onsdag den 23. september 2009

Det danske vejr er Gallo-vejr!

Så er det tid til havobs i Århus Bugten. Med 10 Sodfarvede Skråper på Nordsjællands kyst i dag er der lagt op til skråper i Århus Bugt. Så i morgen kan man finde RSN i Gallohaven fra morgenstunden, hvor han forventer at se nogle skråper. Jeg prøvede uden held lidt havobs ved Egå Marina i eftermiddags, men det eneste ude over havet var en smålom og en Dværgfalk. Men hvis man vil se skråper i Århus, kan det altså anbefales at kigge i bugten det næste døgns tid. Vinden er dog ikke optimal til havfugle, idet den er vestlig, hvor vinde mellem syd og øst er at foretrække. Men lige netop skråper har ofte svært ved at finde ud af Kattegat og havner således ofte i Århus Bugt også ved vestlige vinde.

RSN, 22/9-09.

Ingen kommentarer: