Gjerrild 21-23/3 2014

Med en god vejrudsigt og et sommerhus fem minutters cykeltur fra Østjyllands bedste træksted, så var weekendens program planlagt. Fredag aften bød på en kort tur til Nordstranden, hvor Store Præstekraver, Splitterner og flere syngende Gransangere alle var nye årsarter.

21/3 Dystrup Sø. Blå FX-B Grågås formentlig mærket i Norge.

Lørdag morgen var flottere end først meldt og allerede over sommerhuset summede luften af småfugle. Jeg placerede mig med Gjerrild Nordstrand, hvor de første timer især bød på Ringduer, Bogfinker og en del små korsnæb. Små highlights som Hedelærke 2, Bjergvipstjert 6, Huldue 7 og to Store Korsnæb hjalp mod den kolde blæst. Ved 10-tiden intensiveredes finke-trækket, men over en bred front, så det var svært at overskue. Havet blev kun dækket delvist, men en afvigende Ederfugl i en flok på 7 Ederfugle fik pulsen til at stige. Det var "desværre" bare den langtidsstationære hybrid Ederfugl*Kongeederfugl fundet tidligere på vinteren. Op ad formiddagen kom der lidt rovfugle, men det blev ved 130 Musvåger, 6 Røde Glente og en lokal Duehøg.

22/3 Røde Glenter over Gjerrild Nordstrand. Totalt sås seks fugle, heraf en gruppe på 4.

Søndag morgen var vejret næsten for godt og vinden var løjet af. Der kom ikke mange fugle på morgenobsen med 2 Hedelærker og 3 Bjergvipstjerter som det eneste spændende. Jeg besluttede mig derfor for at lokke familien med i skoven for at finde Rødtoppet Fuglekonge og Sortspætte. Området vest for Gjerrild By er godt for Sortspætte og indslag af gran bør betyde, at Rødtoppet Fuglekonge også kan findes der. Vi fandt hurtigt en Sortspætte, som dog desværre hurtigt forsvandt. Herefter kom meldingen om Nathejre ved Sostrup Slot og vi besluttede hurtigt at forlade skoven og køre de få kilometer til slottet. Stephan rykkede fra Lisbjerg, da han manglede hejren som DK'er, men vigtigst af alt som Aarhus-art. Hejren var ikke videre aktiv og flyttede sig ikke ud af stedet i den time vi var på stedet. Hejren var i øvrigt velbesøgt og de fleste birdere fra Aarhus så arten allerede søndag eftermiddag, selvfølgelig også Hr. Olsen.

23/3 Nathejre 2k ved Sostrup Slot. Den 30. danske fugl.

23/3 Nathejre 2k Sostrup Slot. Godt gemt væk.

23/3 Sostrup Slot. Vandhullet, hvori hejren var. Foto: SSL

23/3 Sostrup Slot.
Birdere ved hejren. Henning Lykke Larsen (HLL) og Cristian A. Jensen (CAJ) diskuterer i forgrunden, mens Per M. Madsen (PMM) ser til.
Foto: SSL

23/3 Sostrup Slot.
Flotte omgivelser til en sjælden hejre. THH, KMH og SKI vel ankommet fra Fredericia.
Rygterne gik på, at de nu i adskillige måneder bare havde ventet på en grund til at twitche Mandarinanden ved Rugård Gods.
Foto: SSL

RDN

Forår i Rold Skov

Det varme forår har allerede lokket forårsbebuderne frem og Blå Anemone blomstrede rekordtidligt i Rold Skov d. 12/3 i Bjergeskov. Arten vokser på kalkrig og muldet bund i skove og på skråninger, og den forekommer kun fåtalligt nord for Mariager Fjord

Blå Anemone har en fin lille blomst som gør sig fint i den visne skovbund.
Foto: SSL

Blå Anemone i alt sit flor.
Foto: SSL

Grøn Buxbaumia er ikke ligefrem en forårbebuder, men de umodne sporehuse ses bedst i februar og marts. Arten er på Habitatdirektivets bilag II og er tilmed på udpegningsgrundlaget for Rold Skov. Arten var dog ikke set i mange år, men er blevet fundet på flere lokaliteter i skoven de seneste måneder.

