På en bådtur i sumplandskabet nord for Gambia-floden ved Tendaba hørte jeg et par stykker af disse acroer. Sangen har lidt fra både Sivs og Rørs, men passer ikke helt på nogen af arterne, synes jeg. Desuden er det nok lidt usædvanligt for de to arter at synge i vinterkvarteret, dog hørte jeg både SydNat og Drosselrørs subsynge dernede.
Jeg tror, at det muligvis kan være Afrikansk Rørsanger (Acrocephalus baeticatus), men har ikke kunnet finde stemmen nogle steder på nettet.
Al hjælp er meget velkommen!
Jeg tror, at det muligvis kan være Afrikansk Rørsanger (Acrocephalus baeticatus), men har ikke kunnet finde stemmen nogle steder på nettet.
Al hjælp er meget velkommen!
RSN, 27/12-2009.
1 kommentar:
Jeg har modtaget dette fra Tim Andersen vedrørende bestemmelsen af acroen.
"Hej Rune
Der er optagelser af African Reed Warbler på http://www.xeno-canto.org/africa/browse.php?query=African+Reed+Warbler.
På din optagelse, synes jeg, at der kan høres et par Sivsanger-lignende triller ind imellem de mere hakkende toner. Optagelserne af African Reed Warbler har ikke sådanne triller, den minder mere om vores hjemlige Rørsanger. Så jeg hælder mest til Sivsanger med ikke fuldt udviklet sang uden at ville være alt for påståelig. Men lyt og bedøm selv.
De bedste hilsener
Tim Andersen"
Efter at have hørt lydklippet med Afrikansk Rørsangers sang må jeg erklære mig enig i TA´s betragtning og tror også, at fuglen på min optagelse er en Sivs.
Bh Rune
Send en kommentar