onsdag den 30. juni 2010

Nyt fra NJ

Inspireret af to Flodsangere ved Randers forsøgte jeg mig i går med lidt natlyt i Bolle Enge ved Hjallerup i den lune og stille nat. Et af de første steder, jeg stoppede var der gevinst: En fin og meget tydelig Flodsanger sad og sang lidt vest for Gretterholtvej. Jeg optog stemmen og kørte hjem til min far i Hjallerup, hvor jeg skulle sove, for at vække ham. Derefter kørte vi derud igen, så han også kunne få den hørt. På vej derud fik jeg endda ram på en kat med min 4-wd. Det var faktisk ikke intenderet, men så nupper den i hvert fald ikke flere småfugle. Derudover gav natlyttet tre skrigende Skovhornugleunger samt en overflyvende fugl, to Engsnarrer, ca. fem Kærs og en Græshoppesanger.

Flodsanger, Bolle Enge, 30/6-10. Optaget med min kærestes Canon Ixus videofunktion på ca. 100 m´s afstand.


Græshoppesanger, Bolle Enge, 30/6-10. Optaget med min kærestes Canon Ixus videofunktion på ca. 20 m´s afstand.

Nattens Flodsanger er mit femte ædelfund af arten af i alt seks fugle. De øvrige er fund er: 6/6-1997 1 sy. Landvadbækvej, Bolle Enge, Dronninglund
27/6-1999 2 sy. (28/6 1 sy.) Landvadbækvej, Bolle Enge, Dronninglund
1/7-2000 1 sy. og set Try Enge/Lyngdrup Bæk, Hjallerup
28/6-2005 1 sy. Ravnstrup Kær, Hjallerup

Således er månedsskiftet juni/juli suveræn til arten især i forbindelse med varme fra øst eller syd, men på det tidspunkt er aktiviteten blandt danske birdere for aftagende.

Tirsdag aften 28/6 var min far og jeg oppe ved Blokhus for at se den oversomrende Gråmåge på stranden. Senere havde vi 6 Bynkefugle, en Rødrygget Torn, en syngende Hedelærke og syv Natravne (5 sy.) ved Tranum Klitplantage.

Fotogen 2K afbleget Gråmåge, Blokhus Strand, 28/6-10. Den relativt lyse iris skyldes lysets indfald.

Party i provinsen!

2K Gråmåge v nedkørlsen Blokhus Strand, 28/6-10.

Tekst, fotos og video, RSN, 30/6-2010.

tirsdag den 22. juni 2010

Natravn i "Amtet"

RDN og jeg fik en fin oplevelse i skoven vest for Vrads Sande. Tre hanner sang for fuld skrue, og en han med en hun på slæb fløj flere gange tæt forbi os. En meget stemningsfyldt aften i det midtjyske.



lørdag den 19. juni 2010

Finhval

Onsdag d. 16. juni blev Finhval min femte hvalart i Vejle Fjord (Marsvin, Øresvin, Kortnæbbet Almindelig Delfin og Vågehval de fire andre) og den sjette i DK (Hvidnæse fra Nordsøen), det er hårdt! Hvalen var gået til grund én km øst for broen på fjordens sydlige side. Hvalen lå ca. 30-40 meter fra land. I følge lokale medier skulle hvalen være ca. 15 meter lang og veje 30-40 ton. Hvorfor fanden jeg ikke twitchede Rissoen i Roskilde Fjord, er mig en gåde....

Onsdag aften var jeg med SSL på Vrads Sande og krydse Sortstrubet Bynkefugl og Natravn på amtslisten (kun natravn ny for SSL). KO har desuden gjort mig opmærksom på, at jeg ikke havde krydset Buskrørsanger. Således ligger jeg kun én efter på netfugls Århus Amts Liste. Det kunne jo blive Slørugle..

RDN

mandag den 14. juni 2010

Stribet Ryle i Ulvedybet

Ovenpå dagens skuffende resultat af Danmarks VM-opgør mod Holland tog jeg i Ulvedybet for at sunde mig og forsøge at finde et hit. Store hvide hejrer, Terekklire og Wilsons Svømmesneppe var targetarterne. Der var lidt vadere, ni Skestorke og en del svømmeænder i Perlen, men intet lugtede af hit. På Gjølvej var der en del måger, klyder og Gravænder, men igen kun få trækvadere. Efter godt en halv times scanning ser jeg pludselig ryggen og hovedet af en mindre vader og tænker, at det kunne da egentlig godt ligne en Stribet Ryle, og minsandten om den ikke afslører sig som en superfin Stribet Ryle i sodr. Fuglen associerer ikke med andre vadere, men står mellem Gravænder og Hættemåger. Jeg får taget nogle dokuskud og ringer rundt. Hurtigt dukker en sygdomsramt PHK op og ser fuglen i et kvarters tid. Efter Maura har forladt mig, flyver fuglen rundt i længere tid og stiller sig til sidst ude af syne bag en græsvold. Fuglen ses lidt senere igen i bragende modlys sammen med min far, som er stødt til i mellemtiden. Vi vælger herefter at forsøge at se den tættere på og i bedre lys, men kan ikke genfinde fuglen. I mellemtiden er også KBC og SKr stødt til, men vælger at forblive samme sted, mens min far og jeg eftersøger fuglen et andet sted. Her ser vi den igen kort, men fuglen flyver og forsvinder for os for ikke at blive set igen mere denne aften. Således dyppede de to Aalborgensere, og KBC´s dipfyldte år fortsætter i ufortrøden stil (dyp på Grovvinget Måge og OrintBræk).

Tekst og fotos, RSN, 15/6-10.


lørdag den 12. juni 2010

Gættefugle juni

Her er fem gættebilleder, som jeg håber folk vil gætte på. Fristen er 30/6, og gættefuglenes identitet vil blive afsløret 4/7. Alle arter er truffet i VP. Alle korrekt gættede arter giver 1 point. Kom nu tøser!
Gæt modtages på rsneergaard(snabela)gmail.com.

Gættefugl 1

Gættefugl 2

Gættefugl 3

Gættefugl 4

Gættefugl 5

RSN, 12/6-10.

Gulhovedet Gul Vip ved Aså - nye billeder

Efter, at jeg ud fra et forsigtighedsprincip havde erklæret den tidligere omtalte Gule Vip ved Aså Havn for en hybrid mellem flava og flavissima, kom der flere responser på bestemmelsen. Bl.a. Palle A. F. Rasmussen ytrede sig om, at han mente, at fuglen var en tilsyneladende ren flavissima, idet fuglen ingen hybridkarakterer havde, da han havde studeret den i over en time. Efterfølgende så min far fuglen 2/6 også uden at kunne se gråt i hovedet på fuglen.
Om aftenen 3/6 sås jeg atter fuglen selv - denne gang i flot solskinsvejr. Fuglens grå pande var pist væk, hvilket nok er ensbetydende med, at de grå partier set 30/5 (som foreslået af KO) må skyldes, at fjerenes grå basis var blevet synlige som følge af, at hovedet var vådt. Jeg bøjer mig i støvet og er glad for, at denne flotte og fotogene fugl ikke har synlige hybridkarakterer. Dog er fuglen stadig i den mørkhovedede ende af flavissima-spektret.

Collage af den Gulhovede Gule Vip fra hhv. 30/5-2010 (venstre foto) og 3/6-10 (højre foto).

Gulhovedet Gul Vipstjert (Motacilla flava flavissima), Aså Havn, NJ, 3/6-2010.

Tekst og fotos RSN, 12/6-10.

søndag den 6. juni 2010

Sandmilen 3/6 (fotodokumentation)

Torsdag den 3/6 var jeg på arbejde i Sandmilen. Vinden var rimelig hård fra NV og tvang dermed trækket ud over Sandmilen. Jeg holdte sporadisk øje med trækket og kunne i løbet af dagen notere Musvåge 43 (inklusiv returtræk), Hvepsevåge 13, Rød Glente 2 og Spurvehøg 3. Ca. 9.50 stod jeg i bunden af Sandmilen og fik øje på en større fugl (trane/stork) lige over klitterne langt mod sydvest. Fuglen drejede mod syd, og jeg tog instinktivt billeder af fuglen, da jeg ikke umiddelbart i felten kunne udelukke stork. Obstiden var vel 20-25 sekunder, og i de første 15 havde den direkte front mod mig, så jeg ingen kendetegn kunne se. Herefter drejede fuglen, og jeg skiftede til kamera (de otte billeder er taget på fire sekunder), og herefter så jeg aldrig fuglen igen. Min første indskydelse var Trane (pga. ynglelokaliteterne i området, og at den så ud til at gå til rast), så jeg tog det nogenlunde roligt. Jeg eftersøgte dog fuglen længere mod syd uden held. Pga. arbejde og et spædbarn derhjemme fik jeg først tjekket billederne lørdag, og de afslørede en fin 3k+ Sort Stork. Jeg kunne nok have bestemt fuglen i felten, hvis ikke jeg havde skiftet til kamera, men så havde jeg ingen dokumentation haft. Det er ikke altid en nem balancegang!

Herunder ses de otte billeder af fuglen. De er overhovedet ikke behandlet! Efterfølgende vises to billeder, hvor skygge er fjernet fire gange 100 procent. Billederne er taget i medlys kl. 9.50. Efter min bedste overbevisning er fuglen en 3k+ Sort Stork. Det understøttes blandt andet af proportioner, tegning og vingestilling. Fuglen har tynd hals, hængende hånd og antydning af rødt næb (første billede). Relativt korte ben ud bag halen, sort hals og vingeforkant, hvide "armhuler" og hvid undergump i kontrast til mørke halefjer.

Hvis der er nogen, som ikke er enige i bestemmelsen, så skriv gerne din mening her på bloggen.

SSL, 6/6-10.







Hvepsevåge fra Sandmilen.