Århus Havn bliver ved med at producere gode ting og sager. Lørdag formiddag var SSL og undertegnede på havnen et par timer. På østhavnen så vi denne 1K-falk, der voldte os en del hovedbrud. Fuglen havde i forhold til en ung Vandrefalk meget smalle striber på undersiden. Striberne dannede langs flanken ydermere nærmest tværbånding! Ryggen virkede nærmest matbrun ala Slagfalk, mens halen var tydeligt tværbåndet med brunsorte og rødlige bånd. Det mest afvigende var dog hovedtegningen, som kan ses på billederne af den siddende fugl. Lys midterisse flankeret af en mørk lateral stribe på issen over en markant lys øjenbrynsstribe, der bliver bredere bagtil. Desuden er kinden meget lys i kontrast til en meget veldefineret skægstribe. På undersiden ses, at der ikke er nogen synderlig kontrast mellem dæk og svingfjer. I flugten lignede fuglen en fuldstændig normal Vandrefalk, så vidt vi kunne vurdere. Kommentarer til bestemmelsen af fuglen er meget velkomne.
Om aftenen samme dag (lørdag) besøgtes Århus Nordhavn igen - denne gang sammen med KO.
Vi fandt ingen skråper, men mellem tusind Stormmåger på natrast fandt jeg en adult Sorthovedet Måge - den tredje på havnen siden tirsdag. Fuglen kan meget vel være identisk med fuglen fra havnen i vinteren 08/09, men kan lige så vel være en helt ny fugl, vil jeg mene.
Vi fandt ingen skråper, men mellem tusind Stormmåger på natrast fandt jeg en adult Sorthovedet Måge - den tredje på havnen siden tirsdag. Fuglen kan meget vel være identisk med fuglen fra havnen i vinteren 08/09, men kan lige så vel være en helt ny fugl, vil jeg mene.
Fredag eftermiddag og aften var jeg igen på Århus Havn. Det var godt gang i Engpiberne, og i hvert fald 300 sås trækkende. Efter at have set 14 Suler trækkende ud af bugten lykkedes det endelig at se en Sodfarvet Skråpe komme ud af bugten på ganske stor afstand (ca. 2,5 km), hvor bl.a. lyse undervinger tydeligt kunne ses. Jeg tog en række billeder med 400mm-linsen ud i retning af fuglen, og på de to nedenstående billeder ses sandsynligvis denne fugl - det passer i hvert fald med, at den trak syd.
Af andre sjove ting samme dag sås en adult graellsii-type meget kortvarigt i flugt ude på østhavnen (fotoudokumenteret) samt den mulige 1K fuscus-Sildemåge. Sandsynligvis samme fugl har jeg dog set gennem en måneds tid nu, og jeg synes, at dens adfærd mest minder om en lokal udklækket fugl, idet jeg har set denne tigge af adulte intermedius´er, som forsvarede revir. Men fuglen er medgivet meget meget lys, hvis det drejer sig om en 1K intermedius.
Sluttelig vil jeg nævne, at der på østhavnen holder en olieindsølet måge (nok 1K Sølvmåge) til, som muligvis kan snyde urutinerede birdere mht. Storkjove.
Tekst og fotos RSN, 27/9-09.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar