tirsdag den 25. august 2009

Balear i Gallohaven - 5 års jubilæum...

I dag er det fem år siden en af de bedste havobsdage i Østjylland indtraf. Morgenen startede med, at RDN og MO ringede om en 1K Lille Kjove, hvilket ikke fik mig op af sengen. Efter yderligere en halv time meldte de nu Storkjove og flere Suler, hvilket fik mig ud af sengen og op på cyklen på en 10 km´s tur fra Gellerup til Risskov. Undervejs fik jeg opkald fra OGJ om, at HLæ ved Kysing Næs havde haft først en nordtrækkende Sabinemåge og siden en nordtrækkende Almindelig Skråpe og en mulig Balearskråpe. Sabinen nåede jeg ikke, men blot fem-ti minutter efter jeg var ankommet, finder jeg en Balearskråpe ret ud for obsen. I mellemtiden er KBF også stødt til, og således får RDN, KBF og MO alle ny art på fuglen. SSL fik ikke skråpen, da han tog til årets første time på uni i modsætning til MO, RDN og undertegnede :-/

Her følger nogle udvalgte tal fra dagen:

Rødlom 1
Grådykker 1
Balearskråpe 1 N-R-S
Skråpe sp. 1
Sule 37+ N
Fløjlsand 12
Fiskeørn 1 S
Hjejle 78
Alm. Kjove 9
Lille Kjove 1 1K S (RDN fik noget video af fuglen, som vil blive forsøgt opsporet)
Storkjove 7 N
Kjove sp. 1 S
Sabinemåge 1 ad. sodr. N

Gallohaven besøges stort set aldrig af lokale århusianske fuglekiggere ud over en meget lille skare, hvilket kan undre, når man tager havfuglelisten i betragtning?

RSN, 24/8-09.

Hip, Hip, Hurra!
Gallohaven fra sin bedste side - 24/8-04. Fra venstre mod højre: SSL, MO, Thomas Maigaard og RDN.

Også hø til RSN

Også undertegnede har været ude for at se Orange Høsommerfugl på samme mark, hvor EDy fandt to individer for nogle uger siden. Siden har først KO og siden RDN og SSL set kræene, og i dag så jeg så sammen med SRW to dyr på samme lokalitet. Det lykkedes for mig at få et ok billede af en af dem siddende, så det syntes jeg lige jeg ville vise frem. Dernæst prøvede vi Tredækker i Følle Bund, men kunne kun finde 55 Dobbeltbekkasiner på den til formålet ellers så fremragende eng.

RSN, 24/8-09.

lørdag den 22. august 2009

Endelig Hø

Århus 22/8-09
Efter sidste weekends forgævedes forsøg på at se Orange Hø skulle det lykkedes i denne. RDN hjemme fra Lofoten og SSL hjemme fra Nors Sø, det kunne ikke gå galt. SSL skulle afhente mig i Gallohaven, men for første gang i umenneskelige tider var han forsinket. Dette gav mig muligheden for 10 minutters obs. Der gik ikke lang tid førend en Hvid Stork (anden obs fra Gallohaven) kom glidende i pæn højde... Lækkert! Ringede straks til SSL, men han var stadig på Dr. Margrethes Vej (et godt stykke fra Gallohaven). Han ville dog prøve storken, så snart han var nord for Riis Skov (han dyppede dog..).
Vi rykkede straks til en lokalitet nord for Århus, hvor Erik Dylmer havde fundet Orange Hø. KO havde meldt dyrene for to dage siden, så vi var ikke alt for optimistiske, men håbede, at han havde fået fyldt høloftet med dyrene fra Agri;-)....
Vel fremme ved lucernemarken (den er stor og fræk) fulgte vi EDY's fantastiske vejledning og fandt straks en Orange Hø. Stemningen var god!! Vi brugte en times tid på lucernemarken og fik dokumenteret dyrene, hvorefter vi forlod marken igen. Den eksakte stedbeskrivelse kan desværre ikke oplyses på nettet, da vi ikke ønsker, at dyrene skal fanges. Vi er dog friske på tips til folk, som kun bruger kamera og ikke lugter af æther!
Dagen sluttede med en adult Vandrefalk hun. Det kan nævnes, at vandrefalke kan flyve minimum 90 kilometer i timen i lige flugt;-).

RDN dokumenterer Orange Hø i det Mørke Jylland.

Orange Høsommerfugl i det Mørke Jylland.

SSL og RDN

søndag den 16. august 2009

Hø...

Århusbirdernes verdensmand er netop hjemvendt fra det store udland, så vi satsede hårdt på orange hø på Djursland. Jeg pakkede bilen med æter og spyd, hvis vi skulle støde på en samler! Sommerfuglene er bagude på point, så vi håbede at kunne pynte lidt på resultatet. Vi er sent ude, så chancerne er minimale, men fund af to orange hø tidligere på ugen af Kent gav os håb. Vi gennemsøgte flere kløver/lucernemarker uden held…. Kun en forklaring giver mening! Sommerfuglene er druknet i æter og ligger nu på et høloft i Feldballe. Kents rosenrøde natursyn giver vi intet for mere… Dette underbygges yderligere af det glimt, vi fik af en oplært lokal med net. Vi underkender enhver form for bitterhed over vores manglede kryds… Den lokale tosse slap desværre væk. Næste gang kommer han i den sorte gryde!

SSL




lørdag den 15. august 2009

Sommerbilleder

Først lige en bande doku-shots af de 3-4 Sorthovede Måger, jeg har fundet over sommeren.

På de to ovenstående billeder ses den samme 2K Sorthovedede Måge, Hou, Hals, 24/7-09. Muligvis sås to 2K-fugle faktisk på lokaliteten. Senere samme dag så jeg forresten en mulig 2K Sorthovedet Måge lande på en mark lige uden for Hals, men dette var fra bussen mellem Hals og Aalborg, og jeg nåede aldrig at få kikkert på, så...


Dogmeshot af 2K Sorthovedet Måge, 1/8-09, Gerå, Dronninglund. 18-55mm på mit canon 20D funker langt fra så lige godt til digiscoping som min Nikon Coolpix, som er ved at være kaput. Kunne være samme fugl, som ved Hou 24/7. PAFR havde dog også en 2K 30/7 ved Nordmandshage, så mon ikke der er flere fugle i omløb på østkysten af Vendsyssel... Beklager i øvrigt stavefeglen på ovenstående billede.


4K+ Sorthovedet Måge, Lystrup Strand, 7/8-09. Enlig fugl, der kom flyvende forbi mig, derfor det meget ringe foto. Fuglen er tydeligvis i kraftig fældning både i armen og i hånden.


To billeder af en 4K+ Sorthovedet Måge, Hevring Å´s udløb, 7/8-09. Fuglen er tydeligvis i fældning både i armen og i hånden og er sandsynligvis identisk med fuglen fra Lystrup Strand, som ligger blot 4 km mod øst for åudløbet.


Derudover har de sidste tre fire uger budt på et par besøg til Thy og et til Sønderjylland efter, hvad jeg troede skulle være mit første DK-kryds i år. Som trøst sås et par måger på Rømø. Havobs i Thy gav nogle Storkjover og 6 (5+1) Almindelige Skråper ved Ørhage, mens jeg formåede at komme fem minutter for sent til en Balear samme sted 31/7, men heldigvis havde jeg set en på østkysten af Vendsyssel blot cirka en uge tidligere, så tabet var til at leve med.

Adult michahellis nr. 1 i flugt, Lakolk, Rømø, 28/7-09. Meget sort på de yderste fire håndsvingfjer (p6+5 ses ikke, da de er fældet), sort subterminalt bånd på p10 og intet hvidt spejl på p9. Samme fugl ses her.


Adult michahellis nr. 2 i flugt, Lakolk, Rømø, 28/7-09. Meget sort på de yderste fire håndsvingfjer (p6+5 ses ikke, da de er fældet), hvid spids på p10 (sort subterminalt bånd kan evt være bortslidt) og intet hvidt spejl på p9. Samme fugl ses her.


Adult Kaspisk Måge, Lakolk, Rømø, 28/7-09. Bemærk bl.a. de lange tynde ben - en karakter, som fuglen nemt kunne findes på i flokken ved bare at scanne ben! Samme fugl ses her.


To 1K Store Kobbersnepper af vores hjemlige race limosa, Bygholm Vejle, 26/7-09. Man skal være opmærksom på, at 1K limosa´er også er rødlige og kan have savtakkede tertialer til en vis grad. Ugen efter så jeg sammen med KBC og PHK samme sted en 1K, der var kraftigere farvet, end disse to og havde ret udbredte savtakkede tegninger - især på tertialerne, der var savtakkede tilnærmelsesvist, som det ses på islandica. Ryggen var dog ikke så farvet, som det oftest er tilfældet på friske islandica, mens jeg ikke kan huske tegningen på vingedækkerne. Jeg glemte desværre at tage billeder af denne fugl.


Drilsk småryle Kammerslusen, 28/7-09.

RSN, 16/8-09.

onsdag den 12. august 2009

Balkanhøge en mas

Her er et billede af en flok Balkanhøge, som jeg så i Hurghada Lufthavn 23/4-09. Jeg vurderede, at flokken var på ca. 1600 fugle, hvilket nok var lidt i overkanten set i retrospekt. Imidlertid har jeg talt antallet af fugle på et billede, der gengiver størstedelen af flokken. Det blev til i alt 1191 fugle - crazy eller magnoon, som det hedder på arabisk/egyptisk.


I morgen, torsdag, gør jeg sammen med EDy og måske KO Djurslands Nordkyst usikker, og mandag-fredag næste uge er jeg i sommerhus i Nr. Lyngvig, hvor jeg håber, jeg udover hyggeligt samvær med kæresten også kan få tid til lidt birding.

De to andre århusbirdere, birder ikke meget i Århus for tiden, idet RDN, som netop er hjemvendt fra Grønland, tager til Norge på fredag, mens SSL arbejder hele tiden.

RSN