Onsdag d. 16. juni blev Finhval min femte hvalart i Vejle Fjord (Marsvin, Øresvin, Kortnæbbet Almindelig Delfin og Vågehval de fire andre) og den sjette i DK (Hvidnæse fra Nordsøen), det er hårdt! Hvalen var gået til grund én km øst for broen på fjordens sydlige side. Hvalen lå ca. 30-40 meter fra land. I følge lokale medier skulle hvalen være ca. 15 meter lang og veje 30-40 ton. Hvorfor fanden jeg ikke twitchede Rissoen i Roskilde Fjord, er mig en gåde....
Onsdag aften var jeg med SSL på Vrads Sande og krydse Sortstrubet Bynkefugl og Natravn på amtslisten (kun natravn ny for SSL). KO har desuden gjort mig opmærksom på, at jeg ikke havde krydset Buskrørsanger. Således ligger jeg kun én efter på netfugls Århus Amts Liste. Det kunne jo blive Slørugle..
RDN
Ingen kommentarer:
Send en kommentar