt forberedte til en tur i den varme sommernat. Desværre fandt vi hverken Lille Rørsanger, Buskrørsanger eller Dværgrørvagtel. Vi kunne dog glæde os over en Vagtel på markerne øst for Kasted Mose.

Nattens højdepunkt var da vi kl. 3 i Brabrand blev stoppet af politiet. Sort kassevogn, hættetrøje og med kikkert i forruden. Der var intet skummelt ved det. Jeg nægtede da også konsekvent at udtale mig om bilens ejer. Betjenten indså hurtigt, at jeg ikke var særlig informativ, og stak halen mellem benene. Politiet vs. Århusbirdere 0 - 1

SSL med 172 årsarter i Kommunen samt 228 kommunearter i alt.

P.S Forbander i øvrigt min egen dovenskab, som kostede to arter i Årslev og føringen i konkurrencen.


Sutte sutte sutte

8/6-07

Under mit ophold i Paris overtog RSN føringen i konkurrencen. Jeg kunne dog glæde mig over arter som Gråspurv og Stær i byernes by. Jeg valgte derfor at ofre dagen til at sutte lidt på RSNs obs. På denne måde kom Rødtoppet Fuglekonge og Broget Fluesnapper på listen.

En tur til Forstbotanisk Have gav en syngende Lille Fluesnapper. Bliver desværre nok nødt til at indrømme, at det var skarpt fundet af RSN. Vi hørte den fint 10-15 gange, hvorefter den blev tavs. Dejligt med to nye kommunearter på en dag!

Herefter stod den på Årslev, Kasted og Egåen. Desværre var det ikke den store succes i det varme vejr. Fik tilføjet Canadagås til listen i Egåen.

Gavmild som jeg er, fik RSN en dag på førstepladsen. Nu er den min igen for evigt!

P.S. Før jeg tog til Paris, hørte jeg Engsnarre ved Egå Engsø. Den sidder 5 meter fra stien og høres rigtig godt.

Kong Lund med 171 arter

Rødtoppet Fuglekonge. Foto: SSL


UNISEX

Fem Grå Fluesnappere i Uniparken.

SSL nu med 166 arter i Kommunen.


Egå Engsø med tømmermænd

26/5
Selvom Hr. Lund havde tømmermænd, fik han sadlet jernhesten. Egå Engsø skulle endnu engang tjekkes. Der var ikke mange vadefugle på stedet og det blev da også kun til en enkelt Temmincksryle, fem Hvidklire, Tinksmed og de sædvanlige præstekraver. Kort tid efter min ankomst fik en Rød Glente hele engsøen på vingerne. Den kredsede et kvarter over søen, inden den forsvandt mod nord. Tre Gulbug var også ny årskommuneart og der var igen udlignet i konkurrencen. Ved indløbet til søen tjekkede jeg endnu engang efter Hvidvinget Terner, og fik noget af et chok, da jeg fik en Sortterne i skopet. I forhold til konkurrencen var det dog helt perfekt, da jeg helt mangler den som Kommuneart. Ville dog hellere have fundet en Hvidvinget…

Var herefter en kort tur i Gallohaven, men fandt aldrig den Grå Fluesnapper som var målet.

SSL nu i front med 165 arter.

Jeg ligger nr. 1, jeg ligger ................

21/5


Fik ENDELIG Rødstjert.

Desværre må jeg dele førstepladsen med RSN. Han nægter at erkende sin fejlbestemmelse af Dværgryle i Egå Engsø.

SSL med 162 arter.

Hvidvinget Terner på godt og ondt... plus Odins

Egå Engsø er Danmarks bedste fuglelokalitet, derfor valgte jeg Egå fuglefestival i stedet for Skagen. Jeg har været derude de sidste fem dage i træk. Det har fandme været klasse!

19/5

Rune ringede og ti minutter senere stod jeg i engsøen og så to fede Hvidvinget Terner.

Flere udmeldinger rundt om i landet, gav mere blod på tanden. Valgte derfor at tjekker Norsminde Fjord, Solbjerg Sø, Brabrand Sø samt Årslev. Der lå lidt terner i Norsminde, men det er desværre kun Fjord og Havterner. En melding om en Hvidvinget i Brabrand Sø, fik min blodtryk til at stige kraftigt. Havde jeg dog bare taget den først. Rune fik nærmeste grineflip i telefonen, da han hørte om mine kvaler.

20/5

Endnu engang ringede Rune fra morgen af. Det var dog kun en Odins denne gang, så han ventede to timer med at ringe. Jeg tog det også helt med ro og kørte først til engsøen sidst på eftermiddagen. Først efter halvanden time lykkes det, at finde fuglen midt på søen. Så desuden to Strandhjejler, Temmincks 7, Hvidklire 3, rødben 16, klyde 6. Der er også en del præstekraver derude, gav dog ikke tjekke dem.


Status den sidste uge er fire nye kommunearter. Jo tak.

Ved godt det er et lidt sølle referat, men man er jo træt, når man er i felten hver dag.


Har åbenbart glemt en art, så den tilføjer jeg lige.


SSL nu med 161

De er fede! :-) Foto: SSL


Tre Hvidvingede Terner eller....

18/5

RSN ringede kl. 10.15 for at fortælle om tre Hvidvinget Terner i Egå Engsø. De var åbenbart fundet af den lokale birder HLL. Jeg troede som altid, at han var fuld af løgn, og det var han!

Grunden til at han ringede var, at han havde fået en melding om Topskrav. Arten er dog ikke afbilledet i Politikkens fugle, så han var meget forvirret. Han kunne fortælle, at han havde set seks Skrav komme trækkende. Han havde før set Skrav, så han lod Skrav være Skrav. Herefter bliver han ringet op og forklaret at de alle var Topskrav. Han finder dem i skopet igen og ser kun røven af fuglene. Han bestemte dem herefter på deres flyvning. Ordret sagde han ”de fløj ligesom ænder” Tillykke til RSN med den nye Dk-art.

Kl. 10.40 ringede han igen. ”HLL har lige fundet Plettet Mudderklire i Egå Engsø.” Var ærlig talt ikke i humør til flere løgnehistorier, så der skulle en længere overtalelse til, før jeg begav mig mod engsøen.

Jeg ankommer som den første, men når dog ikke at se fuglen inden den forsvinder bag en tange. Herefter er den som sunket i jorden, så HLL og jeg indledere en større eftersøgning. Alt imens resten af de ankommende blot står passive på samme sted. Derfor ser jeg som sidste mand fuglen, da den halvanden time senere bliver genfundet samme sted. På det tidspunkt står HLL og jeg i modsatte ende af engsøen. Super dejlig med en mega i kommunen og et stor tillykke til HLL med Plettet Mudderklire. Det er super fortjent!

Ser desuden en Stenvender på det østlige ø. Nævner det dog ikke til Rune, da jeg regner med at han selv er i stand til at finde denne. Undskyld RSN, jeg indrømmer det absurde i dette. Det går heldigvis op for mig efter et stykke tid og ringer herefter til ham. Ganske rigtigt har han ikke bemærket noget og er meget taknemmelig. Efter en hurtig vejledning i dennes dragtkarakter finder han fuglen.

SSL med 157 arter.


Ib

17/5
Har samlet et par arter til listen de sidste dage. Efter en god tur til Viborg med Iberisk Gransanger, stopppede vi lige ved Årslev på hjemturen. Det kunne jo være man kunne finde en Hvidvinget Terne. Desværre var der ingen terner, men fik da krydset Kærsanger. Dagen efter var jeg i Egå Engsø og lavede ny amtsrekord i Temmincksryler. Hele 116 blev det til. Ledte forgæves efter Tredækkeren, men fik til gengæld en fed Hvepsevåge herover hovedet.
SSL med 155 arter

Dip dyp dryp ....

15/5
Var en kort tur på havnen, inden jeg skulle hente RSN. Målet var Husrødstjert og efter kort tid hørte jeg den første. Senere havde jeg en OF. Herefter måtte jeg tilbage for at samle RSN op. Vores ydmyge mål denne gang var Hvidvinget Terne i Årslev. Utrolig nok lykkedes det os ikke at finde én. Vejret var heller ikke med os, og vi blev fanget i det nordlige tårn i en længere periode. Til stor glæde for de andre i tårnet fandt jeg både Strandhjelje og Temmincksryle derfra. Turen var ikke den store succes og det var småt med vadefugle i engsøen.

SSL med 153 arter


Egå Engsø....

14/5
Jeg havde jo lovet pøblen et comeback og synes selv det gik meget godt.

Mursejler blev allerede krydset, da jeg gik ud af døren. Herefter gik turen til Egå Engsø, selvom vejret var regn og blæst. Targetart var Tredækker.

Vel ankommet til søen, lavede jeg hurtigt en Bynkefugl til RSN. Utallige gange meldte han Havesanger på alt fra Tornsanger til Munk. Derfor insisterede jeg på at se fuglen ved banelegemet. Jeg vidste selvfølgelig godt, det var en Havesanger, men alle kneb gælder. Uheldigvis kom fuglen frit frem, og så var der ikke så meget at gøre.

Der var mange fugle ved engsøen og fik endelig Almindelig Ryle på listen.

Missionen blev fuldført, da vi skræmte en dejlig Tredækker op på meget kort afstand. Den opførte sig meget underligt, så vi måtte lige se den igen før bestemmelsen var 100 %. Et tjek udover søen gav tre Dværgmåger til listen.

Historien om den Rødstrubet Piber har RSN redegjort for på sin side. Jeg vil nøjes med at sige, at den var mega fed.
Endelig fik jeg ædlet et par arter og vil takke alle for en super dag ved Egå Engsø.

SSL på 151 arter.



Natlyt i regnvejr......................

13/5

Selv en konfirmation i Lemvig sætter ikke en stopper for SSLs evige søgen efter årsarter til konkurrencen. Vejret var perfekt til natlyt, da jeg igen ankom til Århus. Jeg satsede hårdt på Engsnarre, Plettet Rørvagtel og Skovhornugle. Lad det være sagt med det samme, turen var en bragende fiasko! Egåen gav to Græshoppesangere, Nattergal og en SY Bynkefugl, men herefter gik det helt galt. Netop ankommet til Lading Sø (Ja ja ved godt det ikke er i Kommunen) begyndte det at regne kraftigt. Vejen ned til søen var desuden spærret for gennemkørsel. Genial som jeg er, kørte jeg da bare om på den anden side af søen. Det var også spærret! Hvad gør man så? Man kører da bare indover en gårdsplads og forbi afspærringen. Vel ankommet til søen, kan jeg konstatere at der er en større forsamling af køer. De larmer af helvede til, grusvejen er gravet op og det regner. Livet er perfekt. Dropper Lading og tjekker markerne på vej til Årslev. Regnen er dog tiltagende, så ingen gevinst. To Græshoppesangere i vestenden af Brabrand Sø var eneste aktive fugle.

En dårlig tur slår mig dog ikke ud, så regner med et comeback i morgen.

SSL = 146 arter



Rødrygget + Turteldue -

9/5

Den er næsten sikker hver gang. Så snart jeg bevæger mig to centimeter udenfor kommunegrænsen, så er der hit indenfor. Jeg havde lige åbnet døren til mit kontor på DMU, da RDN ringede og fortalte om Rødrygget Svale i Årslev Engsø. Det er bare løgn! Havde ingen mulighed for at kommer af sted. Heldigvis er miraklernes tid ikke over endnu. Tue træder ind på kontoret og er klar til at rykke. Tre timer senere er jeg igen på DMU. En fed oplevelse og et dejligt lift tilbage rigere. En stor tak til HST for svalen og liftet. Verdensklasse!

10/5

Selv om jeg ikke er meget for det, må jeg hellere ønske MO tillykke med Turtelduen. Det er sgu skarpt. Har selv store planer om at lave MEGA snart. Det må også siges at være på tide… Jeg satser hårdt på at duen er pp. i morgen. Har mulighed for at kigge forbi om eftermiddagen.

SSL med 144 arter.

P.S. Mit speciale sucks

Rødrygget Svale 11/5-07. Var lige forbi søen igen i dag. :-) Foto: SSL


Smuttur..........

8/5

SSL og RSN på tur til Årslev og Kasted Mose.

Eneste nye art til listen var Stenpikker ved Årslev.

RSN var noget ærgerlig over denne. Han spurgte endda, om jeg selv ville have opdaget dem, hvis han ikke havde meldt dem. Det skal hertil nævnes, at de gik på vejen fem meter foran os!

Han virker desperat og med god grund.

Ellers blev det til hele ni Små Præstekraver ved Kasted. Der var også lidt vadefugle i Årslev, med fem Temmincksryler som det sjoveste.

SSL = 143 arter i Århus Kommune.


Egå Engsø igen igen

6/6-07

Endnu engang er Hr. Lund på banen. Efter en elendig tur til Dragsmur stoppede jeg lige et par timer ved Egå Engsø. En melding om Bynkefugle skulle lige tjekkes. Jeg så dog ikke skyggen af dem. Det samme var tilfældet med den Ringdrossel fra vestenden. Den mangler jeg endda i kommunen, men opdagede først udmeldingen da jeg kom hjem. Det blev kun til Havesanger og Gøg til listen. Herudover så jeg Gråstrubet Lappedykker 34, Sorthalset Lapperdykker 28, Sangsvane 1, Atlingand 2, Skeand 14, Lille præst 5, klyde 9, Sortklire 1, Hvidklire 4, Tinksmed 5, Temminckryle 1, Brushane 2 og lidt andet.

Jeg er nu på 142 arter i kommunen. Klart i front

SSL


Egå Engsø tyve minutter...

5/5-07
Var lige forbi Egå Engsø tyve minutter. Kunne ikke klare at være bagud til RSN. Fik tilføjet Mudderklire, Hvidklire og Gul Vipstjert til listen. Der var ikke så mange vadefugle som forventet, så det blev kun til en håndfuld Tinksmede, Lille Præstekrave 3, Sortklire 1 og rødben 1. Tjekkede dog kun østenden meget kort.

140 arter.

SSL---CIA---Pirat


Ringmærkning

1/5-07
Var nede og ringmærke ved Stavtrup. Selve ringmærkningen gav en Sivsanger til listen. I området sad desuden en Græshoppesanger og sang om kap med Savisangeren. Så der var en god stemning under ringmærkningen. Desværre gik de ikke i nettet og vi måtte nøjes med to Pungmejser. På vejen hjem var MO og jeg lige forbi vestenden af Brabrand Sø, men der var ingen bekkasiner. Ved Brabrand Hallen blev det til endnu en pungmejse samt årets første Tornsanger.

Jeg nærmer mig toppen.

137 arter.

SSL


CIA laver Steppehøg

23/4-07
RDN ringede og spurgte om vi skulle i felten, jeg var selvfølgelig klar! Der var godt med sangere på vej til Brabrand Søen og vi rundede mindst tyve Munke på vejen. Desværre må jeg vente lidt endnu med at krydse Havesanger. Det samme gør sig gældende med Rødstjert. RDN meldte én, som jeg ikke engang så skyggen af. Humøret steg dog med to Halemejser og RDN forbandede sit selvmål. Han skulle dog hurtigt glemme det. På vej mod Stavtrup tjekkede vi markerne og haverne for Ringdrossel, som var en af vores targetarter. Det skulle dog blive meget bedre end det! Imens jeg tjekkede to Solsorte, får RDN øje på en Rørhøg hun. Jeg spørger til hvor den er og tjekker horisonten. Efter lidt vejledning udbryder han pludselig. ”Hvad helvede er det, den kredser med” - her forventer jeg at se årets første Fiskeørn, men jeg tog fejl. ”Det er fandme en gammel han Steppehøg”, råber han! Vi får hurtigt skop på den og kan de næste minutter nyde en fed fed Steppehøg, som forsvinder lige så stille mod NØ. Skovpiber, Sortklire og Fjordterne kom også på listen fra Brabrand Søen.

Vi forsatte i godt humør mod Årslev, her hentede jeg hurtigt Gærdesanger på RDN. Fik også Tinksmed på listen. Herfra var det kun nedad bakke, men eftersom jeg har været i Årslev så mange gange i år var det kun forventeligt. RDN fik Atlingand, svaleklire, Stor præst og Nilgås på mig. Er dog fortrøstningsfuld, i det manden ikke er så meget i felten som mig.

Det lader til vi efterhånden har sat de to sypiger MO og RSN, det er dog ingen overraskelse.

Hr. Lund nu med 134 arter.



Baghjul

22/4-07
Tilbage i støvet står tre sypiger med hinanden i hænderne.

Vi satte net op ved Stavtrup og lige midt i området sang Savisangeren på livet løs hele formiddagen.

Løvsanger, Storspove, Digesvale og en tidlig Rørsanger kom også på listen. Jeg fik dog lavet et selvmål, da jeg fandt en Skægmejse til MO. Heldigvis fik jeg rettet op på denne brøler senere, da jeg skræmte en Enkeltbekkasin op i vestenden uden han så den.

En hurtig tur til Årslev gav en dejlig dejlig Sortkrage (In your face RDN). Et par Store præstekraver og lidt Bysvaler blev det også til.

Ser mig aldrig tilbage igen! 127 arter ....................


Manden med leen

21/4-07
Der bliver tavs som graven, når jeg nærmer mig Stavtrup tårnet. Savisangeren var død stille igen i aften. Til gengæld tudede en natugle på livet løs. Tak til RDN for den fine stemmekursus host *selvmål* host.

Giver Savisangeren en sidste chance i morgen formiddag og herefter kan den rende mig!

Missionen i dag var kontra på mine konkurrenter. Et hurtigt smut til Egåen gav klyde og ”verdens tidligste” Temminkcsryle! RSN er tydeligvis presset i det nordjyske. Han har endnu ikke forstået, at 2007 fuldstændig har revolutioneret opfattelsen af forskellige arters ankomsttider. Men det forventede jeg heller ikke.

HLL og undertegnet er skarpe som laks.

119 til Hr. Lund.. på vej mod toppen…



Prøver lige Savi igen

17/4-07
En kort morgentur sammen med RSN og Tue gav heller ikke resultat. Fik dog vandrikse, svaleklire og skægmejse på listen.

116 arter til Hr. Lund.


Savi * 0

16/4-07
Rune og jeg var igen lige kort ved Brabrand sø. Savisangeren skulle lige have et skud, selvom det var midt på formiddagen. Den var fuldstændig tavs, men vi fik da Pungmejse og Rørhøg på lokaliteten. Herefter satsede vi hårdt på Spidsand i Årslev og fik den i hus. Som bonus kunne også tilføjes Lille præstekrave, Brushane, Landsvale og Munk.

Rune hørte selvfølgelig en Løvsanger. Jeg har dog en teori om, at han udelukkede ud fra sin viden om ankomsttider, febermelder forskellige arter. Nogle ville måske sammenligne det med en Hr. Solkær Enge fra Vejle amt, det synes jeg nu ikke der er nogen grund til.

Jeg er på 113 arter i kommunen.
Stephan



Gallohaven

12/4-07
Misteldrossel fra Gallo, havde nu også satset på fiskeørn, dværgfalk og rød glente. Er nu på 106...

To gode krydser fra Brabrand søen

11/4-07
Rune og jeg var lige kort forbi søen. Det gav to gode krydser til listen: Rørdrum og enkeltbekkasin.
Jeg har pt. 105 arter i Århus Kommune.
Stephan

Ingen kommentarer: