Projekt Hvidvinget Korsnæb i DOF-Østjylland blev skudt i gang på den sidste dag i juli. Det var selvfølgelig helt oplagt efter Skagens store dag i går. Jeg startede på Gjerrild Nordstrand, hvor jeg håbede på lidt træk af korsnæb. Kort tid efter ankomsten hørte jeg en flok "afvigende" korsnæb og faldt hurtigt en lille flok på ni individer. Det var en ren flok hvidvingede! Lifer, ædel og amtskrydset var i hus.
Herefter fulgte små flokke af lille korsnæb, og efter 2½ time i plantagen uden rastede fugle kørte jeg mod Øerne hvor flere meldinger om rastede fugle lokkede. Jeg gik langs hele den sydlige kyst, og først efter 1½ time faldt jeg en lille flok på 12 individer ved en lille "skovsø". Fuglene kaldte ivrigt og trompet-kaldet blev hørt mange gange. Yderligere to fugle rastede i sommerhus området i den vestlige del af området. Fine fugle!
søndag den 31. juli 2011
onsdag den 27. juli 2011
Balearskråpe
Sydøstenvind er normalt ikke lig med skråper i Vestjylland. Scopet blev dog alligevel pakket, da muligheden for fire dage i sommerhus ved Klegod syd for Søndervig bød sig. Grundet travlhed på arbejde var det ikke blevet til megen birding siden Rosenstæren i Blåvand, og forhåbninger om et pænt vadefugletræk var således som udgangspunkt tilfredsstillende.
Efter endt gåtur på stranden satte jeg mig i klitterne for at tjekke de får sortænder, der trods alt var at finde. En del Suler fouragerede over horisonten og en lind strøm af vadere strøg mod syd. To nordtrækkende Storkjover var det eneste, der lugtede lidt af storhed, så jeg havde egentlig så småt besluttet at gå hjem til afsluttende enkeltstart i Tour De France. Jeg opdager kort efter en nordtrækkende skråpe i brændingen. Det tog cirka to sekunder at bestemme fuglen til Balearskråpe, hvorefter jeg hurtigt griber kameraet og skyder 20-30 billeder inden fuglen er væk. Sammenlagt ser jeg fuglen under et minut, men trods alt stadig min bedste af fire Balearskråper fra DK. Der er tale om det 5-6. fund i DK i 2011. Dagen efter blev en rastende fugl fundet af JSA ved Bulbjerg, årets 6-7. fund. Måske arten indenfor en overskuelig fremtid bliver pillet af SU-listen?!
24/7-2011 .... og så i østenvind. |
24/7-2011 |
24/7 - 2011 |
RDN
Abonner på:
Opslag (Atom)