tirsdag den 22. januar 2008

Stor Torn i Kasted Mose

Mens jeg sad på uni og sorterede prøver, fik jeg en SMS fra Henrik Bøhmer om en Stor Torn i Kasted Mose. Derfor lånte jeg JJI´s bil og kørte med SSL som passager derud. Han var ikke glad ved situationen, da han i modsætning til undertegnede allerede havde set arten i kommunen. Efter en halv times spejden genfandt Bøhmer fuglen til os. Fuglen sad rigtig fint på ca. 700 m´s afstand, og jeg fik et flot billede af denne dejlige art. Dermed udbyggede jeg min føring på kommunelisten. Tak for efterretningen til Bøhmer, som havde cyklet halvdelen af Århus rundt samme dag og bl.a. set Svaleklire ved Egå Engsø. Kasted Mose bød derudover på lidt Sanglærker.

Stor Tornskade, Kasted Mose, 22/1-07. Arten ses kun få gange årligt i kommunen.

Dernæst eftersøgte vi Hvidsisken i elletræs-nyplantninger i udkanten af Århus Vest. Syd for True så vi en flok på ca. 20 Lille Gråsisken, som måske havde et par Nordlige imellem, dog så vi fuglene for dårligt til at være sikre i bestemmelsen.
Til slut kørte vi kort forbi havnen, hvor den sædvanlige Rødlom, to Viber, nul Topskarver, lidt Bjergirisker, SRW og en ubestemt pullusbirder var at spotte.

RSN, 22/1-07.

Ingen kommentarer: