Viser opslag med etiketten Scotland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scotland. Vis alle opslag

lørdag den 11. september 2010

Øresvin i Moray Firth part 2

En forudsætning for gode optællinger foretaget fra fly er godt vejr. Pt arter vejret sig ikke videre godt i det nordøstlige Skotland. Det blæser, hvilket betyder mange dage uden tællinger. Disse bliver brugt på dataarbejde og birding i nærområdet. Fiskeørne, Røde Glenter og svømmeænder er der masser af, men desværre ikke rigtigt nogle gode steder for vadefugle. Havobs er produktivt med mange Almindelige Skråper og lidt Sodfarvede samt diverse kjover (Storskråpe er åbenbart sjælden i Nordsøen i år - optællinger fra båd i dele af Nordsøen i august gav således ingen). Var desværre fejlplaceret på den forkerte side af Moray Firth, da Fregatfuglen blev set....
Foto-id af Øresvin bliver bl.a. brugt til bestandsopgørelse. På en af vores downdage fik vi muligheden for at komme m båden ud. Vi blev mødt af 45-50 Øresvin (inkl. 4-5 kalve) efter et kvarters sejlads. Flere dyr sprang ofte op af vandet - jeg kunne bare ikke ramme dem med kameraet.
3/9 Cromarty Bank

3/9 Cromarty Bank

3/9 Cromarty Bank

3/9 Cromarty Bank
10/9 twitchede vi en Ringnæbbet Måge, som holder til ved en skole ca 25 km herfra. Noget omstændigt, da rektor skulle give os lov til opholde os på skolens område. Fuglen sås raste på skolens tag på nogen afstand, og da vi endelig fik lov at komme ind på skolens område havde den lagt sig til at sove, hvilket gjorde det umuligt at tage billeder. Grundet lavvande besøgte vi den lokale fjord, hvor vi gjorde et noget makabert fund http://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-highlands-islands-11263884.

Fotos og tekst RDN

fredag den 27. august 2010

Øresvin i Moray Firth

Avoch, Skotland 27/8

Moray Firth i det nordlige Skotland har en fast bestand på omkring 190 Øresvin. Grundet feltarbejde i området har jeg fornøjelsen af daglige observationer af dyrene. Nedenstående billedserie er skudt ved Chanonry Point. Lokaliteten er ofte god for ekstremt gode observationer af øresvin. Dyrene på nedenstående billeder fouragerede således 25-50 meter fra stranden. De blev opdaget fra stuevinduet ivrigt springende, desværre nåede vi for sent frem til at se dette.
Et andet godt sted at se øresvin er Sutors of Cromarty, herfra ses også flere dyr ved næsten hvert eneste besøg.
Selve feltarbejde omhandler småhvaler i Moray Firth og består af tællinger foretaget fra fly. Indtil videre har vi set seks arter hvaler Marsvin, Øresvin, Vågehval, Almindelig Delfin, Risso's Delfin og Hvidnæse. Herudover er der set Brugder og en enkelt klumpfisk (desværre så jeg ikke denne).


27/8 Chanonry Point.

27/8 Chanonry Point.

27/8 Chanonry Point.

27/8 Chanonry Point. Læg mærke til kalven yderst til højre.

RDN