tirsdag den 3. november 2009

Gråmåge look-alike og Sorthovedet Måge

Havde i dag igen den leucistiske ringmærkede adulte Sølvmåge nede på Østhavnen. Samme fugl så jeg 26/10 på Østhavnen, og har tidligere set den samme sted 2/11-2006. KO har desuden fotograferet fuglen i starten af oktober i år ved Kalø. Derudover var der godt med Sølvmåger, som der desværre ikke kunne hives noget sjovt ud af. Ej heller i dag sad der en sjælden stenpikker langs molen - faktisk så jeg ikke engang Husrødstjert i dag!

Leucistisk Sølvmåge 7K+, Århus Østhavn, 3/11-2009.

Herefter tjekkede jeg måger i nord- og centralhavnen, hvor sidstnævnte sted bød på den sædvanlige Sorthovedede Måge ved pier 2.

Sorthovedet Måge 4K, pier 2, Århus Centralhavn, 3/11-2009.

Tekst og fotos, RSN, 3/11-2009.

1 kommentar:

Kent Olsen sagde ...

Fedt med fine billeder af den flyvende og stående leucistiske Sølvmåge

Da jeg fotograferede den for omtrent 30 dage siden nord for Rønde på Djursland dannede p7 vingespidsen på den lukkede vinge, mens den længste svingfjer på den lukkede vinge nu er p8, der således i mellemtiden er tilnærmelsesvist fuldt udvokset. P9 og p10 er også kommet en tand længe frem i mellemtiden

Fedt med løbende publicering af dokumentationsbilleder