Grøn Buxbaumia i sitkagranbevoksning ved Bjergeskov. 
Arten vokser på nedbrudte barkløse stammer af både løvtræ og nåletræ, men kan også findes på jord og formuldede nåle.
Foto: SSL

Grøn Buxbaumia er en mos, hvis du skulle være i tvivl :-)
Foto: SSL

En rekordtidlig Stålorm er i den grad et tegn på et varmt forår.
Stålorm er en øgle uden for- og baglemmer, og ligesom Markfirben kommer hannerne frem før hunnerne.
Foto: SSL

Stålorm kan tabe halen ligesom firben, men der gendannes kun en kort halestump.
Dette individ har netop tabt halen på et tidspunkt, hvilket er typisk for ældre individer.
Foto: SSL  

Birding Colombia

Colombia is today one of the hottest countries for birding in the world. A total of 1900 birds have been recorded in the country and it is possible to see a 1000 of these in just four weeks. We planned our trip in cooperation with Pablo Florez of Multicolorbirding, a three-week trip focusing on endemics and hard to get birds in the central -and northern part of the country. Pablo guided us the first day and David Geale of Tanager Tours for the remainder of the trip. Both were good company and extremely good birders. 

Many people think of Colombia as an unsafe travel destination but we did not experience any problems at all during the trip and the local people were friendly in all the regions visited. There are still areas in Colombia where one shouldn't go so check with local birders if you plan to go birding on your own. If you do go on your own, check this new site guide for Colombia. 

View from the San Lorenzo Ridge in the Santa Marta mountains. Our trip mainly consisted of high altitude birding, well at least for a Danish guy....

RDN

Bogota Birding (1)

For a capital city Bogota has some prime birding. Several endemics and near-endemics can be seen within an hours drive of the city. We had two days in the beginning of the trip and an afternoon in the end to find as many as possible of these.

The first day was centered around Chingaza National Park and the Guasca Wetlands both north/north-east of the city. Target species were Brown-breasted Parakeet (E), Pale-bellied Tapaculo (E), several near-endemic hummers and Bogota Rail (E), Noble Snipe and Spot-flanked Gallinule at Guasca. We succeeded in finding most of our target species.

Black-billed Mountain-Toucan. Fairly common in Chingaza. We had three sightings during the day. 

Black-chested Mountain-Tanager. Scarce in Chingaza but we luckily caught up with two birds just before we were about to leave. The birds were seen in mixed group with Hooded and Scarlet-bellied Mountain-Tanagers (both commonly seen).

Bogota Rail (E). Only found in wetlands around Bogota. We saw 2-3 birds but heard many more. Seems like its easier to see the species at Guasca than at La Florida. Spot-flanked Gallinule was easily seen at Guasca as well and we also managed to find two Noble Snipes amongst the more common Wilsons Snipes. The call of the Noble Snipe was very different to the one of Wilsons. 

Golden-Crowned Tanager. One of the best tanagers of the trip. 

Golden-Fronted Whitestart (NE) of the white-faced form. Common in Chingaza.

Rufous-browed Conebill (NE). One of the target species in Chingaza. We had some trouble getting good views, though we ended up seeing several birds very well.

Spot-Flanked Gallinule. Common in wetlands around Bogota. Easy at Guasca. Nice after missing it in Argentina.

Slaty Brush-Finch. Common in Chingaza

White-Chinned Thistletail. Only sighting of our entire trip. 

White-Throated Tyrannulet. Very common 

RDN

Colombia February 2014

Just returned from 21 days of birding in Colombia adding more than 600 species to my lifelist. A total of 55 endemics with an additional four only heard. Colombia has around 1900 species and if you add the Amazonian lowland in the southeast of the country to your itinerary it is possible to see more than 1000 species in less than a month! I will post more pictures and text in the coming weeks from the trip.

Bearded Helmetcrest Oxypogon stuebellii was probably my bird of the trip. The species has recently been split into four species. The stuebellii could be classified as endangered as its only found in a small area in the central part of Colombia. The species live in the high paramo and the above bird was seen in an altitude of 4100 meters at the Paramo Ruiz close to Manizales. 

RDN

Kongeørn i Østjylland 1970-2014

Kongeørn har bortset fra 1995 og 2010 optrådt årligt i DOF-Østjylland i perioden 1992-2014. I alt er der registreret ca. 66 forskellige individer (DOFbasen) siden det første individ blev set ved Gjerrild i 1970. Herefter skulle der gå hele 15 år før det næste individ blev registreret i det tidligere amt.
Arten er blevet mere almindelig i takt med at yngleparrene ved Hals og Lille Vildmose har fået ca. 24 unger på vingerne i perioden 1999-2013. I 2008 fik det lokale ynglepar ved Overgård en unge på vingerne, hvorefter parret desværre forsvandt i 2009.

Aldersfordelingen på de 66 fugle er følgende:
Juv = 8     1K = 5     2K = 15     2K+ = 8     3K = 5     3K+ = 2     4K = 3     4K+ = 1     Ad = 6
Imm = 4     Sub = 1     Ingen alder = 8

Observationer af Kongeørn i perioden 1970-2014.
Efter at yngleparret ved Overgaard forsvandt i 2009 er chancen for Kongeørn størst på Djursland.
Området omkring Silkeborg skal dog ikke undervurderes.
Kilde: DOFbasen

2K Kongeørn fra Overgård i 2014.
Foto: SSL

Fuglen her er muligvis stadig stationær, og den er blot et krydderi i et område med mange fugle.
Det er bare en skam, at det er så besværligt at komme derud.
Foto: SSL

Når kongeørnen kan finde fred fra havørne og krager, så raster den gerne i læhegnet tæt på digerne.
Foto: SSL

Kongeørnen blev heftigt mobbet af tre havørne, hvilket stod på i en halv times tid.
Kongeørnen blev til sidst drevet væk fra området.
Foto : SSL

En af de tre unge havørne i området. Denne er en 2K.
Foto: SSL

Hele indlægget har selvfølgelig bare været et skalkeskjul, så jeg igen kunne udstille nr. 2 på listen i DOF-Østjylland ;-) 

Smukt!

Stephan Skaarup Lund

Havfugle i Århus Bugt frem til 2014

Aarhus Bugt og havfugle kan i perioder med gunstige vejrbetingelser være en ganske udmærket cocktail. Især om efteråret har bugten tidligere tiltrukket mange gode fugle, selvom dækningen i store perioder har været minimal. Vejrbetingelserne er selvfølgelig alfa omega på østkysten af Jylland, men både kraftig nordvesten vind og et vindskifte fra vest til øst efter kraftig vind kan give fugle i bugten. Jeg har brugt tal fra DOFbasen frem til 2014 og sammenlignet tallene fra lokaliteter i Aarhus Kommune med Kysing Næs. Jeg har med løs hånd frasorteret gengangere, hvilket især for alkefuglene kan være problematisk. De fleste observationer fra Aarhus Nordhavn og Gallohaven er fra 2000 og frem, hvorimod observationerne fra Kysing Næs primært er fra før 2006.

De tre mest benyttede lokaliteter til havfugle i Aarhus Bugt. 

En kort gennemgang af de mest sjældne arter:

Balearskråpe i august 2004 (Aarhus Bugt).

Kuhls Skråpe i august 2001 (Kysing Næs).

Lille Stormsvale i september 1990 (Kysing Næs).

Stor Stormsvale 12 (Sep 5, Okt 5, Nov 1 og Dec 1) (Aarhus Bugt 6 og Kysing Næs 6).

Stormsvale sp. 2 (Sep 1 og Okt 1) (Aarhus Bugt 1 og Kysing Næs 1).

Hvidnæbbet Lom 2 (Okt 2) (Kysing Næs).

Islom 7 (Feb 1, Mar 2, Nov 2 og Dec 2) (Kysing Næs).

Islom/Hvidnæbbet Lom i november (Kysing Næs).

Thorshane 3 (Sep 1 og Okt 2) (Aarhus Bugt 1 og Kysing Næs 2).

Sabinemåge 10 (Aug 2, Sep 2, Okt 4 og Nov 2) (Aarhus Bugt 2 og Kysing Næs 8).

Det er bemærkelsesværdigt at ingen storlommer er blevet set i de inderste dele af bugten. Således er der set hele ti individer ved Kysing Næs. Hvorvidt det skyldes tilfældigheder eller om storlommerne er bedre end smålommerne til at undgå bugten, er svært at udtale sig om. Det lader dog til, at flere af storlommer har en nordøstlig trækretning ved Kysing Næs.

Stor Stormsvale ved Aarhus Nordhavn med de dyre huse i Risskov i baggrunden.
Chancen for at se Stor Stormsvale er lige god ved Kysing Næs og i selve bugten.
Seks individer er set hvert sted.
Foto: SSL

Smålommer ses primært i perioden september til februar. Fuglene raster stort set aldrig i bugten og ses typisk højttrækkende på stor afstand. De kommer derfor meget sjældent tæt på kysten. Fordellingen mellem rød og sort er ca. 10 til 1. 

Sodfarvet Skråpe er blevet til lidt af en specialitet i de inderste dele af bugten, og hele 38 individer er set gennem tiderne. Det er faktisk samme antal individer som Mallemuk, hvilket også gør sig gældende ved Kysing Næs med 14 individer af hver art. Chancen for en observation af Sodfarvet Skråpe er således meget større i bugten end Kysing Næs, hvilket kan skyldes, at fuglene fanges i bugten og pendler frem og tilbage for at finde ud. 

Hvis man gerne vil se en Almindelig Skråpe, så er juni det rigtige tidspunkt.

  

Skråpe sp. 9 fugle (Aug 5, Sep 1 og Okt 3) (Aarhus Bugt 7 og Kysing Næs 2).

Sodfarvet Skråpe fra Aarhus Nordhavn.
Når fuglene bliver fanget i bugten, så kan de tit opleves helt tæt på kysten.
Foto: SSL  

Mallemuk fra Aarhus Nordhavn.
Mallemuk er mere sjælden i bugten end man skulle tro, men flere observatørtimer i vintermånederne kunne nok rette op på det.
Foto: SSL

Kjoverne kommer sjældent tæt på kysten i bugten, men flere gange er både Mellemkjove og Lille Kjove set trække ind over byen. Det lader til chancen for kjover er større ved Kysing Næs end i selve bugten.

Kjove sp. 27 fugle (Aug 1, Sep 11, Okt 14 og Nov 1) (Aarhus Bugt 23 og Kysing Næs 4).
Det lader desuden også til, at de er bedre til at bestemme kjover ved Kysing Næs end længere nord på. :-)

Mellemkjove fra Gallohaven.
Denne fugl træk ind over skoven og forsvandt mod vest.
Foto: SSL

Tejst topper i efteråret ved Kysing Næs, men den samme udvikling ses ikke i de indre dele af bugten, hvor tejst er rimelig sjælden. Næsten ti gange så mange tejster ses i efteråret ved Kysing Næs.

Lunde skal ses i efteråret, hvorimod Søkonge kan ses fra oktober til marts.     

Rastende Lunde ved Studstrup Værket.
Foto: SSL 

Søkonge raster tit langs kysten og i de små havne i Aarhus Bugt.
Denne er fra Aarhus Fiskerihavn.
Foto: SSL

Sule er blevet mere almindelig i de indre farvande igennem de sidste ti år, hvilket overstående graf også afspejler, da de fleste observationer i Aarhus Bugt er fra de seneste ti år. Arten topper i september og oktober, men den lille top i april er også hver at bemærke.

Ride ses efterår og vinter og kan periodisk optræde i store antal.

Alk er betydelig mere almindelig i de indre farvande end Lomvie. Arterne topper i oktober og november, hvor det er muligt at se større forekomster tæt ved kysterne.

Stephan Skaarup Lund

Bjergand og Bjerglærke i Østjylland

Østhavnen har denne vinter huset flokke af snespurve, et par bjerglærker samt en fin flok bjergænder. Jeg besøgte lokaliteten d. 3. februar, og havde en fin oplevelse med alle tre arter. Jeg kom dog til at tænke på, hvor sjældent jeg ser Bjerglærke og Bjergand i Østjylland, så jeg undersøgte, hvordan udviklingen for de to arter har været de sidste mange år.
Jeg har derfor lavet en meget uvidenskabelig undersøgelse med tal fra DOFbasen, hvor jeg med løs hånd har frasorteret gengangere. Der er selvfølgelig mange problemstillinger med data fra DOFbasen, men jeg er kun på udkig efter tydelige tendenser.

Bjergand yngler ikke i Danmark, men overvintre i Østjylland på flere lokaliteter. Især kysten ved Gudenåens udløb, Aarhus Bugt, Alrø og den nordlige og østlige kyststrækning langs Djursland bruges til overvintringsplads. De store tal fra 80'erne og 90'erne skyldes for det meste nogle flytællinger der er indtastet i DOFbasen, men det er tydeligt, at bestanden har været faldende fra 80'erne og 90'erne til 0'erne. Efter 2000 ser bestanden ud til at have stabiliseret sig omkring 3000-4000 individer. 

Bjergand er betydelig større end Troldand.
Her en 2K han og 2K hun der kan sammenlignes med han og hun Troldand.
Foto: SSL

Fouragerende bjergænder.
Fra venstre: 2K han, 2K hun, AD han, 2K han, AD hun, AD han, 2K hun, 2K hun og AD hun.
Ret mig gerne hvis alderen er forkert på nogle af fuglene.
Foto: SSL    

Fouragerende bjergænder.
Foto: SSL

Siden 90'erne er Bjerglærke gået meget tilbage i Østjylland. Arten ses nu kun meget fåtalligt i området, og på de tidligere kernelokaliteter i 90'erne ved Sødringholm, Demstrup Vase og Råby Kær er arten stort set forsvundet. I dag ses arten sporadisk kun med få individer rastende tilfældigt ved kystnære lokaliteter. Hvorvidt arten var meget fåtallig før 1993, er jeg ikke klar over, da de lave antal også kan skyldes manglende data.

Bjerglærke fra Østhavnen.
Foto: SSL

Bjerglærke fra Østhavnen.
Foto: SSL

Bjerglærker fra Østhavnen. Disse to fugle har valgt at overvintre på lokaliteten.
Foto: SSL

Stephan Skaarup Lund

Vi har modtaget en gennemarbejdet opgørelse over Bjerglærke ved Randers Fjords udløb. Det er interessant læsning, så vi har valgt at ligge det på bloggen.

En stor tak til Lars Tom-P 

Hej Stephan.

Fin opstilling, selv om videnskabeligheden da kan diskuteres. Men vi er nogen der elsker tabeller og diagrammer. Jeg har lavet noget research på obs af Bjerglærke ved Randers Fjords udløb. Stedet er, som du også skriver, det eneste sted i Øst-Jylland, hvor arten har optrådt som regelmæssig vintergæst over en længere årrække. Jeg har derfor sammensat nedenstående:

Bjerglærke ved Randers Fjords udløb 1993-2014 – i alt 146 obs.

1992/93:  6 obs. Max 29 Sødringholm Str. 24.1, 31.1 og 7.2 (BRA, JPA, LTP)

1993/94:  6 obs. Max 53 Sødringholm Str. 6.2 (JPA)

1994/95: 11 obs. Max 40 Sødringholm Str. 17.12 og 29.1 (BRA, JPA, LTP)

1995/96: 14 obs. Max. 50 Sødringholm Str. 29.1. (LTP)

1996/97: 10 obs. Max 30 Sødringholm Str. 2.1 (LTP)

1997/98:  8 obs. Max 40 Sødringholm Str. 1.1 (OEH)

1998/99: 17 obs. Max 45 Sødringholm Str. 24.1 (CSS, OEH)

1999/00: 11 obs. Max 35 Sødringholm Str. 3.3 (LTP)

2000/01: 14 obs. Max 40 Sødringholm Str. 3.3 (LTP)

2001/02:  7 obs. Max 22 Råby Kær 2.1 (LTP)

2002/03:  7 obs. Max 7 Råby Kær 15.12 og Sødringholm Str. 13.2 (CSS, LTP)

2003/04:  7 obs. Max 15 Mellempoldene 29.11 (SHØ)

2004/05: 11 obs. Max 34 Demstrup Vase 27.12 (OEH)

2005/06:  2 obs. Max 19 Sødringholm Str. 25.12 (CSS)

2006/07:  3 obs. Max 45 Demstrup Vase 25.2. (LTP)

2007/08:  5 obs. Max 40 Overgårds dige 27.1. (HLL)

2008/09:  3 obs. Max 7 Eskeplet 24.10 (LTP) Rastede på vaden og derefter trk V

2009/10:  1 obs. Max 1 Eskeplet 13.12 (HLL)

2010/11:  0 obs.

2011/12:  1 obs. Max 9 Brunenge 20.1. (LTP)

2012/13:  1 obs. Max 3 Sødringholm Str. (LTP) Trk NV

2013/14:  1 obs. Max 1 Sødringholm Str. (LTP) Tiltrækkende, rastede kortvarigt på vaden, derefter trk S 

Før 1993 er der ikke en eneste obs af Bjerglærke fra området. Randers Fjords udløb var indtil da ornitologisk set meget lidt udforsket. De få besøgende fuglekiggere (bl.a. mig) kom oftest i vadefuglenes træktid - og havde fokus på kysten og vadefladerne. Der var ikke mange, der besøgte området om vinteren - slet ikke for at tage den lange tur ud over de store strandenge, hvor Bjerglærkerne oftest har været at finde. Siden da er der gjort mange nye opdagelser langs kysten f.eks. de regelmæssige forekomster af Kærløber og de stor forekomster af Sandløber sidst i maj.

Derfor er der nok en god sandsynlighed for, at der også har været Bjerglærke i området før 1993.

D. 16.1.1993 fandt jeg så 20 Bjerglærker fouragerende på strandengen ud for Sødringholm Skov. Siden da har jeg gjort 64 obs af arten i området. Den lille flok lærker blev på engen, voksede til 29 og blev efterhånden set af flere andre.

Da Bjerglærkerne vendte tilbage til strandengen den følgende vinter, nu endda helt op til 53 blev de lidt af et tilløbsstykke for østjyske ornitologer. I DOF-basen ligger i alt obs fra 146 dage indtastet af 15 observatører.

Bjerglærkerne sås ved Sødringholm Strand hver vinter i tilsvarende antal frem til vinteren 2000/01. Men noget skete. Til og med 1995 blev lærkerne kun set på denne lokalitet, oftest på den samme del af strandengen. De foretrak den smalle del af strandengen, som i mange år til midt i 90'erne - uden større held - blev forsøgt opdyrket år efter år. Ved ejerskifte omkring midt-90'erne blev strandengen genetableret.

Siden da blev de overvintrende Bjerglærker sværere at finde, og de begyndte nu også at dukke op på nabolokaliteter som Råby Kær og Demstrup Vase, hvor de oftest fouragerede på dyrkede arealer. De største flokke sås dog stadig ved Sødringholm. Antallet lå fortsat på 30-50 pr. vinter.

Som det fremgår af min tabel, gik antallet af obs drastisk ned efter 2001. Måske var nyhedens interesse ved at være væk. Men flokkene blev også mindre, og de sås i stadig stigende omfang på andre lokaliteter omkring Sødring.

Siden vinteren 2004/05, hvor op til 34 blev set, er forekomsten nærmest af tilfældig karakter. Enkelte år er der dog truffet større flokke. I vinteren 2006/07 blev der ikke set en eneste ved Sødringholm. Men d. 25.2.2007 fandt jeg lige op af landevejen en stor flok på 45 ved Demstrup. Vi havde netop haft en kraftig snestorm, og lærkerne havde her fundet et snefrit sted. Observationen kan måske tyde på, at der, trods få observationer, stadig kan findes rastende flokke på de kæmpestore lavtliggende landbrugsarealer i Råby Kær, Demstrup Vase, Sødringkær og Overgård.

I så fald er de svære at opdrive. Fra de sidste fire år foreligger blot 3 obs af Bjerglærke, og kun en enkelt af disse var af rastende fugle.

Bedste hilsner Lars Tom-P